En ordre skal adlydes

Tommy S. Petersen er leder af KFUM’s Soldaterhjem i Høvelte og tidligere seniorsergent i Flyvevåbnet.Jeg kender det selv fra min tid i forsvaret, både når jeg selv fik en ordre ”ovenfra”, og når jeg skulle beordre andre til at gøre noget. Når ordren er givet, så forventer man også, at den bliver udført. Sådan fungerer det i det danske forsvar – og sådan fungerer det formodentlig i alle militærstyrker over hele verden.

Tommy S. Petersen

Så længe vi bevæger os i den militære verden, er det let nok at forstå, at det må være sådan. Hvis en officer ikke kan regne med, at hans soldater gør, som han forventer, kan hans hær ikke bruges. Men heldigvis fungerer det da også i langt de fleste tilfælde, for soldaterne ved godt, at man kan blive straffet efter den militære straffelov, hvis man ikke adlyder en ”lovligt given ordre”.

Adlyd eller
betal straffen

Da jeg gik på sergentskole, havde én af mine kammerater glemt at låse sit skab, hvor hans gevær stod.
Efter endt weekend kom han tilbage til et skab uden gevær. Vagten havde opdaget det ulåste skab og fjernet hans gevær. Han fik fire dages tilbageholdelse, hvor han ikke kunne gå i byen med os andre.
Det fungerer altså fint, så længe vi er i den militære verden. Nu er jeg så blevet civil. Men 24 år i Det kongelige danske Flyvevåben har alligevel sat sig sine spor.
Jeg kan ikke helt lægge den militære tone fra mig, og når bølgerne går højt, og jeg prøver at kommandere med mine to drenge på fem og syv år, siger min kone bare lige så tørt: ”Nå – nu går der seniorsergent i ham igen”.

– Giv blot din ordre

I beretningen fra Matthæusevangeliet har vi en officer, som også kender til den militære omgangstone. Hans tjener ligger lammet derhjemme. Nu kommer han til Jesus i håb om, at han kan helbrede ham. Jesus tilbyder da også at komme hjem til officeren og helbrede hans tjener. Men får bare det svar, at officeren er for ringe til, at Jesus kommer hjem til ham. ”Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt.”
Whaaauu – det må jeg nok sige. Her er en mand, som ikke alene afslår Jesu tilbud om at komme hjem og hjælpe ham. Han drager endog en parallel til den militære verden og siger, at ligesom han kan kommandere med sine soldater, sådan kan Jesus også kommandere med tjenerens lidelse. Her kommer min egen tro til kort. Jeg ville nok have taget imod tilbuddet og havde nok forventet, at Jesus lagde hænderne på tjeneren og bad en bøn til sin far i Himlen.

Jesus elsker
når vi tror

Der er ikke noget at sige til, at Jesus undrer sig og svarer: ”Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.” For én ting er dog at adlyde en ordre, når man er under den militære straffelov. Noget helt andet og langt mindre håndgribeligt er det, at Jesus kan kommandere over sygdom og lidelse. Alligevel tør officeren tro på, at Jesus har den autoritet og myndighed.
Og han bliver ikke gjort til skamme. Jesus slutter med at sige. ”Gå, det skal ske dig, som du troede!” og vi kan læse, at hans tjener blev helbredt i samme time.

Tro på Jesu magt

Her kan vi virkelig lære noget. Vi behøver ikke håndgribelige beviser på, at Jesus kan hjælpe os, før vi beder ham om hjælp. Vi behøver ikke engang så stor en tro som officeren i beretningen her. Jesus siger jo selv, at blandt alle Israels folk har han ikke fundet så stor en tro som hos officeren. Derfor har dagens tekst i høj grad et budskab til os. Lad os gøre som officeren og tro på, at Jesus har magt til at helbrede og frelse – også i Danmark i år 2007.
Kristeligt Pressebureau


Artiklen fortsætter efter annoncen: