Jars of Clay Good Monsters

Jars of Clay har udgivet endnu en fantastisk plade.Jars of Clay kommer fra Nashville, Tennessee, USA. Good Monsters er deres nyeste udgivelse. Den indeholder 12 behagelige rocknumre. Pladen indeholder bl. a. to numre, der er inspireret af bandets deltagelse i et velgørenhedsprojekt i Afrika. Projektet hedder ”Blood:Water Mission”, og det går ud på at skaffe flere afrikanere rent vand.
Jars of Clay var en tur i Rwanda, hvor de mødte den lokale befolkning. På denne tur blev numrene ”Light Gives Heat” og ”Oh My God” til.
”Oh My God” er en sang, der tidsmæssigt matcher verden godt. Den er en bøn og et længselsråb til Gud.
I denne sang fornemmer man virkelig længselen efter Guds indgriben i verden.
Dybde og eftertænksomhed er to ord, der godt beskriver sangteksterne på det nye album.
Dybden i sangene er også med til at gøre dem spændende at lytte til. Et af mine favoritnumre på pladen er ”Dead Man”. Jeg kan godt lige kontrasten mellem den meget alvorlige tekst og den lettere lalleglade melodi.
På en lidt bizar måde beskriver den det liv, mange mennesker lever i dag.

Har man selv lyst til at få luftet stemmebåndene, er det også muligt, da sangene har et passende tempo til, at dette kan lade sig gøre.
Alt i alt er det et kreativt album, hvor Jars of Clay også har turdet tage personlige problemstillinger op.
Vil du se nogle gode monstre på slap line, så gå ind på www.good-monsters.com
– Filippa