Fra sygdom til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16, 9000 Aalborg.
Brev:
Jeg fristes til bitterhed mod Gud
Kære Brevkasseredaktør
Jeg har nu været syg i syv år, og jeg synes, at jeg lider meget under det. Jeg har i alle de år dagligt bedt om helbredelse, og min mand har også. Men jeg er stadigvæk syg. Jeg fristes tit til bitterhed mod Gud, for hvorfor helbreder han mig ikke. Jeg hører jo af og til om andre, der bliver helbredt ved bøn.
Alligevel synes der at være fuldt op stadigvæk af syge blandt de kristne i Danmark. Kan vi da stadigvæk gå til Gud og forvente, at han vil tage vore sygdomme bort, eller var det kun dengang for to tusind år siden?
Meget har jo forandret sig siden dengang. Jesus går jo ikke fysisk rundt iblandt os mere. Jeg har hørt nogle sige, at Gud tugter os med sygdom, så jeg spørger tit mig selv, hvad det er Gud vil lære mig igennem denne sygdom og denne lidelse?
Orla Lindskov, du kender mig ikke personligt, så det kan måske være svært for dig at give et konkret, personligt svar. Men kan du sige noget alligevel?
Hilsen K.A. i Jylland
Svar:
Bitterhed gør sygdommen værre
Kære K.A.
Du har ret i, at Jesus ikke går rundt fysisk iblandt os mere. Men han bad faktisk sine disciple, dvs. menigheden om at overtage hans arbejde her på Jorden, også arbejdet med at helbrede syge.
Jesu tilværelsesform her på Jorden i dag er en anden end dengang. I dag virker og lever han i sin menighed. Dvs. han virker og lever gennem dig og mig.
Jeg tror på bønnens magt. Derfor vil jeg allerede nu sige til dig: – Hold ud i bønnen. Bliv ved med at bede om forbøn. Vore bønner er hørt, også selv om vi ikke ser noget resultat her og nu. Jeg vil give dig et ord fra Zakarias bog kap. 14, vers 7: – selv ved aftenstid skal det være lyst.
Hvor kommer sygdom fra?
Hører det til i naturen? Eller kommer det fra de onde magter? Eller kommer det fra Gud?
Der findes ikke noget entydigt svar på disse spørgsmål.
Sygdom var i hvert fald ikke i den oprindelige verden, Gud skabte. Men vi kender jo kun den verden, der er nu, den verden, der er ramt af syndefaldet, og her er der sygdom og smerte. Vi er nok nødt til at sige, at sygdom og smerte hænger sammen med det onde i tilværelsen.
Vi læser i Bibelen, at onde ånder kunne stå bag grusomme sygdomme, og at Jesus kæmpede imod dem og uddrev dem. Men vi læser også i Det Gamle Testamente, at Gud sendte pesten i Israel som straf, og når Israel ydmygede sig, tog Gud atter plagen bort.
For mig at se og også i tråd med Jesu undervisning skal vi altid kæmpe imod sygdom. Men det er også vigtigt, at vi som kristne altid prøver at søge ind til, hvad Gud vil lære os igennem sygdommen. Bibelen fortæller os jo, at alle ting samvirker til noget godt for dem, der elsker Gud. Sygdom rummer som regel et budskab til os.
Jeg ved, at livet kan være meget svært, når vi plages af sygdom og smerte. Men jeg vil sige til dig: – gør ikke modstand mod sygdommen i egen kraft, bliv ikke bitter, for det gør bare sygdommen værre. Stol på Helligåndens kraft som din hjælp. Jesus selv henviste til Helligåndens kraft, da han kom med sit berømte profetiske udsagn i Bjergprædikenen: – Salige er de sagtmodige, for de skal arve Jorden. I ydmyghed og sagtmodighed overfor livets tilskikkelser er vi nemlig modtagelige for Helligåndens kraft.
Når du i bøn overgiver din sag og din sygdom til Gud. Når du er stille i Helligåndens nærvær, så opløses de gamle, negative tankemønstre som f.eks. bitterhed. Bitterhed mod Gud, mod dig selv eller mod andre.
