Lys, håb og fred i en mørk og farlig tid
Benny Blumensaat fortæller her om sin personlige oplevelse af et besøg i Medjugorje i Bosnien, hvor nogle børn for 25 år siden fortalte om nogle syner af Maria – og angiveligt stadig modtager budskaber fra hende om at følge hendes søn Jesus Kristus… I dagene 28/10 til 3/11 2006 drog jeg atter på pilgrimsrejse til Medjugorje, som betyder byen mellem bjergene, hvor himmel og jord mødes. Jeg har været der mange gange, men hver gang er ny, og når vi kører ind i Medjugorje, ringer Herrens ord atter i mine ører: Se, jeg gør alting nyt. (Joh. Å. 21,5).
Vi flyver fra Kastrup til Sarajevo, muslimsk hovedstad i Bosnien. I lufthavnen venter vores bus. I knap fire timer kører vi gennem det fattige og stadig ødelagte land, som endnu ikke er blevet genopbygget efter krigen. Sønderbombede landsbyer og ødelagte huse møder os, de eneste nye bygninger er de mange moskeer, der skyder frem overalt.
I Bosnien-Herzegovina bor 4,1 mio. indbyggere, hvoraf ca. 40% er muslimer, 31% er ortodokse kristne, og 15% er romersk-katolske kristne. Landet ligger omkranset af Kroatien, Serbien og Montenegro.
Alle kontinenter er i dag berørt af budskabet fra Medjugorje, som Helligånden selv har iværksat, og budskabet er det samme, som Jesus kom med: Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet. (Mark. 1,15).
Jomfru Marias daglige åbenbaringer til seks seere i landsbyen Medjugorje i Bosnien-Herzegovina har siden starten af sommeren 1981 tiltrukket sig hele verdens opmærksomhed. En by, der førhen kun var at finde på de mest detaljerede landkort, er blevet et af verdens største valfartssteder.
Omkring 30 millioner har besøgt Medjugorje og nydt godt af dens helt utrolige fred. Som intet andet sted har Medjugorje forvandlet millioner af menneskers liv. Byen ligger dybt inde i de bosniske bjerge, i et fattigt område, hvor de lokale dyrker vin og lidt tobak og ellers har en ko og et par grise gående i stalden til eget forbrug. De lokale beboere har alle bygget et lille eller større pensionat, hvor pilgrimmene bliver indkvarteret, så mændene ikke længere behøver at tage til Tyskland som gæstearbejdere; nu er der arbejde til alle i Medjugorje med de mange pilgrimme, som kommer i en jævn strøm.
Jomfru Maria opfordrede i begyndelsen af åbenbaringerne de lokale beboere (ca. 3500) til at åbne deres hjerter og hjem for Gud og tage imod pilgrimmene, og de adlød og gjorde, hvad hun bad dem om. I dag udgår den største åndelige fornyelse i den katolske verden fra Medjugorje, som også bliver besøgt af mange ikke-katolikker. Bl.a. af den nu afdøde og meget indflydelsesrige pinseleder David DuPlessis, også kaldet Mr. Pinse. Han tror på, at Jomfru Maria viser sig i Medjugorje.
Åbenbaringerne i Medjugorje er på flere måder unikke. Daglige åbenbaringer i over 25 år er et fænomen uden sidestykke i kirkens historie.
Det lange tidsrum har også betydet, at den moderne videnskab har haft usædvanlig gode vilkår for at undersøge seerne, der i dag er de grundigst undersøgte nogensinde. Eksperterne er enige om, at åbenbaringerne ikke kan forklares ved brug af menneskelig viden og logik.
Medjugorjes budskab handler om håb og fred i en tid, som Jomfru Maria kalder kritisk og afgørende for hvert eneste menneske på jorden. Hun beder mennesket om at vende tilbage til Gud, og hun siger, at uden Gud er der ingen fremtid for mennesket.
Ankommet til Medjugorje følger vi strømmen af pilgrimme hen til Skt. Jakobs kirken, med de to store tårne, nu begynder det. Efter messen går vi hver for sig lidt i stilhed, inden vi går hjem til pensionatet for at få en god nats hvile.
Allerede den næste dag skal vi være med til en åbenbaring hos seeren Mirjana, og forventningen stiger: får jeg også Fredens Dronning at se, eller måske Jesus selv?
på førstepladsen
På Mirjanas fødselsdag d. 18. marts 2002 sagde Jomfru Maria i en åbenbaring: Kære børn! Som en moder beder jeg jer indtrængende om at åbne jeres hjerte og ofre det til mig og frygt intet. Jeg vil være hos jer og lære jer, hvordan I skal sætte Jesus på førstepladsen. Jeg vil lære jer at elske Ham og tilhøre Ham fuldstændigt.
