Kristen på arbejdspladsen – ansat af Gud

– Når du træder ind på din arbejdsplads, hvor Gud har ansat dig – hvad enten du steger burgere eller kommer med en regeringserklæring i fjernsynet – er du et barn af Gud.
Handl i hans kraft og gør Guds vilje af hele hjertet.Hvordan yder du dit bedste? Ved loyalt at gøre det, som den person, Gud har sat over dig, har pålagt dig. Og det gælder også, hvis din arbejdsgiver ligeledes er kristen. Mange kristne tror, at de ikke behøver anstrenge sig så meget, hvis chefen er troende og derfor ikke vil kritisere dem. Også det har Paulus et klart bud på:
”Slaver, som har troende herrer, må ikke vise dem mindre ærbødighed, fordi de er brødre, men skal tjene dem endnu bedre, fordi de er troende og kære brødre, som selv lægger vægt på at gøre godt mod dem. Sådan skal du lære og formane” (1.Timotheus 6,2).
Det er dejligt, hvis en troende chef og en troende arbejdstager kender deres roller og i fællesskab sætter alt ind på at nå målene i firmaet, eller hvor de ellers befinder sig.
Paulus begynder sin arbejdshåndbog med ordene: ”Slaver, adlyd jeres jordiske herrer, som var det Kristus, med frygt og bæven og af et oprigtigt hjerte, ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men som Kristi tjenere.” ”Stop lige,” kan jeg høre dig indvende. ”Skal jeg hver dag gå på arbejde med frygt og bæven?” Nej! Denne sætning taler ikke om angst, men om at gøre sig umage.

Vi må aldrig glemme, at vi kan gøre Gud bedrøvet, hvis vi ikke reagerer og opfører os, som han synes om. Vi skal tage vores arbejde alvorligt og vide, at ”det drejer sig om mere end blot otte timers arbejde. Min opførsel på arbejdspladsen har indflydelse på evigheden.” Det er sikkert ikke den almindelige indstilling, eller? Mange slæber sig om morgenen ud af sengen, kører på arbejde, laver så lidt som overhovedet muligt, forsøger at holde ud, til det bliver fyraften, og slæber sig så til sidst hjem.
Hvor kedeligt! Hvor ensformigt! Det er ikke noget liv, men kummerligt tidsfordriv. Hvorfor engagerer vi os ikke der, hvor vi tilbringer det meste af vores arbejdsduelige tid? Der findes mere end blot kedeligt arbejde og venten på fyraften!
Ligegyldigt hvor du arbejder – om du så var slave – så findes der mere. Gud skaber en anden dimension for vores arbejde og for vores liv her på jorden. Han belønner vores indsats og giver os en mening med livet. Men Gud belønner ikke den arbejder, der kun uengageret viser sig på arbejdspladsen og stempler ind, men derimod den, der udfører sit arbejde af et helt hjerte.

Under mit studium fandt jeg et motto at leve efter. Dette vers i Kolossenserbrevet 3 motiverer mig igen og igen og har sat sig mange spor i mit liv: ”Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren og ikke for mennesker” (Kol. 3,23). Hvad vi end går i gang med, skal vi gøre det fuld af energi; sådan vil Gud have det. Jim Elliott, en missionær, som led martyrdøden, har sagt disse ord: ”Hvor du end er, så vær dér fuldt ud. Lev hver situation fuldt og helt ud.”
Er du 100% til stede, når du er på arbejde? At arbejde ugerne eller med halvt hjerte betyder i en vis forstand at leve halvt. Hvordan ville du have det, hvis din ægtefælle gav dig et halvhjertet kys, eller din bedste ven sad og legede med sin computer, mens du fortalte ham om en slem oplevelse, du havde været ude for?
Jeg har selv haft perioder i mit liv, hvor jeg kun har levet halvhjertet. Og det var ikke lykkelige perioder. Når jeg i dag kigger min kalender igennem, må jeg ved enkelte ”opgaver” spørge mig selv: ”Deltager jeg dér af hele mit hjerte? Hvis ikke, hvorfor så overhovedet gøre det?”

