Helbredt for diskusprolaps og slidgigt
I sommer sad jeg på en stol, som skilte sig ad med det resultat, jeg faldt på jorden og fik en bule på siden af rygsøjlen. Jeg havde mange smerter i ryggen, og jeg skulle forholde mig i ro. Samtidig havde jeg følelsesforstyrrelser i højre side af kroppen. Jeg gik til forbøn hos Hans Berntsen og min skæve ryg blev rettet op!Men i min højre side var der stadig følelsesforstyrrelser. 14 dage efter var jeg igen til forbøn hos Hans Berntsen – straks forsvandt følelsesforstyrrelserne, og smerterne i ryggen forsvandt dag for dag.
Jeg ventede på at blive røntgenfotograferet, selv om jeg følte mig rask. Røntgenbillederne viste – at der ikke mere var tegn på diskusprolaps! Men der var slidgigt i nakke og lænd, og der var sammenfald i ryggen, som ikke havde noget med mit fald fra stolen at gøre. Igen søgte vi forbøn, og jeg fortalte om min situation og Hans bad om, at slidgigten måtte forsvinde i Jesu Kristi navn – i det samme gik der ligesom et lyn igennem mig, og rystelser gik igennem min krop! Jeg kunne ikke bevæge mig, min mand måtte hjælpe mig ud til bilen, da vi kørte hjem. I tre dage brændte der en ild på begge sider af min rygsøjle, og jeg kunne ikke sove i tre nætter, hvilket bekymrede mig. Smerten i ryggen forsvandt pludselig og knoglefremspringet øverst på ryggen (som jeg havde haft i flere år) var ligesom slebet væk! Langs min rygsøjle var musklerne nu store og stærke – jeg havde fået fuldstændig fri bevægelighed i min ryg! Den formodede diskusprolaps, føleseforstyrrelserne, slidgigten og knogle¬fremspringet – Ja, alt var helbredt ved Guds kraft!
Jeg er dybt taknemlig, og jeg har overgivet mit liv til Gud.
Kærlig hilsen fra
Lillian Melchior
Mogenstrup
Se liste over Hans og Inge Berntsens helbredelsesmøder på hjemmesiden:
www.udfordringen.dk