I skal forstå, kære børn, at uden min Søn er der ingen frelse. I skal være opmærksomme på, at Han er jeres begyndelse og ende. Kun ved at være opmærksomme på dette kan I være glade og arve evigt liv. Som jeres moder ønsker jeg dette for jer. Tak, fordi I har lyttet til mig.
mod sin elskede søn
Den katolske kirke har endnu ikke anerkendt Medjugorje åbenbaringerne, men tillader pilgrimmene at rejse til Medjugorje for at bede og søge den levende Gud.
Jomfru Maria har i dag den samme opgave, som hun havde ved brylluppet i Kana (Joh. 2, 5), da hun sagde til disciplene: Gør hvad Han siger. Den gang som i dag peger hun hen mod sin elskede Søn Jesus Kristus. Hun siger i et budskab d. 24. juni 1981: Jeg er kommet for at fortælle verden, at Gud er en levende virkelighed, og at han elsker alle mennesker. Han er livets mening, og for at finde denne mening og finde fred må I omvende jer til Ham.
Udenfor skriftestolene i Medjugorje er der lange, lange køer af mennesker, som ønsker at bekende deres synder, dvs. at omvende sig. Og når syndsbekendelsen har fundet sted, sker der ofte både indre og ydre helbredelser.
Hver aften er Skt. Jakobs kirken fyldt til bristepunktet. Vi er alle samlet omkring den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus, som i den hellige Nadver påny tilgiver, nærer og helbreder den søgende pilgrim, der er kommet for at lade sig forvandle, for at lade sig forny, for igen eller for første gang at blive grebet af Jesus Kristus.
Vi besøger den store bronzestatue af den opstandne Jesus Kristus bag ved kirken, som gennem flere år har grædt tårer, og som samler en vedvarende strøm af bedende pilgrimme, som i andægtighed knæler ned ved korsets fod og tørrer de dyrebare dråber, der udgår fra den korsfæstede Jesus, af, på et lille lommetørklæde, hvorefter korsets tegn bliver tegnet med dyb inderlighed og dråberne tørret af på hjertet eller panden eller et sygt sted på kroppen.
Selv den nordiske pilgrim må overgive sig til dette storslåede syn af åndelig inderlighed, den stadige strøm af pilgrimme, som uden blusel beder i det offentlige rum.
I begyndelsen af åbenbaringerne stod der på himlen skrevet på kroatisk: MIR det betyder fred. Medjugorje blev beskyttet under hele krigen.
Da krigen var på sit højeste, besøgte mange FN-soldater denne fredens oase, og mange forfulgte fandt et hjem, til krigen var forbi.
Pilgrimmene i Medjugorje kan i dag besøge de forældreløses hjem samt Cenacolo, hvor helbredte misbrugere hjælper andre misbrugere til et liv i frihed gennem troen på Jesus Kristus.
I Medjugorje er nye fællesskaber som Saligprisningerne – Fredens Oase – Cenacolo m.fl. brudt igennem, og Gud fornyer hele kirken gennem disse nye fællesskaber, som forener den komtemplative og karismatiske spiritualitet på smukkeste måde.
Vi besøger de tidligere narkomaner og lytter til deres vidnesbyrd, vi går op på det lille bjerg, hvor åbenbaringerne startede, og på det store bjerg, hvor vi går den store Korsvej som italienske pilgrimme har skænket.
Vi fejrer messe på dansk og synger lovsange til Gud, vi deltager i helbredelsesgudstjenesten hos fader Jozo, som var sognepræst i Medjugorje, da åbenbaringerne begyndte. Mange falder under Åndens kraft. Fader Jozo har en særlig salvelse og udstråling.
Hovedbudskabet, som Jomfru Maria kommer med, er:
1. Bøn: Jeg kalder jer, kære børn, til bøn med hjertet. Bed, og lad altid rosenkransen være i jeres hænder, så satan kan se, at I tilhører mig.
2. Faste: Gennem faste og bøn kan man stoppe krige, og man kan ophæve naturlove.
3. Bibelen: Jeg kalder jer til at læse Biblen hver dag i jeres hjem og lade den ligge på et synligt sted, så I altid føler jer opmuntret til at læse i den.
4. Skrifte: Stift fred med Gud og med hinanden. For at gøre det må i tro, bede, faste og gå til skrifte.
5. Eukaristien (nadver): Det vigtigste og det mest hellige øjeblik i jeres liv. Lad den hellige Messe være jeres liv.
Vi er på vej ind i en ny tid, og Medjugorje indleder denne tid. Ikke jordens undergang, men forberedelsen til Jesu Kristi genkomst, som indleder fredstiden på jorden.
Jomfru Maria har i en åbenbaring sagt, at det er sidste gang, hun åbenbarer sig på jorden, og når åbenbaringerne ophører, forbliver der et overnaturligt tegn på åbenbaringsbjerget i Medjugorje, som ikke kan fjernes af noget menneske, og som vil forårsage mange omvendelser.
Den hjemvendte pilgrim bliver aldrig den samme igen. Medjugorje har for altid forvandlet ham, der er ingen vej tilbage …det gamle er forbi og noget nyt er blevet til. (2. Kor 5,17).