Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt,
medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16, 9000 Aalborg
Brev:
Jeg har angst
Kære Orla Lindskov!
Jeg er nu hospitalsindlagt og ligger og læser din Brevkasse, som jeg plejer hver anden uge. Jeg føler, at jeg er ved at få det bedre med mit helbred. Men min sygdomsperiode har nu også varet i over 10 måneder. Sygdommen har været hård ved mig. Men hvad der også har været hårdt, det har været, at jeg igen og igen er blevet angrebet af modløshed og træthed. Modløshed og træthed hænger nok sammen med sygdom.
Jeg kæmper også med angst; men det er vel næsten naturligt, når man er syg længe. Det er nok ikke noget, der er specielt for mig. Det kan andre syge vel også tale med om. Dog stoler jeg på, at Gud hver gang træder til og hjælper mig i rette øjeblik, så at angsten ikke overmander mig. I en periode havde jeg det især svært. Det var hårdt for mig at opdage, at sygdommen ikke ville forsvinde rimelig hurtigt, selv om jeg bad så indtrængende om helbredelse. Man kan jo blive helbredt ved bøn. Det viser mange eksempler, mange helbredelser. Det ved jeg bl.a. også ud fra de mange vidnesbyrd i din Brevkasse. Jeg tror, at jeg har lært tålmodighed gennem sygdommen eller rettere sagt, gennem ventetiden. Men alligevel vender spørgsmålet tilbage til mig igen og igen: – Hvad er egentlig meningen med det alt sammen?
Jeg føler, at det har været en hård præstation for mig at komme igennem denne sygdomsperiode.
Jeg holder fast i Guds ord og i Guds løfter. Mange salmer i min salmebog er blevet levende for mig på en helt ny måde. Jeg føler, at min tro har det svært i denne periode af mit liv. Men mange har nok oplevet det samme.
Kærlig hilsen
B.A.
Hospitalsindlagt.
Svar:
Helbredelse er en gave fra Gud
Kære B.A.
Du har gjort dig mange dybe tanker under din sygdomsperiode. Men husk alligevel på, at Gud kræver ikke nogen præstation af dig. Den syge skal ikke selv præstere sin helbredelse. Under sygdom bliver vi jo meget dårlige til at hjælpe os selv. Det, som Gud beder os om under sygdom, er hjælpeløs overgivelse. Han tager imod dig, uanset hvordan din tilstand er.
Du stiller dig selv spørgsmålet: – Hvad er meningen med det alt sammen?
Det spørgsmål kommer ofte op i os under sygdom, og ikke mindst hos dem, der langvarigt bærer på kronisk lidelse og sygdom. Dem, som på grund af sygdom og smerte ikke kan være med i arbejde og fællesskab. Hvor er Guds kærlighed? – Sådan kan man også fristes til at tænke.
De sværeste dage i vores liv var ofte de dage, hvor sygdom og lidelse lå tungt ind over os og fyldte os med modløshed og angst. Men hvor endte det ofte med, at netop de svære dage blev til rige dage for os. Det så vi ikke, mens vi var midt i lidelsen og sygdommen. Men bagefter, da så vi sandheden i ordene fra Bibelen om, at alle ting i vores liv samvirker til noget godt, når vi elsker Gud. Bagefter så vi, at Gud var med os, også da livet gjorde allermest ondt.
Du skriver i dit brev om modløsheden, som du kæmper med. Hvad er det da, der giver modløshed, når man er syg ?
For mange er det nok uvisheden om fremtiden: – Bliver jeg rask igen? – Hvornår bliver jeg rask igen? Dertil kommer også trætheden og manglen på overskud, som følger med sygdom og smerte. Denne ubeskrivelige træthed, der kan ligge som en knugende byrde på dit legeme, men også på dit indre og på dine tanker. Trætheden er en følge af sygdommen. Den dybe sammenhæng imellem dit legeme og dit indre virker sådan, at sygdom og lidelse i dit legeme giver dig en byrde af træthed.
