Interview med den
irske sangerinde MOYA BRENNAN
Lav om på din verden
– ved Guds hjælp
Samtidig med, at Moya Brennan klatrede op ad stigen til succes, styrtede hun til bunds i sit privatliv:
Stoffer, alkohol, en frivillig abort fulgt af en ufrivillig abort og et forlist ægteskab…
Her fortæller hun om, hvordan hun fandt vejen fra et liv i ensomhed til et rigt og fuldt liv.Den irske sangerinde Moya Brennan er kendt verden over for sin særprægede stemme.
Fem soloalbum har den sympatiske, nu 54-årige kunstner, forfatter og mor til to allerede udgivet, og hun stod på scenen længe før sin yngre mere kendte søster Enya. Succesen begyndte med det irske band Clannad, som hun startede sammen med nogle af sine otte søskende.
Men samtidig med, at hun klatrede op ad stigen til succes, styrtede hun til bunds i sit privatliv: Stoffer, alkohol, en frivillig abort fulgt af en ufrivillig abort og et forlist ægteskab.
Vendepunktet indtraf i 1987, da hun fik øje på sin bedstemors bønnebog. Siden har lav om på din verden stået prentet med store bogstaver over hendes liv. Hun bad Gud om hjælp, og fra da af gik det langsomt fremad.
I dag er Moya igen lykkeligt gift og nyder livet sammen med sine to børn, Aisling (15) og Paul (13).
Moya understreger: – Gud kan altid hjælpe, ligegyldigt hvor dybt du er faldet! Det er hun overbevist om.
Allerhelst vil Moya gennem sin musik give mennesker nyt håb. I 2005 optrådte hun sammen med Paven ved verdens-ungdomsdagen i Køln i forbindelse med en turné i Tyskland.
Moya, du er kristen, men synger ikke åbent om Jesus i alle dine sange. Kan du ikke fortælle lidt om dine rødder og dine mål som sangerinde?
– Jeg kommer fra den verdslige musikscene, men jeg har også lavet to kristne album. Gud har ledt mig på en særlig vej. Ved at jeg synger både kristne og verdslige sange, er der mange døre, der har åbnet sig. Efter koncerterne er jeg glad for at være sammen med publikum og give autografer.
Ved en sådan lejlighed mødte jeg en kvinde, som sagde: Ser du, jeg har i årevis elsket at høre Clannad. Jeg elsker keltisk musik. Men jeg kan ikke lide det kristne vås, du laver nu. Det ødelægger det hele. Et år senere erfarede jeg, at hun var blevet kristen og nu arbejder i en organisation, som hjælper stofmisbrugere!
Jeg kan lide at have et bredt publikum. Ligesom en læge eller en forretningsmand vil jeg ikke kun betjene kristne.
Jeg er kun sangerinde, men det er dejligt at se, at min musik kan hjælpe mennesker. Mit album To horisonter blev nomineret til en Grammy. Måske har det rørt ved mennesker, som ellers aldrig ville lytte til kristen musik.
Hvordan kom du selv til tro?
– I starten af 1987 gik det op for mig, at der manglede noget i min verden, i mit hjerte, for jeg følte mig uendelig ulykkelig. Mit liv var rent kaos. Mine forældre, to vidunderlige kristne, havde givet mig en katolsk opdragelse. Men da jeg gik ind i musikbranchen, gav jeg mig i kast med stoffer og mænd.
I 70erne var det hele så enkelt, bare hippie og flower-power. En tid lang virkede det helt fint, men det førte mig i den forkerte retning. Jeg bildte mig ind, at det var livet. Men faktisk var jeg nødt til at tage flere og flere stoffer og drikke mere og mere for at slippe for at spekulere over, hvordan jeg skulle leve mit liv. Jeg var ulykkelig, men ingen mærkede det. Mine søstre læste senere min bog og sagde: Vi havde ingen anelse om det! Udadtil så alting blændende ud, og jeg virkede glad. Men jeg følte mig så alene. Jeg havde fået foretaget en abort og samtidig mistet endnu et barn ved en ufrivillig abort. Mit første ægteskab var i laser.