At tjene oprigtigt betyder, at den troende arbejdstager retter sin fulde opmærksomhed mod sit arbejde. Han arbejder målrettet og beslutsomt på at afslutte opgaver og lader sig ikke distrahere i at nå dette mål af personlige ønsker.
Det, jeg her skriver, ligger mig meget på sinde. Og skal jeg sige hvorfor? Fordi jeg som præst konstant får klager fra arbejdsgivere, kristne og ikke-kristne, over, at de har ansat troende medarbejdere. ”Jo, han arbejder ganske vist i mit firma. Men det meste af tiden sidder han bare og kigger. Han laver ikke ret meget.”
Derfor, hvis du er kristen, så yd dit bedste på din arbejdsplads. Gennem din indsats vil du virke sympatisk på andre mennesker, som før eller senere vil vide, hvad det skyldes. Disse kolleger kan du derpå invitere hjem og fortælle dem om Jesus.
Gud har kaldet dig til at være et sendebud for ham på din arbejdsplads – ligegyldigt om du arbejder derhjemme med at passe børn eller på øverste etage i en skyskraber. Mandag er nøjagtig lige så hellig som søndag. Når du træder ind på din arbejdsplads, hvor Gud har ansat dig – hvad enten du steger burgere eller kommer med en regeringserklæring i fjernsynet – er du et barn af Gud. Handl i hans kraft og gør Guds vilje af hele hjertet.

”Ja,” lyder måske din indvending, ”det lyder alt sammen meget godt, men I kender ikke min chef!” Det slags indvendinger hører jeg igen og igen. ”Det, du siger, kan måske fungere andre steder – men ikke der, hvor jeg arbejder!”
Apostlen Peter er af en anden opfattelse. Han har tilrådet følgende, hvis man arbejder for en chef, som kræver urimeligt meget: ”I, som er tjenestefolk, skal underordne jer under jeres herrer med al ærefrygt, ikke kun de gode og milde, men også de urimelige.
For det er tak værd, når man med Gud for øje tåler uforskyldte lidelser. Det er ingen ros, at I tåler mishandling, når I fejler. Men hvis I tåler lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud” (1. Peter 2, 18-20).
Hvis du har gjort noget på arbejde, som kræver en disciplinær indgriben, er det vel i og for sig retfærdigt, ikke? Du har jo kun dig selv at takke for det.
Men Peter siger, at du også skal fortsætte med at gøre dit bedste og passe dit arbejde ærligt og redeligt, selvom din chef behandler dig uretfærdigt og ”straffer” dig på trods af, at du ikke har gjort noget forkert. For den måde, du tackler uretfærdig behandling på, adskiller dig fra andre og beviser, at du har en anden indre ’vejviser’.
At være parat til at underordne sig er ikke noget naturligt, der kommer ikke af sig selv, men derimod noget overnaturligt. Og det vil garanteret gøre indtryk.

Guds ord forbavser mig igen og igen. Ikke blot fordi det retter sit klare søgelys på min adfærd på arbejdspladsen – hvad jeg gør og ikke gør. Det stopper ikke der. Det retter også søgelyset på mit hjertes sindelag – hvorfor jeg gør, hvad jeg gør.
Paulus skriver, at vi ikke blot skal tjene vores arbejdsgiver som ”øjentjener” for at tækkes ham, hvis han tilfældigt kommer forbi. Vi skal ikke høre til de arbejdere, som pludseligt bliver flittige og opmærksomme, hvis chefen dukker op – for blot hurtigt efter at slappe af, når han er væk.
Bibelen siger, at ingen kristen nogensinde bør opføre sig sådan. Hvorfor ikke? Fordi det ikke er målet for en kristen arbejdstager at behage sin chef. Han ønsker at behage Gud, som aldrig forlader lokalet og altid ser til – ikke af angst, men af kærlighed.

Måske tænker du: ”Men jeg arbejder altid så flittigt og pligtopfyldende, uden at min chef lægger mærke til det, og er altid parat til at arbejde over, hvis det er nødvendigt. Men aldrig får jeg så meget som et anerkendende ord som tak.”
Det kan virkelig frustrerende! Vi har alle brug for opmuntring og ros. Men Bibelen henviser os til noget, som vi aldrig må glemme i vores daglige arbejde: Du arbejder ikke for denne chef. Du arbejder for Herren, den Almægtige Gud. Det er ham, som vil belønne dig for dit arbejde. Og ingenting undgår hans opmærksomhed.
Du siger, at du har svært ved at udvise begejstring for dit arbejde, fordi din chef ikke værdsætter noget. Men så vær begejstret for, at din øverste chef hedder Jesus Kristus, og at du til syvende og sidst arbejder for og med ham. Ved hans side og i hans nærvær kan du klare dine hverdagsopgaver.

Af Dr. David Jeremiah,
som er gift, har fire børn og arbejder som præst. Han har skrevet talrige bøger og stiftet organisationen ”Turning Point”.
Denne artikel er et bearbejdet uddrag fra hans bog ”God in You”, udgivet på forlaget Multoma Publishers.