Med hensyn til helbredelse ved bøn. Det kan for troende mennesker, ligesom det er blevet for dig, blive til en anfægtelse, at sygdommen ikke forsvinder hurtigt, når man beder om det indtrængende og inderligt. Man kan blive helbredt ved bøn. Det skriver du, og det viser også mange eksempler, mange helbredelser. Men mange helbredelser, hvor lægen og sygehuset var redskaberne, var så afgjort også helbredelser ved bøn. Men det, vi skal huske, er, at helbredelse altid er en gave fra Gud.
Jeg vil give dig et salmevers ind i din situation. Det er et salmevers, der specielt henvender sig til det lidende menneske, som venter på udfrielse. Det lyder sådan:
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies,
mit svage sind.
Vist skal du hente,
kun ved at vente,
kun ved at vente,
vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies,
mit svage sind.
Salmedigteren Brorson befandt sig i en for os mennesker ufattelig tragedie, da han skrev denne salme. Han var bisp i Ribe og havde i sit liv lidt meget. Meget havde han mistet. Han havde mistet sin hustru og 10 børn. Han sad tilbage i bispegården i Ribe med kun en søn tilbage, og den søn var sindssyg. Alligevel ventede han og rettede sit håb mod sommeren, mod Jesus Kristus. Det er det, Bibelen opfordrer os til at gøre, når vi befinder os i sygdom og smerte.
Orla Lindskov
Brev:
Taler Bibelen om salveduge?
Kære Orla Lindskov!
Jeg læser med stor interesse din Brevkasse og vil nu selv gerne stille dig et spørgsmål samt bede om forbøn.
Mit spørgsmål drejer sig om salveduge. Hvor i Bibelen står de omtalt? Jeg har aldrig hørt om dem, før jeg begyndte at læse din Brevkasse.
Forbøn ønsker jeg pga. en tiltagende fokusering på andre menneskers urenheder i huden. Det er meget plagsomt, og jeg har gennem længere tid bedt til Gud om at blive sat fri.
På forhånd tak for hjælpen.
Mvh. En læser
Svar:
Salvedugen omtales også i Bibelen
Kære Læser
Salveduge er baseret på et åndeligt og bibelsk princip, hvor man giver troen noget konkret og materielt at støtte sig til. Det er det samme princip, der gør sig gældende i nadveren ved hjælp af brødet og vinen og i oliesalvingen af syge, som vi kan læse om f.eks. i Jakobs Brev kap. 5, vers 14: – er nogen blandt jer syge, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham.
Der er mange flere steder i Bibelen, hvor dette princip tages i anvendelse. F.eks. i Apostlenes Gerninger kap. 19, vers 12, hvor der står: – Ja, man bragte ligefrem tørklæder eller bælter, som Paulus havde båret, hen til de syge; og sygdommene forlod dem, og de onde ånder fòr ud.
Jeg vil her understrege, at det selvfølgelig ikke er stoffet, tøjet eller bælterne fra Paulus, der i sig selv indeholder en eller anden magisk kraft. Hvad der bevirker, at Guds kraft følger med disse genstande, er selvfølgelig bønnen og troen, der er knyttet til dem.
I Johannes-evangeliet kap 9, versene 6 og 7, læser vi: – Da han havde sagt det, spyttede han på jorden, lavede dynd med spyttet, smurte dyndet på den blindes øjne og sagde til ham: – Gå hen og vask dig i Siloadammen! Siloa betyder udsendt. Han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.
I Det Gamle Testamente læser vi også om dette åndelige princip f.eks. i Anden Kongebog kap. 20, versene 7 og 8: – Så sagde Esajas, at de skulle tage et figenplaster; de tog et og lagde det på kongens byld, så han kunne blive rask. Da sagde Hizkija til Esajas: Hvad er tegnet på, at Herren helbreder mig, så jeg kan gå op til Herrens tempel i overmorgen?
Her læser vi helt tydeligt, at det er Herren, der helbreder, selvom der anvendes noget konkret, noget materielt, nemlig et figenplaster.
Venlig hilsen
Orla Lindskov
