En nat som alle andre, eller …?

Lars Peter Melchiorsen er landsformand for organisationen KLF, Kirke & Medier
Var julenat en almindelig nat, eller var den ikke en nat som andre nætter?

Lars Peter Melchiorsen

Johannes Møllehave har i en salme, som ikke er kommet med i salmebogen, beskrevet situationen på Betlehems mark lige efter, at englene har forladt hyrderne. Tilbage står de gæve folk på en ganske almindelig mark i en ganske almindelig nat:

Hyrderne stod på marken,
som englene havde forladt,
det var en almindelig mark,
de så
og det var en almindelig nat.

I salmebogen har Johannes Johansen derimod en julesalme med, som i kraft af sine gode ord og sin smægtende melodi burde kunne blive en klassiker på linie med ”Glade jul”. Den handler om en julenat, der slet ikke var som andre nætter:

Det var ikke en nat
som de andre,
thi al skabningen
holdt på sit vejr
og så engle i tusindvis vandre
rundt på jorden
med stjernernes skær.
Denne nat blev et lyshav i tiden
den har lyst gennem
slægterne siden,
dengang Gud selv blev
menneskets lys.

Efter sigende har Johannes Johansen skrevet sin salme i modsætning til Møllehave. De synes da også at have to vidt forskellige måder at opleve julenat på: Møllehaves afmytologiserede og socialrealistiske beskrivelse i modsætning til Johansens eventyrlige, ja næsten musicalagtige. Alligevel er der tale om to sider af samme sag:

Set udefra var natten og marken ikke anderledes før englenes besøg, end de var efter. Havde hyrderne haft et termometer, og havde de set på det før og efter, ja så ville det have vist de samme kuldegrader.
Men set indefra blev det alligevel en helt anden mark og en helt anden nat. Hyrderne havde oplevet noget, der fik dem til at glemme kulden. Vel var mørket, kulden, fårene, lugten og laserne som hidtil; men ramt af det guddommelige ord og berørt af det himmelske lys var hyrdernes liv dog blevet et andet.
Dette ”vel – dog” er ethvert kristent menneskes virkelighed. Mødet med evangeliet fjerner os ikke fra menneskelivet. Vel lever vi stadig under de samme livsvilkår, som vi er født eller vokset ind i; men dog bliver vort liv fornyet i glansen fra det guddommelige lys.

Der er både en irriterende og en dejlig egenskab ved lyset. Det er f.eks. irriterende, når den skarpe vintersol afslører rudernes regnstriber og stuernes støvede møbler; men det er dejligt, at den samme sol giver varme i stuerne og liv og kraft til karmens planter. Vi kan i irritation trække rullegardinerne ned og dermed slippe for synet af snavs og støv; men så går vi glip af varmen og planterne af kraft og liv.

Jesus er verdens og livets lys. Vi kan beslutte os for ”at trække rullegardinerne ned” og dermed undgå at se vores liv i det rette lys. Vi kan fortsætte med at famle os rundt i vort livs mørke og kolde stuer; men vi kan også lade os indfange af varmen og dermed få liv og styrke til – efter ringe evne – at få gjort lidt rent.
Havde hyrderne på marken ”trukket rullegardinerne ned” for det himmelske lys – havde de fortrængt, bortforklaret eller benægtet oplevelsen – så var denne nat kun blevet som alle andre nætter.
Kristeligt Pressebureau