Sådanne tankemønstre kan derefter forblive aktive et stykke tid endnu. Men de kontrollerer ikke længere dit liv. De ydre omstændigheder, du gjorde modstand imod, som f.eks. sygdom, får også et andet perspektiv. Helligånden er nemlig en kraftfuld forvandler. Hvis sygdommen ikke lige umiddelbart forsvinder, så sætter din overgivelse dig i stand til at hæve dig over den, og du er fri mentalt. Overgivelsen til Gud bliver din styrke. Overgivelsen til Gud medfører en indre accept af din livs-situation, som den er lige nu. Med hensyn til sygdom betyder det følgende: – Sygdommen er en del af dit liv lige nu. Lad sygdommen og smerten bevæge dig nærmere til Gud, til total overgivelse til Gud. Overgivelsen i sig selv helbreder ikke sygdommen og smerten. Overgivelse til Gud forvandler ikke direkte dit livs omstændigheder. Der var nogle, der havde fået dèt at vide, og som troede det. Men de blev skuffet.
Det, der sker, er, at overgivelsen til Gud forvandler dig, og når du forvandles, vil verden omkring dig stille og roligt forvandles lidt efter lidt.
Venlig hilsen
Orla Lindskov
Brev:
Skeptisk over for forbøn
Kære Orla Lindskov
Kan du sige mig lidt om, hvad formålet var med de mange helbredelser, som Jesus foretog, og som de første kristne foretog. Helbredelserne fortsatte jo også efter Jesu himmelfart, som vi jo højt og tydeligt kan læse i Apostlenes Gerninger. I min menighed er man skeptisk over for den kendsgerning, at man både tror på og praktiserer helbredelser i mange menigheder i dag ved bøn eller forbøn. Hos os har mange den tanke, at det er Ordets forkyndelse, der er det afgørende. At Ordets forkyndelse så at sige rummer alt, hvad vi har behov for. Man er derfor skeptisk over for det nye, der hedder åben og offentlig forbøn for syge i gudstjenesterne. Har nogen i vores menighed brug for det, må de gå andre steder hen.
Hilsen Spørge-Jørgen
Svar:
Hos Jesus samarbejdede
Ordets forkyndelse og helbredelserne
Kære Spørge-Jørgen
Det er faktisk et ret omfattende emne, du bringer på bane. Men jeg skal nok sige lidt om det. Du nævner blandt andet din egen menigheds forhold til helbredelse og til Ordets forkyndelse. Du skriver faktisk, at man stiller helbredelse og Ordets forkyndelse op i modsætning til hinanden. Det gjorde Jesus ikke. Hos ham, kan vi sige, samarbejdede Ordets forkyndelse og helbredelserne. Jesus udførte mange helbredelser, og han sendte sine disciple ud for også at gøre det. Han befalede disciplene at forkynde og at helbrede. Hos Jesus udelukkede det ene altså ikke det andet. Jesus viste os Guds rige igennem sin forkyndelse. Men han viste os også Guds rige gennem helbredelserne. Jesus så helbredelserne i et eskatologisk perspektiv, dvs. han tog hul på det Gudsrige, som var nær og på vej til os mennesker. Gudsriget, som endnu ikke var kommet i sin fuldkommenhed. Du kan f.eks. læse, hvad Jesus siger til sine disciple i Lukas-evangeliet kap. 10, vers 9: – Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.
For Jesus var der en nøje sammenhæng mellem helbredelse og forkyndelse. Helbredelse og forkyndelse udsprang altså for Jesus af den samme virkelighed, Gudsriget, som var lovet, og som var kommet nær.
Helbredelserne i andre af skrifterne i Det Ny Testamente synes at vidne om et andet forhold også. Her har helbredelserne det formål, at de skal gøre indtryk og bekræfte. De skal tjene som bekræftelse af forkyndelsen. Læs f.eks. Markus-evangeliet kap.16, vers 20: – Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.
Denne bekræftelse af både forkyndelsen og vel også af forkynderen var især nødvendig dengang, fordi den første kristendom var udsat for stor modstand, og dens tilhængere for direkte forfølgelse.
Når nu Jesus brugte så meget af sin tid på helbredelser, og når han sendte sine disciple ud for at forkynde og helbrede, så må det for mig at se betyde, at kirken og menighederne også i dag har en helbredende opgave.
Venlig hilsen
Orla Lindskov
