Kendte på klistermærker

Scandinavia forsøger med to nye hæfter at fange børne-havebørns interesse for bibelske personer.De to hæfter indeholder korte tekster med bibelhenvisninger og fire ark med klistermærker. Ved de enkelte tekster er der et tomt felt, og barnet skal så finde det klistermærke, der passer til feltet og dermed teksten. Og det skal også nok lykkes med hjælp fra en, der kan læse, som så samtidig med udgangspunkt i teksten kan fortælle lidt om, hvad billedet handler om. På den måde kan barnet blive indført i Bibelens verden og få kendskab til de vigtigste personer i åbenbaringshistorien.
NJV

Daniel Vium: Mennesker i Det Gamle Testamente
& Mennesker i Det Nye Testamente
Pr. hæfte: 16 sider • 59 kr. • Scandinavia