Bønne-eksplosion!
Verden over har der været en sand vækst i alle former for bøn. Kristi legeme har opdaget en helt ny verden. Bønner er lukket ud af lønkammeret og kirken ud på gaderne og højene, til havene og helt bogstavelig talt ud i æteren!
Mennesker har krydset kontinenter i bøn vandret i ugevis under bøn. Nogen har besteget bjerge for at bede fra de højeste steder. Andre har lejet fly for at overflyve forskellige lande i bøn, ja, sågar for at salve dem med olie!
Man har også lejet skibe for at sejle bedende rundt om øer eller på floder. Andre er taget på rejse med bus eller i bil for at bede sammen, og nogle har vandret bedende rundt om deres by eller nation.
af frimodighed
Bede-teams er gået ind i krigszoner eller andre konfliktområder. Selv i områder af verden, hvor kristne forfølges, har de kristne formået at danne bedegrupper for at gå ud i bøn i deres eget land og i deres nabolande.
En ny ånd af frimodighed er mange steder i verden begyndt at få tag i kirken. Bønner er blevet det livgivende blod i hjertet på mange af verdens mega-kirker. Det har også været nøglen til nogle af de fantastiske beretninger om menigheds-plantnings bevægelser, hvor kirker er blevet plantet på de mest utrolige steder.
Sidst i 1980erne og i 1990erne deltog millioner af kristne over hele verden i March for Jesus. I samme tidsrum lejede man store stadions for at samle kristne, fordi ingen indendørs faciliteter kunne rumme de mange mennesker, der ville samles for at bede i fællesskab.
Tilhørsforhold til forskellige trossamfund syntes ikke længere at være en uoverstigelig barriere kristne rakte ud mod hinanden for at mødes i bøn. I mange lande er der opbygget bedehuse og store bønne-centre, hvor mennesker kan mødes i bøn.
Nogle har endda bygget bønnetårne – både i fysisk og åndelig forstand – man har købt et bjerg og gjort det til centrum for 24 timers bøn!
Der er etableret bønne-byer, hvor folk har bygget deres hjem rundt om en base, så de i deres hverdag kan være tæt på og involveret i den fælles bøn. Der er fængsler, som er blevet til en 24- timers bønne-tornado! Butikscentre, offentlige parker og selv strande er blevet beslaglagt for at Guds folk kan samles der i bøn. Nogle at disse samlinger har mønstret millioner af mennesker på ét sted på samme tid!
Millioner af børn deltager i denne bønne-bevægelse. Der findes endda i nogle lande børnenes forbønskirker. I skoler samles børn omkring svømmebassinet eller knæler i gangene og portene for at bede. Ungdomsorganisationer med bøn som formål bygges op i raketfart. 24/7 Boiler-Rooms er oprettet i mange lande, hovedsageligt af unge mennesker. De unge leder os andre til at opdage nye måder at bede på.
Nogle overraskende profetiske handlinger har været karakteristisk for denne bønnebevægelse. Som følge heraf er mure faldet, porte og døre er åbnet, regeringer er vaklet, forsoning har fundet sted og et umådeligt stort antal mennesker har vendt sig til Kristus. På grund af bøn ser vi de store forandringer, som løfterne i Guds Ord har vist os som mulige.
Midt i alt dette er Global Day of Prayer blevet et gudgivent instrument til både at sætte skub i os og forbinde os med hinanden.
Den begyndte på et stadion i 2002 i Cape Town i Sydafrika og voksede til en årlig begivenhed mange steder ud over nationen. I de følgende år spredtes den til alle lande i Afrika. I løbet af de sidste to år har resten af verden deltaget. I 2006 deltog 198 nationer rundt om i verden på en eller anden måde i Global Day of Prayer på Pinsedag. Fra mægtige forsamlinger på stadioner til små bedegrupper, der mødtes i hemmelighed, samledes Kristi Legeme et millionstort antal mennesker rundt om i verden, døgnet rundt og foran Guds trone på denne dag.
Her i Europa deltog over 40 lande. Nogle lande havde ét arrangement, andre planlagde flere samlinger. Der blev foretaget skridt til at binde verden sammen gennem medierne ved at benytte tv, radio og Internet. Cder og dvder blev produceret på flere sprog for at vise glimt af sidste års begivenheder, med billeder fra så mange lande som muligt, inklusive de lande, hvor kristne ser forfølgelsen i øjnene og lever i konstant fare for deres liv. Børn, unge mennesker, fængslede og konfliktsituationer kan ses i disse rapporter.
Vi håber, at alle nationer på denne planet i år vil være i stand til på en eller anden måde at deltage den 27. maj.
Men det drejer sig ikke blot om en enkelt dag. Mange er allerede i bøn i tiden mellem påske og pinse. Der er blevet trykt en bønne-guide til inspiration i de ti dage mellem Kristi Himmelfartsdag og Pinsedag. Og menigheder over hele verden vil deltage i en række begivenheder og projekter gennem de 90 dages velsignelse, der følger efter pinsedag. Hensigten er i den periode at lade vore bønner få fødder og engagere os i praktiske handlinger, som møder menneskelig nød og deler evangeliet med vore medmennesker. Det drejer sig om, at Kristi legeme mødes, lokalt som internationalt, for at søge Gud og bede om forandring.
Alt dette vil fortsætte i det mindste til 2010. Vi ønsker at se liv forandret – og menigheder, byer og nationer, der ændres ved Guds kraft og ved hans børns livsstil. Kom og vær med!
