Fælles hjælp til mongolbørn
Den Anglikanske Kirke i Egypten står bag et center for børn med særlige behov. Lederen af centret har selv en datter, der er mongol.For fire år siden åbnede Den Anglikanske Kirke i Egypten et center for børn med særlige behov, Menara School for Special Needs.
Det ligger i Menouf en by med omkring 100.000 indbyggere i Nil-delstaten mellem hovedstaden Kairo og havnebyen Alexandria. Fire dage om ugen kommer 26 børn og unge, der alle er fysisk eller psykisk udviklingshæmmede, for at blive trænet og undervist i centret.
Menara School for Special Needs er sammen med en offentlig skole de eneste tilbud, hvor handicappede børn og unge får undervisning og træning. Børnene er fordelt på fem klasser, og der er ni lærere. Alle er egyptere, og her arbejder muslimer og kristne sammen med respekt for hinandens religiøse opfattelser.
Centret er oprettet på initiativ af Mary Mansfield, der er fra England og i 16 år har været i Egypten, blandt andet som lærer på Den Anglikanske Kirkes skole i Menouf. Hun er gift med en egyptisk læge og har tre børn. Det er et af disse børn, der er den direkte anledning til, at centret blev etableret.
For otte år siden fik Mary og hendes mand en datter, Suzi, der viste sige at være mongol (Downs Syndrom). Det gav familien nogle bekymringer med hensyn til pigens fremtid, og hvordan der kunne tages hånd om hende med undervisning og træning.
– Vi tænkte over, hvad vi kunne gøre, og her opstod ideen om at åbne vores eget sted, siger Mary Mansfield. Den anglikanske biskop i Egypten, Mouneer Anis, var også meget optaget af, at man skulle gøre noget for børn med særlige behov, fordi nogle muslimer i byen havde henvendt sig til ham og spurgt, om kirken ikke kunne lave specialundervisning for disse børn.
I første omgang blev der dannet en støttegruppe for familier med børn, der havde brug for specialundervisning. Ved det første møde i september 2002 deltog forældre til omkring 10 børn. Siden har arbejdet udviklet sig. Først holdt man til i et lokale på det anglikanske hospital, siden begyndte man at samle børnene et par gange om ugen i et par lokaler på den anglikanske skole, og i 2003 flyttede man ind i den nuværende bygning, efter at den var blevet renoveret.
Mary Mansfield oplever, at der er kommet større åbenhed i samfundet om børn med særlige behov, blandt andet fordi præsident Hosni Mubaraks kone, Suzanne Mubarak, har talt om emnet på tv.
– Det betyder, at forældrene ikke skjuler deres handicappede børn på samme måde, som de gjorde tidligere. Men der er stadig forældre, der ofrer mindre på børn med særlige behov end på deres øvrige børn især i landsbyer, hvor fattigdommen er større, siger Mary Mansfield.
Den Anglikanske Kirke i Egypten har kun omkring 3.000 medlemmer, men det er en meget aktiv kirke. Den driver skoler og er engageret i socialt arbejde og sundhedssektoren i form af et hospital og lægeklinikker. Kirken er også involveret i et stort arbejde blandt sudanesiske flygtninge. For alle projekter gælder, at de skal være åbne for alle mennesker uanset deres religiøse baggrund.
Gennem de forskellige aktiviteter er kirken i kontakt med omkring 100.000 mennesker om året.