Hvordan kom det til et vendepunkt?
– Jeg fandt på det tidspunkt min bedstemors bønnebog. Da jeg bladrede i den, begyndte jeg at tale med Gud og bede ham om hjælp i mit liv. Det gjorde ikke, at jeg pludselig blev anderledes. Jeg kunne ikke straks sige: Alt er i orden. Det varede et stykke tid. Jeg blev ikke hokus pokus den person, jeg gerne ville være. Heller ikke i dag er jeg perfekt og bliver det heller aldrig. Alligevel kunne jeg mærke, at jeg var nået til et punkt i mit liv, hvor jeg vidste, at jeg var på rette vej. Noget i mig føltes igen helt, helet.
Hvad råder du mennesker til, som siger:
Jeg er for ødelagt, for langt nede.
Ingenting kan redde mig!?
– Gud kan altid hjælpe. Ligegyldigt hvor dybt du er sunket. Men du skal tage imod gaven. Han har givet dig et valg. Vi skal komme til ham.
Mange mennesker siger: Gud ved da, hvordan jeg har det, og hvad jeg har brug for! Ja, det er rigtigt. Men vi må selv bede ham og hente gaven. Tilbuddet er altid åbent. Der er ikke noget, der er så slemt, at Gud ikke vil tilgive det. Det er det forbløffende ved Gud.
Bevidstheden om, at Gud har tilgivet, at jeg har fået foretaget en abort, er utrolig. Før indgrebet tænkte jeg: Det her skal bare overstås, og så kan jeg glemme alt om det. I dag ville jeg ønske, at en eller anden havde sagt til mig, at sådan er det ikke. Denne begivenhed kan jeg ikke viske ud af mit liv. Den vil altid være der. Efter aborten gik det hurtigt ned ad bakke med mit liv, indtil jeg bad Gud om hjælp. Jeg var bragt ud af bane i mange år. Jeg havde mistet respekten for mig selv, kunne ikke mere lide den, jeg var, og følte mig skyldig. Først da jeg forstod, at Gud kan tilgive mig, begyndte jeg at håbe. Det var en ny begyndelse.
Hvad hjælper dig,
når sorgen over dine
mistede børn indhenter dig?
– Jeg har givet børnene navne. Jeg tror, det er vigtigt at give børn navne. Derved anerkender vi dem som en realitet. Desuden forestiller jeg mig, hvordan mine to børn er sammen med Jesus i himlen. Det er også vigtigt at forstå Guds storhed og hans tilgivelse. Det giver ingen mening hele tiden at føle sig skyldig. Det kan Gud ikke lide. Han vil tilgive os og hjælpe os til at blive sat fri, til at blive gode mennesker.
Hvad har konkret ændret
sig i dit liv siden 1987?
– Jo, lad mig se, jeg er lykkeligt gift og har to børn. Det er en utrolig velsignelse. Min datter er 15 og min søn 13 år gammel. Da jeg i 1987 begyndte at tale med Gud, tænkte jeg, at jeg faktisk ikke fortjente at være lykkelig. Det fandt jeg var okay. Jeg bad slet og ret Gud om én ting: Jeg har forkludret mit liv. Nu vil jeg bare gerne blive et bedre menneske. I august samme år traf jeg denne fantastiske mand, som er kristen. Han var fotograf og kom for at tage billeder af vores orkester Clannad. Og i dag har jeg to fantastiske børn med ham! Jeg var ret gammel, da jeg fik mit første barn, 39 år. Jeg kan kun undre mig over, hvad Gud har gjort i mit liv. Se bare, jeg synger, laver noget, der gør mig glad, og turnerer med et ungt orkester.
Hvordan klarer du at være
en god mor og ægtefælle,
når du så ofte er på turné?
