Ud at gå på „vandet“!

Ortbergs bog er en inspirationskilde for den, der vil vove at tage trosskridt med Jesus.Bogen Vil du gå på vandet, må du ud af båden er primært et kald til at tage trosskridt med Herren.Forfatteren tager udgangspunkt i beretningen om Peter, der på Jesu befaling træder ud på vandet. Bogen er delt i en række afsnit, der indbyder til refleksion og afsluttes med relevante spørgsmål til læseren.
Forfatteren skriver på en måde, som virker både humoristisk, selvransagende, analy-serende og trosstyrkende. Hans ærinde er lige så enkelt og udfordrende, som titlen lægger op til.
Logisk set kan der forekomme mere sikkert i båden end ude på den oprørte sø, men man erfarer aldrig, om vandet kan bære, hvis man ikke vover sig ud på det.

En „båd“ kan ifølge forfatteren være det, der adskiller en fra at opleve eventyret i det ekstreme discipelskab, fordi båden kan forstås som billede på for eksempel tryghed, succes og frygt.
Når Peter adlyder Jesu befaling og træder ud af båden, kan det godt ses som en fiasko, at han begynder at synke, fordi han ikke fokuserer på Jesus. Men i båden er der elleve større fiaskoer, fordi de ikke handler som Peter. Han ser muligheden for en unik oplevelse med Jesus som en gave og modtager den. De andre i båden får den også tilbudt, men modtager den ikke.
Det bibelske belæg for at antage, at de havde samme mulighed, er naturligvis Bibe-lens udsagn om, at der ingen personsanseelse er hos Gud (Rom. 2,11) – ergo vil de også have haft muligheden.
Nok er Peter impulsiv af natur, men i beretningen om vandringen på søen beder han om en befaling fra Jesus, før han træder ud af båden, han adlyder altså et kald.

Et af bogens mange eksempler på at tage et trosskridt/adlyde et kald handler om en forholdsvis ny kristen, som blev opmærksom på et bibelvers, hvor vi loves, hvad vi beder om (Joh. 15,7).
Han blev inspireret af sin præst til at bede konkret og i overensstemmelse med Bibelen. Præsten udfordrede ham til at bede dagligt i seks måneder for det emne, han fik nød for. Samtidig lovede han manden 500 dollars, hvis der ikke skete noget ekstraordinært.
Manden bad i lang tid, uden der skete noget, men så startede underet: Han fik kontakt med en kenyaner, blev inviteret til landet og så den nød, der var. Han skaffede medicin for et millionbeløb til et børnehjem og modtog en invitation til at deltage i en fest på hjemmet. Her mødte han landets præsident.
Gennem ham blev den kristne mand anledning til løsladelsen af politiske fanger i landet. Senere bad præsidenten ham komme til landet igen for i tre dage at bede for en regeringsdannelse. Den krist-ne var uden politisk erfaring og politiske forbindelser, men han adlød kaldet og blev til stor velsignelse.

Bogen er virkelig en inspirationskilde for enhver, der ønsker at vandre med Herren – også selvom man risikerer at få ”våde fødder”!

John Ortberg: Vil du gå på vandet, må du ud af båden
224 sider • 228 kr. • LogosMedia