Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen, Florensvej 14, st. tv., 2300 Kbh. S, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Starter dagen i dårligt humør
Kære Suh
Jeg læste dit svar til Annika i sidste brevkasse (hende med humørsvingningerne) og følte mig lidt ramt, da jeg ofte starter dagen i et meget dårligt humør. Jeg lever alene og kan jo ikke tage en ”pause” fra mig selv – så har du et godt råd til mig også?
”Annika”

Kære ”Annika”
Som jeg også skrev sidste gang, så vurder din dagligdag og tænk over, om der er nogle faktorer, der bør ændres på mht. motion, kost, stress, søvn osv. Kan det f.eks. tænkes, at du har for lidt i maven, når du går i seng, og derfor ikke har ”brændstof” nok til at blive ordentlig udhvilet, siden det er værst om morgenen? Nogle sover ganske enkelt for varmt/for koldt eller på en dårlig madras, og søvnen er derfor af dårlig kvalitet.
Du kan også prøve at starte hver morgen med et lille ritual, der bryder dine negative tanker: tænd et stearinlys, indsnus en dejlig duft (f.eks. en parfume, du elsker), sæt noget dejlig musik på (gerne det samme over en periode), bed en lille morgenbøn, hvor du hver dag takker for 3 ting, eller syng/nyn et lille lovsangs-kor, og hvis du er morgenfrisk, så gå en lillebitte tur (bare 5 min. er nok!) i rask tempo – gør du disse ting eller blot én af de ting hver morgen, er det virkelig svært at blive ved med at være meget morgensur. Prøv det!
Hilsen Suh

Angsten fylder stadig meget
Kære Suh
Tak for dit svar, som jeg læste i Udfordringen for nogle måneder siden. Du ramte et ømt punkt – og en masse tanker dukkede op, som jeg ikke ville beskæftige mig med mere, da jeg synes situationen omkring mig blev værre, men det bragte også en selverkendelse med, som jeg prøver at bearbejde, så som, at jeg af frygt ikke ”siger fra”, og at andre jo ikke kan gøre for den måde, jeg reagerer på, i deres holdning overfor mig.
Jeg ved faktisk ikke hvem, jeg kan tale med om det, så jeg prøver, om jeg kan komme videre – men min angst hindrer mig i at gøre mange ting.
Tak fordi du respekterer mit ønske om anonymitet – jeg er ikke stolt af min situation og ønsker derfor ikke, at mine bekendte skal kende til disse ting.
Hilsen den Angste

Kære Angste
Tak for din tilbagemelding.
Når man holder op med at fortrænge sine problemer og i stedet vælger at se dem i øjnene, kan det i første omgang virke som om, at det hele bliver meget værre.
Tillykke – det er fordi du er på rette vej!
Det skyldes nemlig bl.a., at din psyke og krop ivrigt presser på for at få fortalt dig alt det, som længe har været presserende – man kan sige, at dit indre er lykkeligt over endelig at blive hørt! Du vil derfor sandsynligvis føle det, som om du bliver oversvømmet af informationer, og det kan virke meget uoverskueligt.
Men faktisk er det starten på en proces, som, hvis du vælger at fortsætte, kan føre til, at du bliver sat fri af angsten! Giv derfor ikke op, men tag det som et tegn på, at du gør det rigtige.
I mit svar til dig tidligere skrev jeg bl.a., at de ting, du tumler med, kunne være svære at bearbejde alene, og at det derfor kunne være nødvendigt at få hjælp til det. Jeg tror, det er det, du erfarer nu. Det passer også med, at du netop havde drømme, hvor du råbte om hjælp!
Det bedste, du derfor kan gøre for dig selv lige nu, er at give dig selv den bedst mulige støtte og hjælp til din proces. Da du ikke ønsker at dele dine problemer med dine bekendte, vil jeg råde dig til at søge professionel hjælp, som giver dig det bedste grundlag for bearbejdning af dine problemer, og som samtidig garanterer dig fuldstændig anonymitet.
Måske virker dette skridt også uoverskueligt, men alene det at dele dine frustrationer og bekymringer med en anden – og dermed ikke længere at skulle være alene i det – vil gøre din situation meget mere overskuelig.
Du skriver, at din angst hindrer dig i mange ting – måske også i at turde få hjælp? Mit råd er her: GØR DET ALLIGEVEL! Lad være med at overveje det mere – bare gør det! Så længe vi vender ryggen til angsten og prøver at flygte fra den, bliver den større, men når vi vender os mod den og konfronterer den, oplever vi ofte, at den bliver langt mindre farlig.
Lad ikke angsten blive ved med at sætte dagsordenen i dit liv, men kræv dit liv tilbage!
Hilsen Suh

