Fra sygdom Til sundhed

Af Udfordringen 25. okt. 2006/43

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt,
medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16, 9000 Aalborg

Brev:
Syg af at tænke på fortiden
Kære Orla Lindskov
Jeg har endelig besluttet at skrive til dig. Jeg har tænkt over det i lang tid. Men nu skal det altså være. Jeg oplever nu, at mit problem er både psykisk og fysisk. Jeg er en kvinde, der er kommet mere end halvvejs i livet. Jeg har også børn, som nu er voksne og er flyttet hjemmefra. Derfor har jeg også fået mere tid til at tænke over livet og fortiden. Det har ikke ført noget godt med sig, al den tankevirksomhed. Min tankevirksomhed kredser nemlig meget om fortiden, og om mig og mit liv sammen med min mand. Jeg vil sige det meget drastisk: Jeg er blevet syg af at tænke på fortiden. Jeg har fået konstateret sukkersyge. Min mand og jeg har det meget godt sammen nu. Men mine tanker vender hele tiden tilbage til fortiden, hvor han var meget ubehagelig og grov overfor mig. Aldrig overfor børnene. Jeg nævner det af og til for ham. Men han er bare afvisende, og siger, at det kan han ikke huske noget om. Han påstår, at jeg bare dramatiserer. Han siger også, at jeg bare gør det, fordi jeg har for lidt at lave og derfor for meget tid til at gå og fantasere. Han siger hele tiden til mig, at lediggang er roden til alt ondt. Min mand og jeg er kristne og går i kirke sammen. Jeg ville så gerne tilgive ham. Men jeg kan ikke, for han er så hård og vil ikke sige undskyld for noget som helst. Han har faktisk ikke sagt undskyld for noget som helst i hele vores ægteskab. Jeg ved, at det ikke er alle mænd, der er sådan. Hvorfor rammer det lige mig?
Jeg har talt både med læge og med psykolog. Men jeg er alligevel ikke kommet videre. Nu vil jeg gerne høre din mening om situationen.
Med venlig hilsen
A.S.
Sjælland

