Skriv til Suh
Jeg får meget medicin
Kære Suh
Jeg har i mange år fået beroligende medicin.
Medicinen er stærkt vanedannende, og jeg har tit tænkt på at skifte den ud, men jeg ved ikke hvordan jeg skal komme af med den. Jeg er hele tiden meget træt, føler mig omtåget og har svært ved at koncentrere mig. Jeg har fået diagnosen skizofreni og går regelmæssigt til samtaler med en sygeplejerske.
Jeg har været til forbøn og føler, at jeg får det bedre bagefter. Mit største ønske er at komme til at fungere godt ligesom andre mennesker.
Har du nogle råd til mig, og tror du der er en chance for, at jeg kan blive rask igen?
N.N.
Kære N.N.
Det er desværre et udbredt problem, særligt i forbindelse med psykiatriske problemer som f.eks. skizofreni, at medicinering er den foretrukne løsning.
Kroppen vænnes hurtigt til at få et kunstigt tilskud af forskellige stoffer og bliver derfor endnu dårligere til selv at producere disse. Medicinen er derfor ofte, som du selv er inde på, stærkt vanedannende og derfor meget vanskelig at undvære igen. Hvis man selv stopper med at tage medicinen uden professionel hjælp vil man typisk få både abstinenser og uheldige efterreaktioner, så det er ingen god idé.
Fortæl din sygeplejerske om din situation, og om de kedelige bivirkninger ved medicinen, og sig at du gerne vil have hjælp til at skifte medicin. Du kan også opsøge din egen læge, han/hun vil typisk vide, hvad der kan gøres.
Skizofreni er desværre ikke så nemt at blive helt symptomfri af, og mange med den diagnose må se det faktum i øjnene, at de er nødt til at tage medicin i en eller anden udstrækning, det meste af deres liv.
Det er bestemt en stor udfordring, men måske kan det hjælpe dig at acceptere tingenes tilstand som de er, og arbejde på at få det bedste ud af det alligevel?
Jeg tror i hvert fald ikke, du er forundt muligheden for at få et godt liv alligevel.
Langvarig og meget intensiv psykoterapi kan i nogle tilfælde afhjælpe de fleste symptomer, så det er en mulighed du evt. kan afprøve.
Bliv også blot ved at gå til forbøn alting er jo heldigvis muligt for Gud.
Hilsen Suh
Jeg bliver tit vred
Kære Suh
Jeg er en kvinde, som tit bliver vred alt for vred. Jeg er nærmest eksplosiv og har en fornemmelse af, at jeg bærer på en stor indre vrede.
For det meste kan jeg beherske mig, men nogle gange kammer det over og jeg skammer mig sådan bagefter. Hvad handler det om, og tror du, jeg skal gå i terapi for at få hjælp til det?
Hilsen Den vrede
Kære Vrede
Problemer med vrede er et temmelig udbredt fænomen, særligt i kristne kredse.
I de fleste tilfælde handler det om, at man gentagne gange er blevet indprentet, at det ikke er okay at blive vred. Når man som barn gav udtryk for sin vrede blev man straffet f.eks. ved at blive skældt ud, ignoreret eller slået. På denne måde har alt for mange lært, at vrede er skamfuldt og noget man skal undertrykke for enhver pris. Ellers mister man omgivelsernes kærlighed og accept.
Man kan naturligvis ikke undgå at blive vred, og vreden vil efterhånden hobe sig op for til sidst at kulminere i et enormt raseriudbrud. Bagefter skammer man sig, for det første fordi det er en indgroet tillært reaktion, for det andet fordi reaktionen sandsynligvis var ude af proportioner, fordi der var sparet sammen over alt for lang tid.
Mange kristne har den opfattelse, at det at blive vred er syndigt i sig selv, og føler derfor også skyld over for Gud, når de bliver vrede.
Jeg tror, at vrede blot er en af mange følelsesmæssige tilstande som Gud har skabt os med. Paulus skriver da også: når I bliver vrede, så synd ikke, hvilket for mig understreger, at det at blive vred i sig selv netop ikke er en synd.
Når vi bliver vrede, behøver vi altså ikke at undertrykke det, men vi må sørge for at give udtryk for det på en respektfuldt og ordentligt måde, så vi ikke sårer andre og dermed synder!
Det er dog ikke altid så let at komme dertil, og det er bestemt en god idé for dig at få professionel hjælp. Bagefter vil du opleve, at du ikke kun er bedre til at kontrollere din vrede, men at du også får mere energi.
For når man så eftertrykkeligt lukker af for de vrede følelser, mister man samtidig også adgangen til mange af de gode følelser, og dermed mister man noget af sin vitalitet.
Held og lykke med det
Hilsen Suh
Opfordring
Vi vil meget gerne have flere breve og spørgsmål til brevkassen, for at indholdet af den kan blive så bredt og nuanceret som muligt. Jeg opfordrer derfor dig som læser til at skrive ind med spørgsmål og emner som du kunne tænke dig at få en kommentar til. Skriv ind om både små og store ting, og om situationer fra dagligdagen. Husk, du er velkommen til at være anonym også når du sender ind.
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen, Nordgårdsvej 109, Tune, 4000 Roskilde
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
Breve til Suh skal være skrevet med henblik på at offentliggøres.
Ikke alle breve offentliggøres. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