Jeg ser sjældent
mine børnebørn
Kære Suh
Jeg skriver i håb om, at du kan hjælpe mig. Jeg er mormor til tre skønne unger, en på 7 år, en på 4 år og nu en lille ny på kun 3 mdr. Mit problem og min store sorg er, at jeg ser dem så sjældent, selvom de bor ganske tæt på mig. Jeg viser så tydeligt min interesse i dem og lægger bestemt ikke skjul på, at de meget gerne må komme hos mig. Men hver gang er der altid noget i vejen for det, eller også bliver det bare aldrig til noget. Jeg forstår det ikke, og jeg frygter, at min datter slet ikke ønsker denne kontakt! Hvad gør jeg galt?
Hilsen Mormor

Kære Mormor
Hvor er det dog ærgerligt for alle parter, at det er som det er! Mon ikke din datter og dine børnebørn også ønsker det anderledes?
For at få ændret på situationen er du og din datter simpelthen nødt til at få snakket med hinanden om, hvad det hele handler om. Du sidder tilbage med indebrændte frustrationer og et stort spørgsmålstegn – ”hvad gør jeg galt?” – mens din datter muligvis bærer rundt på indvendinger eller kommentarer, som hun ikke får formidlet til dig. Det er I nødt til at få sagt åbent og ærligt til hinanden.
Tag initiativ til, at du og din datter får snakket ud, vent ikke på, at hun selv tager det op. Inviter hende over til en kop kaffe og måske lidt hjemmebagt kage – uden børnene, så der er fred og ro til at komme til bunds i sagerne.
Prøv at lade være med at anklage, men fortæl hende blot stille og roligt, hvordan du tænker og om din sorg over ikke at se børnene så meget. Giv hende mulighed for at få sagt det, hun har på hjerte. Vær indstillet på, at hun evt. kan have en kritik eller indvendinger i forhold til dit samvær med børnene, og sørg for at lytte til det i stedet for at protestere. Måske synes hun, at du forkæler dem for meget, er for streng, giver dem for meget slik, eller måske du er ryger, og hun ikke bryder sig om det eller noget helt femte. Lad din datter mærke og vide, at du naturligvis er indstillet på det allerbedste samarbejde i forhold til børnebørnene – og at du til hver en tid vil respektere hendes regler! Mon I så ikke finder ud af det sammen?
Hilsen Suh

Bekymrer mig for fremtiden
Kære Suh
Jeg er en mandlig senior, der på mine ældre dage er begyndt at bekymre mig sådan for fremtiden. Jeg har ikke mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og jeg gruer for, hvordan dagene så bliver. Det er vel begrænset, hvor mange gange jeg kan slå græsset og luge bedene. Min kone har altid så travlt med tusind ting, veninder, frivilligt arbejde og klubber, så hun kan ikke sætte sig ind i mine bekymringer. Håber, du kan berolige mig lidt.
Hilsen Ejner H.

Kære Ejner H.
Jeg kan sagtens forstå, at du kan gå og være lidt bekymret og nervøs ind imellem. Du står jo på kanten af en helt ny epoke i dit liv! Arbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet fylder en hel del i vores tilværelse, både tidsmæssigt og praktisk, men også i forhold til vores identitet. Det er ikke helt tilfældigt, at navn og titel næsten altid er det første, man spørger efter, når man møder nye mennesker. Det er derfor ikke så underligt, at du kan være bekymret for, om der vil opstå et tomrum i dit liv, når du går på pension. Giv blot dig selv lov til – til den tid – stille og roligt at vænne dig til tanken. Lad være med, og da slet ikke allerede nu, at stresse over alt det, du ikke har fundet på endnu.
Prøv at se din pensionstid som et stort spændende eksperiment, hvor du har mulighed for at prøve en masse ting af. Du kan prøve at sove længe, at læse to aviser, at gå en tur på et helt nyt tidspunkt, eller du kan tage dig tid til det, du ellers aldrig nåede. Måske du også bare skal prøve at sidde og kede dig lidt og have god tid til at finde ud af, hvem og hvordan du er nu?
Og så synes jeg da, at du til den tid skal sørge for, at din kone og du får nogle fælles aktiviteter. Måske hun er vant til, at du hverken har tiden eller interessen, og derfor planlægger hun uden om dig af hensyn til dig. Husk, at I til den tid får nogle helt nye rammer omkring jeres liv. I må derfor revidere og planlægge jeres nye dagligdag sammen. Tag en dag ad gangen, så skal det nok gå.
Hilsen Suh