Erhverv & Iværksættere
Hun spørger Gud om hjælp til klienterne

Heidi ville være dyrepasser og slet ikke arbejde med mennesker. Gud ville noget andet, og nu tilbyder hun hjælp for mennesker, hvor livet er vanskeligt!Hun er overbevist om, at Gud har kaldet hende til at gøre en positiv forskel ind i menneskers liv der, hvor livet opleves svært og smertefuldt.

Heidi Jacobsen er socialrådgiver og psyko- og
familieterapeutstuderende.
Hun har virksomheden
Liv og vækst.dk

– Min vision er at skabe vækst og nye muligheder i menneskers liv – at hele og bygge op der, hvor mennesker er brudt ned – eller blot fremelske og opmuntre til at gøre brug af personlige evner, ressourcer og potentiale.

– Det hele begyndte for fire år siden, da jeg i min egen lille familie selv stod i en situation, hvor livet ikke hang sammen. Vi kunne ikke få vores hverdag til at fungere på en måde, hvor vores to børn, Miriam på ni og David på syv, også kunne trives. Derfor solgte vi vores bil, for så jeg kunne tage et år på forældreorlov og samtidig fordybe mig i Foreningen Agapes diplomkursus i Sjælesørgerisk Familierådgivning. I første omgang tænkte jeg det som en mulighed for at holde karrieren lidt ved lige, men Gud havde vist tænkt noget andet, fortæller Heidi Jacobsen.
Det år kom mange ting op til revision, og faktisk kom jeg frem til, at jeg aldrig mere ville arbejde med mennesker, fordi jeg opdagede, at jeg måske havde gjort det for at vinde anerkendelse eller for ligefrem at ”fortjene” mig til en berettigelse som menneske ved at gøre noget for andre. Det gjorde mig vred og ked af det og fik mig til at trække mig fra mennesker, for jeg ville ikke have min identitet i at skulle være noget for andre. Derfor begyndte jeg at tænke i helt nye baner.

Heidi har fire katte og elsker dyr. Hun gik i gang med at undersøge mulighederne for at blive dyrepasser eller dyrlæge. Samtidig begyndte Gud at prikke hende på skuldrene for at søge ind på en psykoterapeutisk efteruddannelse.
– Det passede ikke ind i mit kram, og jeg forsøgte at skubbe det fra mig. Men det blev ved at dukke op, og til sidst udfyldte og sendte jeg ansøgningspapirerne til Systemisk Integreret Familieterapi og fik tilbagemelding om, at jeg var optaget engang om 1½-2 år. Optagelsespapirerne lagde jeg langt væk og fortalte ikke til nogen, at jeg havde søgt ind, men så fik jeg da fred og undgik hele tiden at blive mindet om den uddannelse, som jeg ikke havde lyst til – jeg ville hellere arbejde med dyr, fortæller Heidi.
Men allerede nogle måneder efter ringede telefonen, og en stemme sagde:
– Goddag – det er fra SIF. Vi har modtaget et afbud, så der er plads på næste hold om tre uger. Vil du starte?
– Jeg stivnede helt og sagde straks ”nej tak”, og vi afsluttede samtalen. Men så var freden forbi. Der gik nogle nætter med at diskutere med Gud, for jeg havde virkelig en stærk oplevelse af, at han ønskede, jeg skulle begynde på den uddannelse, selvom jeg havde en masse indvendinger.
– Efter nogle dage ringede jeg tilbage til SIF – og der var altså stadig plads til mig på holdet! Men så skete der noget inden i mig. I løbet af et par uger voksede der en lyst frem i mig til at blive psykoterapeut. Det blev klart for mig, at jeg faktisk havde fundet min ”rigtige” identitet i min relation til Gud – uafhængigt af andre mennesker. Jeg opdagede, at jeg havde fundet en personlig frihed, og jeg havde selv fået en masse igennem mit fri-år og det Agape-kursus, som jeg bare havde lyst til at give videre til andre, fortæller Heidi begejstret.
I dag er det snart tre år, siden hun begyndte på uddannelsen, og lige nu er hun ved at afslutte tredje år med eksamensræs.