– Jeg har en fantastisk mand! Uden ham gik det ikke. Før vores datter kom til verden, besluttede vi, at det ville være bedst, hvis jeg var hovedforsørgeren. Min mand arbejder som freelance fotograf. Når jeg er på turné, påtager han sig færre opgaver. Det gør, at en af os altid kan være hos børnene. Min mand er samtidig også min manager.
Jeg forsøger at være meget hjemme, rejser ikke så ofte og har et studio her i huset. Nogle weekender er jeg af sted og indimellem også på månedlange turneer, men ellers tilbringer jeg mere tid hjemme end folk, som arbejder på et kontor. Det er simpelthen et andet liv.
Jeg inddrager mine børn så meget som muligt. På den her turné kommer de og besøger mig. De holder også meget af musik; vi spiller ofte sammen. Når jeg er hjemme, kører jeg dem i skole, henter dem efter skoletid og hjælper dem med lektier. Jeg forsøger at have kvalitetstid sammen med dem. Vi går ofte ture sammen og hygger os. Vi bor direkte ud til havet og kan løbe langs stranden. Jeg finder det også vigtigt at bede sammen med mine børn. Forlang aldrig noget af dine børn, som du ikke selv vil gøre. Dine børn efteraber ofte din måde at være på. Derfor kan du fungere som forbillede for dine børn ved at bede sammen med dem.
Fortæller du åbent
dine børn om din fortid?
– Ja, min datter er netop gået i gang med at læse min bog. Jeg har forklaret hende et og andet og fortalt hende om de konsekvenser, min livsstil havde for mig. Det kender hun til. Men hun ved også, hvem jeg er nu, og holder af mig.
Vi er en meget åbenhjertig familie, tæt knyttet til hinanden. Åbenhed er den bedste vej til et godt forhold. Det kan være svært, men jeg vil gerne være åben og vise mine børn megen kærlighed. Du skal give børn rigtig megen kærlighed. Det gør dem trygge. Vi har opdraget vore børn sådan, at de ved, hvor vigtigt det er at være ærlig. Vi har belønnet dem, når de har sagt sandheden, også selv om de havde lavet noget slemt og måske var bange for at blive straffet. Det er vigtigt at sige sandheden. Det har vi altid fremhævet.
I dine sange udtrykker du sandheder, tanker og følelser temmelig poetisk og symbolsk. Hvorfor foretrækker du denne måde?
– Gud er hemmelighedsfuld! Mange mennesker forsøger meget nøje at finde ind til, hvem han er, og hvad han mener eller ej. Men da Jesus fortalte sine historier, rystede mange på hovedet og spurgte hinanden: Hvad mener han med det?
Det hører også til den irske kultur. Forfatterne til de gamle, traditionelle sange har benyttet billeder og symboler fra naturen for at udtrykke følelser. I dag tror mange kristne, at man driver i den forkerte retning, når man skriver lyriske tekster. Jeg synes, at vi gør os unødige bekymringer. Alt hører Gud til, regnbuen, stjernerne, hele skabelsen. Det skal vi ikke give afkald på af frygt for new age. Jeg udtrykker gerne mine følelser med billeder fra naturen.
Når jeg kigger mig omkring og ser himlen, havet…, så bliver jeg stum af forbavselse. Alle kan se denne skønhed, bare de lukker øjnene op.
Denne vidunderlige verden er utrolig!
Hvordan kan du tage dig af mennesker i nød uden at give dem indtryk af, at du som stjerne står hævet over dem?
– Det kan være svært. Jeg har for vane at overøse dem med venlighed, indtil de spørger: Hvorfor er du så flink mod mig? At være venlig, også når de skælder dig ud eller skuffer dig. Bare at være der. Jeg støtter Teen Challenge i Irland, et program for stofmisbrugere. Ofte giver jeg koncerter for at samle penge ind og besøger jævnligt institutionen. Der sætter jeg mig sammen med pigerne og snakker over en kop te. Mange kender mig som sangerinde, og bare det, at jeg er sammen med dem og spørger, hvordan de har det, gør dem godt. Det undrer mig altid. Når det er så let at hjælpe nogen, så vil jeg gøre det! Jeg har knyttet et tæt venskab med flere af dem og støtter dem, så godt jeg kan. Det er en hård tid for dem.
