Kristent lederskab = integritet
Over 400 til Willow Creek konference- Lederens personlige tro og hans liv er afgørende for, om han kan lede andre.
Det var hovedpointen i den danske hovedtaler, Birger Nygaards, indlæg på Willow Creek konferencen lørdag.
Birger Nygaard er cand. teol. og leder af den danske afdeling af missionsselskabet Aeropagos. Han har tidligere været generalsekretær for Dansk Missionsråd og økonomichef i Santalmissionen. Han er medstifter af Dansk Oase og for øjeblikket formand for Lausanne komitéen i Danmark.
I sit indlæg fokuserede han på betydningen af lederens personlige kristne liv – og brugte et gammelt glemt ord for dette: Helliggørelse.
– Hvordan skal vi være en relevant kirke for kirkefremmede i Danmark? Hvilken strategi skal vi bruge? spurgte han.
– Jeg er derhenne, hvor jeg tror, at vidnesbyrdet fra et helligt liv er det vigtigste evangeliserende budskab over for en vantro verden, sagde Birger Nygaard.
På baggrund af Willow Creeks undervisning pointerede han, at den danske virkelighed er forskellig fra den amerikanske, hvor han selv har studeret kirkevækst en periode på Fuller Universitet.
– USA er et samfund, hvor staten og kulturen skaber rum for religion, hvor kirken er en central social struktur, og hvor kirken opsøges og efterspørges, og hvor der er en vis konkurrence om at være bedst.
– Meget af det, man går efter i Willow Creek, ville ikke virke i Danmark, fordi vores virkelighed er så anderledes.
– Danmark er et samfund, hvor vi næsten beskyttes fra religion. Der er en frygt for det religiøse og sekteriske. Der er en manglende forståelse for kirken, der opfattes som irrelevant i vor tid.
Kirken opleves derfor ikke som gode nyheder.
Men der er stor fokus i disse år på at få livet til at hænge sammen igen, og da søger man også efter religiøse løsninger.
Det er en generel udvikling i hele Vesten, at vi er gået fra fællesskab til individualisering. Vi går fra religion til spiritualitet. I stedet for hele trossystemer fokuserer man nu på elementer, der kan tjene til personlig udvikling og livskvalitet.
Birger Nygaard nævnte en typisk udtalelse i et interview med forsikringsdirektør Signe Bosse, der i Kristeligt Dagblad siger: Jeg tror, men jeg er ikke religiøs.
– Danskerne søger sammenhæng midt i splittetheden. De ønsker hjælp til personlig udvikling og i selvudvikling skal man have en coach.
Men det handler kun om livet her og nu. Om livskunst, helhed og velvære. Om livskvalitet.
Man ønsker relationer frem for programmer og institutioner. Og dybest set er der tale om en længsel efter hellighed på et personligt plan.
Men de fleste har ingen idé om, at Gud har noget med det at gøre.
– Selv-byggeren er ikke interesseret i systemet kirke.
Men hun ser sig om efter troværdige forbilleder uden at gøre forskel lige fra interviews i Alt for Damerne, en kristen på TV, en nyåndelig arbejdskammerat.
Kristne kan også være med, men ingen enkeltgruppe har særlige privilegier.
Søgerens spørgsmål er: Hænger det sammen for dig?
Birger Nygaard mente, at den tid er forbi, hvor præsten kunne skjule sig bag en præstekjole og koncentrere sig om den rene forkyndelse.
– Den store kompetence for de nye generationer er, at de straks aflæser præstens og menighedens adfærd.
Du kommunikerer altid, også når du ikke siger noget.
Hvad læser søgeren så i de kristne? spurgte Nygaard.
Nogle, der har gang i et kirkeprogram, eller nogle, der med skrøbelighed dog har en troværdig helhed omkring deres tro som lader værdier styre af Jesu forbillede?
Engang kunne en kirkelig leder være bare professionel – en person med en teologisk uddannelse.
Sammenhængen mellem person og tjeneste var ikke så vigtig, som den er i dag.
Man kunne lade veltalenhed og optræden kompensere for mangel på hellighed.
Man kunne undskylde sig med den protestantiske teologi om nåden: Jeg er jo kun et menneske.
Men den sen-moderne reaktion er: Er det ægte eller hykleri?
– At være leder er at gå foran i Guds-relationen. Ordet for omvendelse: metanoia betyder sinds-forvandling, sagde Birger Nygaard.
– Visionen om hellighed tilegnes gennem dvælen på Jesu ord og liv, på bjergprædikenen, på lignelser, på pastoralbrevenes opmuntringer, sagde han.
Nygaard opfordrede til at søge ørkenfædrenes åndelige discipliner, som fordybelse og afholdenhed, at være alene, på retræte, faste, lide afsavn.
Han opfordrede til engagement i form af bøn, studier, gudstjeneste, men også til engagement for de fattige, dem med AIDS, osv.
– Der må ske en stadig vækst i personlig og kristelig modenhed, sagde Nygaard og nævnte Åndens frugt, der, som omtalt i Galaterbrevet 5, er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.
Birger Nygaard opfordrede lederne til at flytte fokus fra menighedsaktivitet til Guds rige-livet i hverdagen. Og dermed til at flytte vidnesbyrdet derhen, hvor søgeren er, som han sagde.
Som ekempler på, at visionen om et helligt liv er ved at blive til virkelighed, nævnte han bl.a. Peter Halldorf-bevægelsen i Sverige, hvor 6-700 præster 27-29. marts 2007 mødes om emnet: Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?
Han nævnte også netværket Levende Vand herhjemme med deltagelse af bl.a. en dansk biskop og den katolske biskop. Og han nævnte 40 dage, der gennemgås i mange menigheder, samt retræter med bøn og stilhed som eksempler på, at mange søger efter helliggørelse i praksis.
