Så blev loven fjernet
Et halvt års intens kamp er vundet. Politikerne har sikret forkynderne ophold i Danmark. Regeringen havde givet et løfte til Dansk Folkeparti om, at den nye lov om stramning af familiesammenføringsreglerne også skulle gælde for udenlandske forkyndere, der kommer til Danmark for at tjene i menigheder i kortere eller længere tid. Præstefætrene Søren Krarup og Jesper Langballe stod indædt fast på kravet, men nu er det taget af bordet.
Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT, stod fra dag 1 forrest i kampen mod loven, der ville kræve, at udenlandske forkyndere skulle bestå en dansk- og integrationsprøve på hjemlandets ambassade, inden de kunne søge opholdstilladelse i Danmark. Det ville ramme omkring 100 forkyndere om året, heraf 4-5 imamer, resten kristne, men hvad værre er, det ville ramme en lang række katolske menigheder, internationale menigheder og migrantkirker.
KIT er i dag høringsberettiget ved alle lovforslag om udlændinge og tog allerede før lovforslaget blev forelagt teten i kampen mod loven, idet man samlede kirkeledere fra en række sammenhænge til møde for at drøfte, hvordan kampen mod loven kunne føres. Gennem adskillige møder med enkeltpolitikere på Christiansborg og med diverse udvalg har KIT spredt oplysning omkring kampen, og nu senest lørdag den 10. marts deltog de i Danske Kirkers Råds årsmøde, hvor man for alvor fik folkekirken på banen i kampen mod denne lov. Her vedtog Danske Kirkers Råd en skarp resolution mod loven. Inden da havde 6 af folkekirkens 10 biskopper henvendt sig til Folketingets Integrationsudvalg og protesteret mod loven.
Jesper Langballe, DF´s integrationsordfører, har til det sidste fastholdt, at lovforslaget overhovedet ikke skulle ændres, og Søren Krarup, DF´s udlændingeordfører har hele tiden afvist at vise særhensyn, men siger nu:
– Det ændrer ikke ved, at der også efter ændringen stilles krav om, at religiøse forkyndere skal bestå en prøve i nødtørftigt dansk. De får bare lidt længere snor.
Mange måneders forbøn og massivt pres på politikerne har nu fået Rikke Hvilshøj til at tage missionærdelen ud af loven. Mennesker, der søger familiesammenføring i Danmark, skal stadig op til en dansk- og integrationsprøve på hjemlandets ambassade, men forkynderne slipper for denne prøve i første omgang. De kan komme til landet og påbegynde deres tjeneste, men skal så senest ½ år efter deres ankomst op til en prøve i Danmark.
Allerede inden loven blev fremlagt, har KIT overfor Integrationsministeriet foreslået, at man stiller krav om, at udenlandske forkyndere skal gennemgå et dansk- og integrationskursus for at kunne have en bedre baggrund for at tjene i Danmark. Det forslag har integrationsministeriet nu taget til sig.
Udfordringen har spurgt KITs formand, Hans Henrik Lund, om hans umiddelbare reaktion på den pludselige kovending, integrationsministeren har taget. Han siger:
– Det er positivt, at politikerne har lyttet til os og ændrer i lovforslaget. Loven ville have fået store konsekvenser, ikke mindst for mange af de kristne immigrantmenigheder i Danmark. Vi har hele tiden sagt, at det var vigtigt at kende til det danske sprog, men endnu vigtigere, at udenlandske præster også kender til dansk kultur, demokrati og f.eks. dansk kirkehistorie. For os er det vigtigt, at de kan lære sproget efter ankomsten til Danmark, siger Hans Henrik Lund fra KIT og slutter:
– Kampen mod dette lovforslag har samlet kirkedanmark på en ny måde, hvor både Den Katolske Kirke, frikirker og Folkekirken samlet har kunnet stå sammen i kravet om ændringer.
Danske Kirkers Råds udtalelse
Medlemmerne af Danske Kirkers Råd, der tilhører Folkekirken og en række andre kirker i Danmark, har på deres årsmøde lørdag stærkt taget afstand fra regeringens og Dansk Folkepartis lovforslag om en særlig indvandringsprøve for kristne præster.
Lovforslaget er udtryk for en stramning af regeringens politik over for især mindretalskirkerne og strider mod, hvad der så sent som i 2004 var regeringens politik … (for) at … herboende udlændinge har en reel mulighed for at udøve deres religion her i landet.
Nu tilsidesættes dette hensyn til religionsfrihedens udfoldelse uden rimelig grund, idet det er erkendt af talsmand for både Dansk Folkeparti og regeringen, at lovforslaget forfejler sit oprindelige sigte, og at det primært er kristne kirker, som rammes.
Udenlandske præster og frivillige medarbejdere i kirkerne har aldrig givet anledning til problemer for samfundet …
Medlemmerne af Danske Kirkers Råd henstiller derfor, at lovforslaget om indvandringsprøve for religiøse forkyndere tages af bordet…
