3.000 kinesiske kristne i demonstration

Kinesiske kristne protesterede mod, at myndighederne ville nedrive ny kirkebygning.KINA – Over 3000 kristne gik i demonstration som protest mod, at kinesiske myndigheder havde ødelagt en nybygget kirke. Demonstrationen blev slået ned med hård hånd.Den 29. juli gik en gruppe på over 3000 kristne i demonstration i byen Xiaoshan i den østlige del af Kina. Årsagen var, at myndighederne truede med at nedrive en ny kirkebygning, som man havde erklæret for ulovlig.
Der udbrød tumult, da det kinesiske politi mødte op med en styrke på 500 betjente for at standse demonstrationen, oplyser Information Center for Human Rights and Democracy i Hong Kong.
Efterfølgende oplyste en lokal avis, at myndighederne havde nedrevet bygningen med henvisning til, at den var ulovligt opført – dog uden at nævne demonstrationen.

Slår ned mod
uregistrerede kristne

Ifølge informationscentret i Hong Kong er nedrivningen sket på ordre fra de regionale myndigheder, som i juni besluttede at slå hårdt ned mod, hvad de kalder ”illegale religiøse bygninger”. En ordre, der falder i tråd med en definition af uregistrerede kristne forsamlinger som illegal, statsfjendtlig aktivitet.
-mbc