Skriv til Suh
Jeg har tit ondt i maven
Kære Suh
Jeg har et underligt problem. Jeg elsker mit arbejde og får altid at vide, at jeg er god til det. Alligevel har jeg tit ondt i maven og bliver meget let stresset. Jeg bliver ikke mobbet på min arbejdsplads, og min chef er virkelig fin, så hvorfor har jeg det sådan?
S.E.
Kære S.E.
Der kan være flere grunde til, at du har det sådan.
Det kan f.eks. være, at du er den overansvarlige type, der har svært ved at få sagt fra og derfor altid har for meget om ørerne. Du føler måske hele tiden, at det endelige ansvar er dit, og kan ikke finde ud af at overlade tingene til dine kollegaer? På længere sigt er der naturligvis ingen, der kan holde til altid at være overbebyrdet, og kroppen begynder derfor efterhånden at sige fra ved bl.a. stress-symptomer som netop mavepine, hovedpine, svimmelhed, hyppige forkølelser m.m.
En anden grund kan være, at du er perfektionist og stiller alt for høje krav til dig selv? I så fald vil du netop være vellidt og få at vide, at du er dygtig, fordi du altid leverer en super præstation, men inderst inde vil du hele tiden synes, at det ikke er godt nok.
En tredje grund kan være, at du lider af mindreværdskomplekser, og at andres positive tilkendegivelser derfor preller helt af på dig. Et lavt selvværd viser sig ofte ved, at man hungrer efter andres påskønnelse og bekræftelse, men at man alligevel ofte modsiger og modsætter sig enhver kompliment. Man føler samtidig hele tiden, at man ikke kan leve op til hverken egne eller andres forventninger, uagtet hvor gode ens resultater faktisk er.
Hvis nogle af disse beskrivelser passer på dig, vil det være en god idé at få det snakket igennem med nogen. Måske dit arbejde kan stille en coach til rådighed for dig? Ellers vil jeg anbefale dig et professionelt samtaleforløb, så du kan få din arbejdsglæde tilbage.
Hilsen Suh
Min far er blevet en sur mand
Kære Suh
Min far (75 år) er, efter at min mor døde for syv år siden, efterhånden blevet en gammel mavesur mand. Min bror og jeg besøger ham regelmæssigt, men for det meste er det bare brok og gnavenhed fra hans side. Vi elsker ham naturligvis, men det er efterhånden begyndt at knibe med lysten til at besøge ham. Hvad kan vi gøre?
Hilsen Sønnen
Kære Søn
Ofte er en negativ adfærd og indstilling et tegn på ubearbejdede og indebrændte frustrationer.
Du skriver, at I mistede jeres mor for syv år siden, og det betyder jo så samtidig, at jeres far mistede sin livsledsager igennem et langt liv. At miste sin livsledsager er en voldsom og traumatisk begivenhed. Den efterladte er som regel både fortvivlet, frustreret og vred på én gang. Ud over at miste en nær og kær ven mister man samtidig også bogstavelig talt halvdelen af sit liv. Livsrytme, identitet, ansvarsområder, sociale relationer alt er forandret og skal tages op til revurdering.
For nogle er der oveni den frustration, at den afdøde bliver tabu ingen bryder sig om at nævne den afdødes navn eller snakke om og grine ad gode og sjove minder, for man er nervøs for den efterladtes reaktion. Begynder han at græde? Bliver hun mon tavs og kigger væk?
Evt. mangel på daglig kontakt kan være medvirkende årsag til, at man bliver lidt fåmælt og mut, og det kan være gevaldigt svært at komme i gang med de sociale relationer igen især hvis man er lidt op i årene, som jeres far er.
Gør jer selv og jeres far den tjeneste at tale lige ud af posen. Måske er det, der mangler, bl.a. nogle tiltrængte sandheder. Sæt ord på jeres frustrationer i forhold til ham og prøv måske at turde være helt ærlige: Far, vi elsker dig, men det her går ikke.
På den måde kan I forhåbentlig være med til at bane vej for en åben og tiltrængt snak om det, der virkelig betyder noget nemlig hvordan I hver især har det inderst inde. Lad ham mærke, at det er i orden at være fortvivlet, vred og frustreret på en gang også på Gud, hvis det er dér, tampen brænder.
Mange gange letter bitterheden og negativiteten helt af sig selv, når folk får lov til at græde og rase ud og ikke længere behøver at være pæne og fornuftige.
Held og lykke.
Hilsen Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen, Nordgårdsvej 109, Tune, 4000 Roskilde
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
Breve til Suh skal være skrevet med henblik på at offentliggøres.
Ikke alle breve offentliggøres. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
