Venstre sidebanner eksempel

De fattige

I dagens avis opfordrer den verdensberømte sanger, Bono fra U2, de kristne ledere til at engagere sig selv og deres menigheder i at hjælpe verdens fattige. Bono er selv gået passioneret ind i arbejdet med at overbevise al verdens ledere, efter at han selv og hans unge kone var på et kortere ophold i Etiopien og så fattigdommen i Afrika. Og det fremgår også af det interview, der i weekenden blev vist på en lederskabskonference i København, at det er hans egen kristne tro, der driver ham.
En del kristne menigheder i bl.a. USA er på ny gået i gang med socialt arbejde i hjemlandet og u-landene, ikke mindst med at hjælpe ofrene for AIDS, som fortsat dræber millioner og efterlader lige så mange børn forældreløse.
Der er ikke noget nyt i det, Bono opfordrer til.
Kristne har gennem alle tider været optaget af at hjælpe de nødlidende. På apostlenes tid tog man sig af de fattige, fortæller Ny Testamente. Senere hører vi om klostre, der oprettede de første sygehuse og tog sig af de syge, fattige, spedalske, udstødte, handikappede og fremmede.
I nyere tid opstod den moderne missionsbevægelse, hvor især europæiske kristne rejste til ulandene for at hjælpe mennesker i nød – både fysisk og åndeligt.
Når man i dag rejser i f.eks. Indien og Afrika ser man alle vegne eksempler på skoler, klinikker, sygehuse, landbrugs- og håndværkerskoler, som er oprettet af kristne.
Den verdslige – og ofte kristendomsfjendske – historieskrivning, har ikke givet et rimeligt billede af denne store indsats, som man ofte kun har omtalt kritisk.
Måske er det forklaringen på, at missionsselskaberne ikke har samme opbakning som tidligere. Eller måske skyldes det bare, at vi har fået nok i os selv?
Der skal åbenbart en Bono til igen at sætte fokus på alle de fattige og nødlidende, som Jesus ville have hjulpet, hvis han havde været her. Nu er det op til os, der følger ham.
Der er mange slags nød, og vi kan ikke hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen, og vi må hver for sig spørge os selv og Gud, hvilken nød vi skal tage os af.
Det er ikke nogen tung byrde – det er noget af det bedste ved at være kristen.