Mødet med en bevægelse
Fra en af vores nyhedskilder rullede der en dag en e-mail ind om et bønnestævne i Brasilien, hvor man forventede 50.000 deltagere, arrangeret af en bønnebevægelse, som talte 180.000. Mon det kunne være sandt?
Vi talte om det, og min mand opfordrede mig til at tage af sted med vores kamera under armen. Efter et besøg hos UCB i England fortsatte jeg med en engelsk gruppe, ledet af Brian Mills, til bønnestævne i Brasilien, nærmere bestemt Goiana, en by på størrelse med København med 1,3 mil. indbyggere. Jeg glemmer aldrig den uge. I det hele taget har bøn altid flyttet meget i mit liv. Bøn er kommunikation med Gud, og her var der tusindvis, der bad inderligt for deres by.
startede bevægelse
Bønnebevægelsen i Goiana begyndte med 5 kvinder, der ønskede at bede sammen. Den ene blev bedt om at forlade sin menighed, fordi hun bad sammen med nogen fra andre kirker!
Efter en tid indbød de til bedemøder, og der kom 40. Jeg har besøgt stedet, hvor det begyndte. Det var et enkelt, spartansk lokale, men der kom flere og flere til bønnemøderne. Efter en tid fik de opsat telefoner, hvor man kunne ringe bedeemner ind. Der blev bedt for alt: familie, venner, fængsler, sygdomme, skilsmisser, husspetakler, enlige mødre, øvrigheder, kriminalitet, hjemløse, trolddom og spiritisme, ja, alt blev der taget fat på.
En nød kom over mange kristne, og bønnebevægelsen greb om sig. Det voksede fra 400 til 800, 1200 op til 2000.
En af lederne af bønnebevægelsen var vokset op i et hjem, som var fyldt med spiritisme, og hun var fyldt med angst og frygt. En dag hørte hun nogle kristne tale sammen om Jesus. Senere henvendte hun sig for at høre mere, og hun tog imod Jesus som sin personlige frelser. Hun gik hjem, og da de onde ånder samt hendes familie, forsøgte at påvirke hende, bød hun dem vige fra sig og sagde, at fra nu af var det Jesus Kristus, som var Herre i hendes liv, og de kunne godt forsvinde. Det var, som en skikkelse forsvandt fra hendes stue, og hun var fri.
Forstanderne for menighederne så bønnebevægelsen vokse og besluttede sig for at holde et møde om det. Det betød, at 36 ud af 38 menigheder bestemte sig for at slutte op om bønnevækkelsen i byen. Fra det øjeblik eksploderede begivenhederne i byen. Man bad alle vegne. I udkanten af byen lå der et højt bjerg med en lille lund. Her kunne man se ud over hele byen, og der blev bedt døgnet rundt, dag og nat kunne man høre de kristne bede.
De var grebet af bøn for deres nærmeste, for deres menigheder og deres by. Byen gennemgik en forandring, mange blev frelst, kriminaliteten faldt, der blev ro i fængslerne og hundrede, ja tusindvis bad.
De to kvinder, som var i front, fik en times sendetid midt på dagen på byens radiostation. De læste op fra Biblen, og folk ringede ind med deres bønneemner og taksigelser, mens bønnekæden og mange andre fulgte med i hjemmene. Jeg blev inviteret i radioen og blev spurgt, hvad de skulle bede om for Danmark.
Jeg kunne komme i tanke om to bønneemner for Danmark, og det var, at vi var foregangsland for frigivelsen af pornografi og abort.
De bad for Danmark, og da bønnetimen var forbi, overtog de profane mikrofonen, og vi kunne næsten ikke slippe af sted pga. telefoner, som ringede.
må stå sammen i bøn
På et tidspunkt satte radioen prisen op, og de kristne måtte stoppe deres udsendelser. Efter en kort tid henvendte politiet sig. De kunne ikke undvære de kristne ved mikrofonerne. Kriminaliteten og uroen var begyndt at stige, og så var de kristne i gang igen.
Da jeg senere kom tilbage til det stadion, hvor bønnestævnet blev afholdt, var der en mand, som havde ledt efter mig, damen fra Danmark, som havde været i radioen. Han fortalte, at da han havde hørt om Danmark, var han faldet om på gulvet og havde oplevet, at Gud talte til ham om Danmark. Det, han fortalte mig, var nøjagtig det samme, som min mand og jeg havde oplevet i London ugen før. At lederne i Danmark skulle gå sammen i bøn for at nå landet.
Da jeg senere optog et interview med en messiansk forstander, bad han mig indtrængende om følgende: Gå hjem og sig til kirkerne i Danmark, at lederne skal være ét, og sammen skal de gå foran i bøn for jeres land. Der var også indkaldt til en hel nats bøn på et større stadion. 35.000 var mødt op. Der blev sunget, læst, bekendt og bedt natten igennem – også for Danmark.
Da vi senere drog gennem byens gader i den tidlige morgen, talte jeg med flere og hørte deres fantastiske vidnesbyrd, ikke mindst om forvandlingen i fængslerne, hvor mange blev kristne. På et af bønnemøderne deltog politiets orkester, og byens politidirektør takkede de kristne for deres arbejde. Også gadebørn blev indsamlet og kom enten ind i kristne hjem eller på nogle af de børnehjem, som var blevet oprettet. Det hele begyndte med, at 5 kvinder bad sammen, og en bønnevækkelse kom over byen. I løbet af 10 år var 40 % blevet kristne. Bøn gør en forskel.
Global Day Of Prayer er for mig et håb om en bønnevækkelse i Danmark.
