Gensyn med Matador

Seerne har igen mulighed for at stifte bekentskab med folk og livet i Korsbæk. Aften efter aften har jeg siddet limet til skærmen, for jeg har genset Matador-serien på dvd. Gensynet med Matador har været spændende, da jeg ikke havde tid til at se alle afsnit, dengang serien var i tv for 25 år siden.

AF Edith Theis-Nielsen
Cand.polit,
Fuldmægtig ved
Danmarks Statistik.

Det er en af de største tv- klassikere målt i seertal, og den giver et glimrende tidsbillede samtidig med, at personerne i serien er troværdige. Man kan genkende noget af sig selv og andre i dem. ”Søndag den 26. maj 1985 sad 3.641.000 danskere foran skærmen for at se 24. og sidste episode af Matador. En præstation, som aldrig siden er blevet overgået af nogen anden tv-serie”. Sådan står der på den officielle Matador hjemmeside, men det var også dengang, DR1 havde monopol, og TV2 endnu ikke var opfundet.

Da Matador blev vist første gang, hæftede jeg mig ikke ved det kristne islæt i serien. Nu derimod har det givet mig stof til eftertanke, for hovedpersonen, Mads Andersen-Skjern, er troende kristen. Han siger gang på gang: ”Jeg er troende”, han beder bordbøn, og man oplever, at han mener det alvorligt med troen. Han går regelmæssigt i kirke og bliver formand for menighedsrådet. Han bryder sig ikke om, at man bander, og påtaler det, hvis det sker i hans nærvær. På mange måder opfører han sig ordentligt, han er flittig og sympatisk i starten, men lever han i det lange løb det kristne budskab ud i praksis? Det er værd at tænke over, når man ser serien!

DR1 sender i øjeblikket
Matador hver lørdag kl. 20.00

Matador er historien om en ung jysk handelsrejsende, som i 1929 besøger byen Korsbæks eneste forretning for dametøj, Damernes Magasin. Han opdager, at der er gode muligheder for at åbne en konkurrerende forretning i byen. Han møder den rapmundede grisehandler Oluf Larsen, som beredvilligt fortæller om livet i Korsbæk. Grisehandleren er en jovial, fornøjelig og hjælpsom mand, der forbarmer sig over Mads Skjern og især hans lille søn, Daniel. Oluf og hans kone Kathrine giver dem husly, for Mads Skjern, som er enkemand, har sagt, at han bliver i byen.
Det er indledningen til en fængslende historie, hvor Mads ender med at gifte sig med grisehandlerens datter Ingeborg, en sympatisk person med stor indfølingsevne, retfærdighedssans og situations­fornemmelse. Hun har i forvejen – fra et forlist ægteskab – datteren Ellen, som Mads adopterer. Mads buldrer frem i Korsbæks forretningsliv fra en beskeden start. Han er dygtig, ambitiøs og kompromisløs; han skyr ikke nogen midler for at nå sine mål.

Mads Skjern køber ejendommen over for Damernes Magasin og udkonkurrerer denne forretning med det resultat, at den ældre, initiativløse ejer går konkurs og dør pludselig. En anden side af Mads Skjern er hans høflige og generøse behandling af sine ansatte, han har sans for at udvikle sine folk, men han forventer også noget af dem til gengæld. For hvert afsnit i serien tager Mads Skjerns virketrang til, han er fuld af initiativ, etablerer filialer, begynder at låne penge ud i baglokalet og får sin bankuddannede bror Kristen Skjern til byen for at etablere en konkurrerende bank. Kristen Skjern er ikke kristen og siger endda på et tidspunkt til sin bror: ”Du, der endnu beder…” Det er underforstået, at det gør Kristen ikke selv, men han er dygtig, hæderlig og følsom.
Mads Skjerns trang til ekspansion er umættelig, og han glemmer, hvad han kom fra og de værdier, han er vokset op med. For hvert afsnit ser man ham mere og mere arbejdsom, stresset og irritabel med meget lidt tid til sin familie.