Svar:
Tilgiv uden betingelser
Kære A.S.
Der er noget, jeg allerførst vil sige til dig: – Du må ikke gøre din tilgivelse afhængig af, at din mand siger undskyld først. Det er den forkerte rækkefølge. Du skal tilgive din mand uden betingelser. Sådan er Jesu undervisning. Jeg ved, det kan være svært. Men du skal sandelig også gøre det for dit eget helbreds skyld.
Jeg tror også, det vil gøre det lettere for din mand at sige undskyld, når han mærker, at dit hjerte er blødt op. Selvfølgelig har han begået uret imod dig. Det tror jeg på, for mænd er ikke engle. Det er kvinder for øvrigt heller ikke. Men at han har begået uret, giver ikke dig ret til ikke at ville tilgive.
Jeg vil nu sige noget om en dyb åndelig sandhed, og det vil jeg, fordi den har så stor betydning for et godt liv og for et godt helbred. Det er en sandhed, der står omtalt mange gange i Bibelen. Det sted jeg vil tage frem her er fra Paulus brev til Efeserne kap. 4, vers 32: Vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.
Det er et åndeligt princip; men det er også sandheden, som kan frigøre dig.
Det at tilgive er at give slip på noget ubehageligt, som belaster din fysiske og psykiske sundhed. Det er at rense dit sind for fejl, som andre har begået imod dig. Derved opnår du fred og harmoni. Man kan sige, at tilgivelse er at give slip på det forkerte til fordel for det, der er sandt.
De fleste mennesker tror, at ved at tilgive så gør de noget godt for dem, de tilgiver. Det gør de også. Men det er endnu vigtigere at forstå, at når du tilgiver, så gør du noget enormt godt for dig selv. Hvad mener jeg nu med det?
Jo, når du tilgiver, så giver du afkald på alt det, du ikke ønsker i dit liv til fordel for det, som du virkelig ønsker. Du skaber faktisk plads til det, du ønsker. Ved at tilgive giver du afkald på smerten, vreden, bitterheden og angsten, for derefter at kunne komme til at opleve godhed, glæde, fred og kærlighed.
Når du tilbyder et andet menneske den tilgivelse, som det menneske har brug for, så styrker du din egen åndelige side, og så lukker du op for livets goder. Når du derimod nægter et menneske tilgivelse eller kærlighed, det er to sider af samme sag, og det er uanset, af hvilken grund du gør det, så mister du adgangen til alle de goder, som livet har til dig.
Når du ikke vil tilgive, så hænger du så fast i fortiden, i det gamle, at det nye, livet har til dig, ikke har en chance for at kunne trænge igennem til dig. Det er sådan, at det gode, du nægter andre, det vil blive nægtet dig. Men husk på, du er et Guds barn. Du er et kongebarn. Derfor rummer du potentialet til at kunne tilgive.
Der findes ikke det menneske, der ikke begår fejl. Fejl er en del af livet som menneske. Vi mennesker tror ofte, at vores fejl er et vidnesbyrd om, hvad vi fortjener her i livet. Vi tror også, at andres fejl er et vidnesbyrd om, hvad de fortjener. Begge dele er fuldstændigt forkert.
Men det alvorlige er, at det er din egen tro, både den forkerte og den rigtige, der afgør, hvad der kommer til at ske i dit liv.
Hvis vi ikke begik fejl, fik vi ikke mulighed for at lære. Når vi altid tror, at det dårlige i vores liv er de andres fejl, de andres skyld, så har vi ikke let ved at tilgive. Så går vi i stå og forstener som mennesker.
Når du ikke får de undskyldninger fra din mand, du ønsker, ved bebrejdelser og ved at være såret, så er tiden inde til, at du tilgiver ham. Når det eneste, du husker om din mand fra fortiden, er den uret, han har begået imod dig, så er det på tide, at du tilgiver ham. Jeg tror, at han har hårdt brug for det, og det har du også. Husk også at tilgive dig selv. Det udretter ofte underværker.
Venlig hilsen
Orla Lindskov

Brev:
Hvorfor bliver flere og flere skilt?
Kære Orla Lindskov
Jeg tænker tit over, hvorfor er der flere og flere ægteskaber, også kristne ægteskaber, der ender med skilsmisse. Kan du sige noget om det?
Hilsen
B.A.

Svar:
Mere krævende end givende
Kære B.A.
Jeg tror, at vi som mennesker er blevet mere krævende end givende. Det gør sig også gældende i ægteskabet. Dette gælder nok også for mange kristne. Det er let at blive gift, men vi glemmer ofte, at det kan være svært at være det. Det er også svært at være skilt. Men det er let i dagens Danmark at blive det.
Jeg har mødt mange, der har været igennem skilsmisser. Oplevelsen af tab og tomhed var stor hos den part, der følte sig kasseret, svigtet og forladt. Det er jo sådan, at det ikke er alle ægteskaber, der slutter samtidigt for begge parter.
Mange børn bliver stærkt medtaget af deres forældres skilsmisser. Barnet forestiller sig jo, at dets forældre hører sammen altid. Den virkelighed gør en skilsmisse vold på. Forældrene glemmer tit, at der er andre, der har hovedroller i skilsmissedramaet end dem selv. De er så optaget af deres egen sårethed og deres interne strid, at de helt glemmer børnene.
Det var blot i al sin korthed nogle tanker om ægteskab og skilsmisse.
Venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:
Skinnebensår er nu groet sammen
Kære Orla Lindskov
Dette brev for at fortælle dig, at mit skinnebensår er groet så godt sammen, at der kun er en lille stribe åben sår tilbage. Det takker jeg Jesus og dig for. Jeg vedlægger salvedugen til fornyet forbøn og sender mange kærlige hilsener.
R.G.
Lolland