Hos Gud er der Ingen lappeløsninger

Anders Chr. Enevoldsen er diakon, forfatter og sangskriver og bor på Nørrebro.Det var en dejlig efterårssøndag med høj himmel. Søren havde fri for tjeneste, og hans kone havde vagt på plejehjemmet. Han glædede sig virkelig til dén cykeltur. Han havde pudset cyklen, smurt kæden og pumpet begge dæk. Alt var parat. Den nye æske med lappegrejerne havde han også husket.
Søren kørte glad af sted. Teksten, han skulle prædike over næste søndag, havde han læst flere gange. Så kunne han tænke lidt over den undervejs – om Levi ved toldboden og om ung vin og gamle lædersække. Søren trådte til.
Bump, bump! Han var punkteret. Hurtigt fandt han hullet, lappede det og kørte videre.
”Oh, hvor herligt, når tingene lykkes!” sang han. Bump, bump, bump! Den var gal igen. Søren stod af …

Den søndag kom Søren sent hjem. Hans kone stod i døren, da han var ved at betale taxaregningen. Chaufføren smilede lidt, da han løftede cyklen af taxaen. Søren smilede meget lidt. Hun kendte sin mand og kunne se på ham, at hun ikke skulle sige noget.
Da han i går indviede hende i de storslåede planer for en cykeltur, mens han pudsede løs, havde hun rådet ham til at få nye slanger og dæk på. Cyklen havde stået ude et par somre og vintre. Han mente, at det da nok skulle gå.
Søren havde ikke fået tænkt på bibelteksten. Men hvad kunne man også stille op med en ”næsten ny cykel”, som punkterer i alt fire gange på stribe! Han bestemte sig for at klage over lappegrejet.

Levi rejste sig og fulgte Jesus. Han fik invitation til følgeskab og tog imod. Kort efter sad Jesus til bords i hans hus. Levi ønskede ikke at skjule noget for omgivelserne. Et besøg af Jesus kunne ellers godt give problemer. Forargede reaktioner kom da også prompte fra farisæerne.
Jesus var klar over, at hans besøg hos Levi var at lægge véd til det bål, som hed korsdøden tre år senere. Måske har Jesus også anet den risiko, Levi løb.
”Han spiser sammen med toldere og syndere,” sagde farisæerne. Ja, og det har han gjort lige siden. Heldigvis! Og vi toldere og syndere har spist sammen med ham!

Farisæerne var en stak gamle lædersække! Grundlæggende er vi gamle lædersække. Vi bevæger os rundt under ”gamle kapper”. Og derfor kan vi ikke regne med, at ”den holder”, når vi skal stå til regnskab for Gud.
Jeg synes, jeg kender fra mit eget liv, at jeg af og til har haft så travlt med at pudse stellet, at jeg har glemt dét, der skal holde. Ja, jeg kan falde i den grøft, hvor den farisæiske overskrift er: ”Jeg er rask! Se, hvor mit eget stel skinner!” Og det er ikke genskin fra Kristus. Det er skin og bedrag. Og jeg opdager ikke engang, at jeg er flad på begge hjul.
Men Jesus møder mig dér, hvor jeg ligger!

Jesus blev klædt af til skindet, for at vi kunne blive klædt på til evigheden.
Det er ikke meningen, at en kristen skal gå og lappe på en gammel klædning. For en kristen har ikke gammelt tøj at lappe på. Et menneske, som er døbt og som tror på dét, dåben giver, skal ikke tænke på at klæde om før festen. Og et menneske, som lever i Kristus, er iført hans klædning og i Guds øjne allerede ankommet til festen. Evigheden er begyndt.
For flere år siden var der en præst, som oplevede, at en del kirkegængere fik den vane at forlade gudstjenesten umiddelbart før altergang. Det stod på i lang tid, men en søndag valgte han at bekendtgøre følgende lige efter sin prædiken: ”I dag er der altergang. Og det er kun for syndere!” Efter dén søndag var der ikke så mange, der valgte at gå før tiden.
Kristeligt Pressebureau