For 2½ år siden begyndte de første klienter at dukke op. Ret hurtigt blev hun klar over, at hun havde det som en fisk i vandet i terapilokalet.
– Aldrig har jeg foretaget mig noget, hvor jeg føler mig så meget på min rette plads. Det er fantastisk at se mennesker udvikle sig og få det bedre. Dybest set er det Gud, der bruger mig til at røre ved mennesker og skabe en forandring.
– Gud er hele tiden med på banen i mit arbejde. Jeg beder for klienterne, inden de kommer, og undervejs i terapien spørger jeg ofte Gud til råds, og så får jeg pludselig forskellige idéer og indfald til, hvordan jeg skal gribe tingene an. Jeg ved, det er Gud, der vejleder mig.
Når der dukker usikkerhed og tvivl op, møder Gud mig ofte med en eller anden bekræftelse, som alligevel fastholder min tro på, at det her er mit kald. F.eks. var jeg helt nede og vende og græd bare over, at jeg var gået i gang med den uddannelse. Jeg kunne slet ikke overskue noget.
Så bad jeg til Gud og åbnede min bibel. Igennem mine tårer læste jeg i Esajas’ bog: ”Du skal genopbygge ruiner fra fortiden og genrejse gamle tomter, du skal genopbygge ødelagte byer, der lå i grus i slægt efter slægt”. Jeg tænkte, det handlede om ”menneske-ruiner” og ”menneske-byer”.
En god ven og terapeut fortalte mig, at det også var det bibelvers, han fik, da han blev kaldet til at være familieterapeut. Det var lige, så de små nakkehår rejste sig.

Igennem 1½ år havde jeg nogle klienter ved siden af et deltidsjob. Men jeg trivedes dårligt på mit arbejde som socialrådgiver, mange dage gik jeg med ondt i maven, var trist og frustreret og havde bare den der stærke indvendige fornemmelse af, at jeg skulle gå efter at bruge mine terapeutiske evner i stedet for at blive i det arbejde, jeg havde.
Det endte med, at jeg sagde mit arbejde op i sommer og gik i gang med alt forarbejdet til at starte virksomhed – få lavet hjemmeside, visitkort og foldere, kontaktet revisor, ordne registrering, kontakte aviser for annoncering osv. Der er meget praktisk bøvl, som jeg slet ikke gider og heller ikke altid har evner til. Heldigvis har jeg min mand gennem 13 år, Bo, som har arbejdet gratis for mig i mange timer og også har lovet at være min regnskabsfører.
I begyndelsen indrettede jeg terapi-rum i et værelse inde i huset, men det fungerede bestemt ikke optimalt, da vores hus er meget lydt, og jeg måtte jage resten af familien ud af huset, når jeg havde klienter. Så vi byggede et stort rummeligt ”skur”, hvor jeg har indrettet mit 26 m2 uforstyrrede og dejlige terapi-rum.

Da de første annoncer var ude i offentligheden, gik jeg rundt og rugede over min telefon, for nu måtte der meget gerne komme nogle flere klienter.
– Men det er bestemt ikke let at være ny og ukendt terapeut, fordi mange ofte vælger en behandler, de kender eller har hørt noget godt om, eller som har mange års erfaring, fordi man er i en sårbar position og har brug tryghed, fortæller Heidi.
En ikke-kristen kvinde opsøgte mig og fortalte, hun havde fået øje på min annonce i ugeavisen, lige efter hun havde bedt. Det plejede hun bestemt ikke at gøre. Først efter at hun havde ringet, var hun inde på min hjemmeside og opdagede, at jeg var ”sådan en troende en”. Nu sad hun så grædende og med et lille smil i øjnene og sagde, at nu vidste hun bare, at det var Gud, der havde hørt hendes bøn. Hun er nu kommet hos mig igennem et par måneder og giver udtryk for, at hun er enormt glad for det. Det er sådan noget, der er med til, at jeg fortsætter, selvom det ikke er letkøbt at være iværksætter og starte på selvstændig basis.