Men jeg er heller ikke perfekt og altid sikker, når jeg bevæger mig uden for mit kristne miljø. Jeg har brug for forbøn og opbakning fra min menighed. Hjertet skal være med, og jeg skal føle mig fast i min tro, i min kærlighed til Gud. Det hører til processen med at vokse i Gud. Igen og igen vender jeg tilbage til to punkter: Elsk din Gud, og elsk din næste.
Taler du ofte med andre
kunstnere om tro?
– Åh ja, jeg træffer mange mennesker. Hele tiden. Men jeg er ikke evangelist. For mig er det vigtigt at opbygge venskaber. Det er for øjeblikket min vej med Gud. Mange mennesker spørger mig, når de har lært mig lidt bedre at kende: Hvad er det ved dig, som gør dig så anderledes? Sådan vil jeg også gerne være. Sikke en kompliment! Og det giver mig så lejlighed til at tale om min tro. Men jeg er forsigtig med mit svar.
Hvordan ser et forsigtigt svar ud?
– Jeg forklarer på en enkel måde, hvad det betyder for mig at have Gud med i mit liv, hvor fantastisk det er. Jeg taler om tryghed ved tanken om, at jeg ikke er alene, når jeg vågner om morgenen og altid står under Guds beskyttelse. Jeg kan kalde på hans navn, bede ham om at lede mig. Det er en utrolig følelse at have Gud med i sit liv. Det styrker mig og hjælper mig til at blive den person, jeg gerne vil være. Jeg begynder at kunne lide og at respektere mig selv. Det fortæller jeg om, når folk spørger om min tro. Vi snakker ofte om alle de ting, vi skal gøre eller undlade at gøre som kristne. Derved vikles vi måske ind i skyldfølelse og bliver forvirrede, og det er farligt.
Hvordan undgår du at blive forvirret
med hensyn til trosspørgsmål?
– Det er bedst at koncentrere sig om enkelheden i troen og dyderne: tålmodighed, venlighed. Jesus har givet os to simple regler: Elsk Gud, og elsk din næste. Det er de to hovedpunkter for mig. Hvis du elsker Gud, vil han være med dig i alt, hvad du gør. Altid kan du snakke med ham. Og hvis du elsker din næste, vil du ikke sladre om ham, stjæle fra ham eller slå ham ihjel. Det er vigtigt at vende tilbage til disse to punkter igen og igen.
Hvad vil du gerne udstråle som kunstner?
– Jeg tror, mennesker stræber efter kærlighed og venlighed. Ikke efter sexsymboler. De begræder tabet af personer som Moder Teresa og prinsesse Diana, fordi de udstrålede netop det. Når nogen siger: Jeg beundrede Moder Teresa, mener han dermed det, hun har givet venlighed, barmhjertighed og kærlighed. Og det er utrolig stærkt forbundet med Gud, med Jesus.
Når jeg engang dør, vil jeg ikke have, at folk skal sige: Hun var en god sangerinde. Jeg vil meget hellere have, at de siger: Hun var et kærligt menneske.
Hvad beundrer du især ved Jesus?
– Den kærlighed, han har for hver enkelt. Ingen var for beskidt, for syg, sunket for dybt… Så mange mennesker her på jorden har slet ikke noget. Jesus har lært mig at betragte hver enkelt som et vigtigt og særligt menneske.
Når vi engang står foran Gud, vil det ikke dreje sig om, hvor ofte vi var i kirke, eller hvor mange bønner vi har bedt. Det drejer sig om vores hjerte og kun om vores hjerte. Jesus har åbent vist sit hjerte: Det er fuldt af kærlighed og fuldt af smerte, når han ser, at vi træffer det forkerte valg.
Af Ines Weber, Lydia