Men går Mads Skjern alligevel over stregen i sin opadstræbende virksomhed og foretagsomhed? Hvor langt kan man gå som forretningsmand i sin iver efter at skabe fremadrettede virksomheder, og er alle metoder acceptable?
Tilskuerne vil nok have forskellige opfattelser, men for Kristen Skjern går grænsen, hvor Mads Skjern i det 20. afsnit køber en ejendom gennem overretssagfører Jørgen Varnæs, bror til direktøren i den konkurrerende Korsbæk Bank. Af forskellige grunde har Mads Skjern krammet på sagføreren, og det fremgår, at handlen er sket med ufine forretningsmetoder. I princippet har Mads villet hjælpe Jørgen Varnæs til et job, men i det lange løb udnytter han ham hårdhændet. Det bliver Kristen Skjern for meget, og han advarer Mads om, at her går grænsen for ham.
Oprindeligt har Mads Skjern også villet hjælpe de fattige landmænd i trediverne ved at låne penge til dem, men i det lange løb er det også til gavn for ham selv. Motiverne er blandede, og næstekærligheden er krydret med hans eget begær efter penge, position og magt. Igennem serien ser man også, hvordan Mads bruger sine penge til at købe sig ud af besværlige problemer, så man tænker: Kan man være det bekendt i et demokrati og en retsstat? Og så i Danmark og dengang!

Hos grisehandleren og hans kone, Kathrine, er der masser af hjerterum. Mads Skjern er ikke den eneste, som de tager under deres vinger. Da Anden Verdenskrig bryder ud, og en tysk kommunist og digter, Herbert Schmidt, kommer til byen, er han i bekneb for et sted at bo. Hos Agnes og Lauritz Jensen (også kaldet ”Røde”, fordi han er kommunist) kan han ikke længere bo, da de får barn og bor i trange kår. Oluf og Kathrine Larsen tager imod Herbert. De taler ikke om, hvorvidt de er troende, men Kathrine er grundtvigianer. Hun er i kraft af sin retskaffenhed og sine nedarvede privilegier en af byens førende og mest respekterede borgere. Både Oluf og Kathrine er imødekommende, de har hjertet på rette sted.
Oluf og Kathrine Larsen er for eksempel barmhjertige og forstående over for deres barnebarn Daniel. Da Daniels søster Ellen er meget dygtig i skolen, får hun en hest af Mads Skjern som belønning, mens Daniel ingenting får. I samme scene giver Kathrine – mens Mads Skjern er vidne til det – Daniel en hest købt for egne penge og siger med fast stemme: ”Daniel får også en hest; det får man, når man er en god dreng!”
Da det senere viser sig, at Daniel er homoseksuel, aner man, at Kathrine udmærket har været klar over det gennem de forstående blikke, hun sender Daniel, da hendes mand taler om, at Daniel skal finde sig en dame. Men Mads Skjern er hård og uforstående over for sin sarte og kreative søn, som han ikke ønsker skal ende som ”sypige”, fordi Daniel har talent for design. Daniel er ikke interesseret i forretninger og slet ikke i at overtage det netværk af virksomheder, som hans far efterhånden har skabt sig, og har i det hele taget svært ved at leve op til sin fars forventninger.

En dag kommer Mads’ og Kristens søster Anna på besøg i anledning af Daniels konfirmation (15. afsnit). Hun udstråler forargelse og fordømmelse. Hun mener, at Mads er kommet meget langt fra det indremissionske miljø, han er opvokset i. I hans hjem er der nu spiritus, tobak og dans; Anna mener, at det er syndigt og letsindigt. Selv den venlige og velopdragne Ingeborg finder ikke nåde for hendes blik. Gad vide, om vi nogle gange uforvarende kan komme til at virke som Faster Anna. Som type er hun beskrevet vældig godt omend ekstremt, men hun har træk, som kan være i os alle uanset, hvad vi tror på.

I slutningen af serien prøver Ingeborg Skjern at råbe sin mand op om hans hårde og strenge livssyn, men Mads Skjern har svært ved at se, at han gør noget forkert. I hele serien skinner dog hans kristne livssyn igennem. Det er jo netop dilemmaet, at man ikke altid selv kan se, om man er ved at bevæge sig ind på et sidespor.

En hjemmeside: http://www.sandrewmetronome.dk/matadoronline/index.html beskriver hvert afsnit, alle navne på personerne og skuespillerne; den gør sig endda tanker om, hvordan det vil gå personerne, efter at serien slutter! Og så har hjemmesiden meget mere om Matador. Hvis man ikke får set et afsnit, kan man følge med ved at slå op på hjemmesiden og læse enten et resumé eller et referat af tidligere afsnit.