Glow Festival

”Tæt nok?” eller ”Close Enough?” er temaet for dette års Glow Festival.Fra fredag aften til søndag middag spiller i alt 14 bands og solister på en af de tre scener i Lunderskov.
Blandt dem ”All Star United” (th.) fra USA, som er et af de store navne.
Det er foreningen Glow Concerts, der står bag festivalen, og det er tredie gang, festivalen holdes.
I år er der solgt flere billetter i forsalg end de to tidligere år. Ud over at arrangere den årlige Glow Festival arrangerer foreningen i løbet af året koncerter med kristne musikere rundt om i landet.

Udenlandske bands

Blandt de udenlandske navne i år er engelske Verra Cruz, som består Marc, Jimmy og Nick. Genren er hård kristen rock. De har turneret i det meste af verden – fra Sydafrika over Europa til USA. Deres nyeste single ”Guns in the Distance” har fået spilletid på flere radiostationer i hjemlandet.

Sarah kunne ikke synge

Den tyske sangerinde Sarah Brendel gæster igen Danmark – denne gang med band. Sarah Brendel besøgte sidst Danmark i februar, hvor hun sammen med sin guitar gav fem stemningsfyldte koncerter rundt i landet.
Som 16-årig kunne hun hverken synge eller spille guitar, men Sarah gav Gud et ultimatum – hun lovede at bruge sit liv på at fortælle om ham, hvis han gav hende evnerne! I dag kan hun skrive pladekontrakt i USA, hits på tyske og amerikanske musiklister og turnéer i Europa og USA på sit CV!
Sarah Brendel har en fantastisk stemme – hendes indleven i musikken og dybe budskaber er en unik oplevelse, og vi er mange, der ser frem til, at hun serverer hele pakken igen og denne gang sammen med sit band.
Annika