Ægteparret Lundager holder foredrag på Juelsminde Strand

”Stol på Gud”. Sådan lyder det frimodigt fra det menneskevarme ægtepar Lundager, når de mandag aften den 23. oktober holder foredrag på Juelsminde Strand.Christen arbejder med landbrug nær Randers og Merete, som stammer fra Ølsted, er pædagog, men arbejder nu med hjerneskadede mænd. Parret har fire børn i alderen 9-18 år. Med stort engagement har ægteparret gennem 20 år ledet Ungdom med Opgave i Danmark. Denne organisations formål er gennem undervisning og socialt hjælpearbejde at lære mennesker Gud at kende og gøre Ham kendt. Christen siger ”Som familie har vi valgt at stole på Gud. Vi vil bl.a. fortælle om en trofast og kærlig Gud, der hjælper med i hverdagen og som giver den fred og glæde i hjertet mange søger”. Foreningen ”Kristus for Alle” står for dette åbne arrangement.
Schwartz