Brug for volontører i Israel

Fem piger er i øjeblikket udsendt af Israelsmissionens Unges volontørprojekt ”Meet the People of Israel” (MTP) for at hjælpe på handicaphjem og hospitaler.

Lise, Louise og Thekla hviler fødderne efter en travetur.

Det er ikke kun i Afrika, der er brug for hjælp, også Israel har brug for hjælp. Og der er behov for mange i øjeblikket.

Volontør Lise Søndergaard oplever opholdet i Israel som en fantastisk mulighed for at kombinere oplevelser med det at hjælpe andre, og hendes begejstring er stor: ”Jeg troede ikke, at det ville blive så fedt!”
Hun havde forventning om en lang og besværlig tilvænningsperiode, men sådan blev begyndelsen ikke. Det har gjort det lettere for hende at blive glad for de nye omgivelser.
Hun betegner opholdet indtil nu med to ord: Undren og alsidighed. Undren, fordi hun gang på gang overraskes over noget, som hun ikke vidste. F.eks. at meget materiale sandsynligvis ligger klar til at bygge det 3. tempel.
Alsidighed, fordi der er utallige og meget forskellige oplevelsesmuligheder:
Vekslende natur i form af både ørken, grønne naturparker og havet.
Fysiske udfordringer på kameltur eller ved snorkling i Det Røde Hav. Bibelske steder og andre religioners helligsteder samt erfaringer med både den jødiske og den arabiske kultur.
– I Israel er der noget for enhver smag, siger Lise og tilføjer:
– Hverdagen er ikke kedelig rutine, fordi vi ser og oplever så meget nyt hver dag.

Volontør Louise Thams vil betegne opholdet som et sabbatår i bogstavelig forstand.
Et halvt år, hvor man har mere tid til sig selv og til at tænke over livet.
– Den personlige udvikling trænger sig på, når man pludselig står i en hel ny sammenhæng. Hun tilføjer:
– Der er religion over det hele i Israel, og man kan derfor ikke undgå, at også kristentroen kommer tæt på.
Som MTP-volontør kan man få hjælp i denne udviklingsproces gennem et mentorforløb med kirkens præst i den Danske Kirke i Jerusalem, Hans-Ole Bækgaard. I disse samtaler er livssituation og personlig udvikling i fokus.
Begge volontører betoner vigtigheden af at have en organisation bag sig, som kan hjælpe, give tryghed og introducere til alt det nye.

Lise og Louise arbejder på et handicaphjem, hvor de oplever meget anderledes arbejdsforhold, end de er vant til fra Danmark. Israel er generelt bagud i forhold til brugen af hjælpemidler, hygiejnen er ikke på højde med danske forhold, og det er ikke altid nemt at få fri, når man gerne vil.
Om sprogbarrieren siger Louise:
– Det er en udfordring ikke at kunne kommunikere på engelsk, men man lærer hurtigt at arbejde med fremmede og få sin egen måde at kommunikere på.
Lise og Louise har desuden erfaret, at palæstinensere og jøder godt kan arbejde og leve side om side. De muslimske ansatte tilbereder kosher-måltid (kosher = ren) til de jødiske beboere, mens de selv faster pga. ramadanen. I det ene øjeblik ligger muslimerne et afsides sted og beder til Allah for i næste øjeblik at hjælpe jøderne med at bede bordbøn på hebraisk.
Thekla Johansen arbejder også med handicappede, men på et hospital.
– Jeg får sygeplejelignende opgaver – en mulighed, som formentligt ikke findes i Danmark.

Midt i den gamle bydel omgivet af diverse moskeer, synagoger og andre kirker ligger den lutherske Redeemer Church. Her fejres der ca. hver anden lørdag danske gudstjenester.
Ud over gudstjenester tilbyder kirken ugentlige menighedsmøder i præstelejligheden, refleksionsaftener og undervisningsdage med fokus på kristendom, jødedom, israelsk og dansk kultur m.m. Næsten hver uge er der guidede ture enten i Jerusalem eller rundt om i landet.
Kirken giver på den måde mulighed for, at man kan komme i et dansk kristent fællesskab, selvom man er væk fra Danmark.
Præstelejligheden er altid åben, så her kan man komme og slappe af samt deltage i højtider som juleaften, påske og nytårsaften.
Lise, Louise og Thekla er flittige deltagere ved kirkens arrangementer, da de på den måde får både undervisning, guidede ture og ikke mindst dansk fællesskab.
Lise oplever, at man kan blive ved med at suge til sig af undervisning:
– Man vil hele tiden vide mere, når man står midt i det. Om fællesskabet siger Thekla:
– I det danske fællesskab kan man komme og puste ud og blive forstået midt i alt det nye og ukendte. På den måde bliver man rustet til endnu en dag på arbejdet.
I det danske fællesskab kommer både volontører, studerende, udstationerede og fastboende danskere – alle med forskellig kirkelig eller ikke-kirkelig baggrund.

Mange tænker måske: er det ikke farligt at være i Israel?
Israel er generelt et uroligt sted, men de tre volontører er enige om, at de føler sig trygge pga. det høje sikkerhedsberedskab. De oplever at kunne føre en normal hverdag i Jerusalem, hvor de ikke mærker noget til urolighederne.
Louises opfordring lyder:
– Tag selv af sted og oplev, at der ikke er noget galt.
Samtidig råder de folk, som overvejer at rejse herned, til ikke at have for fastlagte forventninger. Meget er anderledes, end man umiddelbart forestiller sig. Tilpasningsevne og tålmodighed er derfor nødvendigt.
Mette Lysholm Hornstrup, ungdomsmedarbejder ved den Danske Kirke i Jerusalem