Thomas og Louise brød tabuerne: Lagde forholdet på nettet

Louise og Thomas bruger en del tid på deres blog, hvor de får meget respons – både positiv og negativ. Da jeg nævnte på arbejdet, at jeg var gift, spurgte de hvor gammel jeg var.
– 20 år, svarede jeg. Og straks spurgte de, om jeg var Jehovas Vidne, kristen eller sådan noget.
Man føler sig på en eller anden måde dømt på forhånd. Sådan siger Louise Nørgaard Silkjær. Den 19. november 2005 giftede hun sig med sin kæreste gennem et år, Thomas Silkjær. En smuk dag i Christianskirken i Århus, som de begge ser tilbage på med stor glæde.
Som nygifte og unge kristne er de kun ét par ud af mange, men deres proces fra den første spirende forelskelse og til bryllup formede sig alligevel anderledes end de fleste andres. De valgte nemlig at oprette en hjemmeside om deres forhold.

– Det startede vel egentlig med, at jeg er en smule nørd, siger Thomas med et smil.
– I starten var det bare en ”mob-log” – en hjemmeside, hvor vi lagde billeder fra vores mobiltelefoner ind, men sidenhen begyndte vi begge at blogge fra siden af, uddybber Thomas.
En blog på nettet er som en privat dagbog, hvor man skriver sine tanker og følelser ind. Forskellen er bare, at den er online og tilgængelig for hele verden.
– Man vælger jo selv, hvor grænsen går. For Louise og mig går den nok bare lidt længere ude end hos mange andre, siger Thomas og ser hen på sin kone.
– For mig var der da helt sikkert en grænse; jeg skrev ikke om noget, der var for privat til, at folk måtte læse og kommentere på det, siger Louise og fortsætter:
– Jeg vidste godt, at nogle ville synes, vi var underlige, når vi ville giftes så tidligt.

Thomas og Louise mødte hinanden i KFS’ gruppe for studerende på gymnasielle uddannelser i Århus. Kort tid forinden var Thomas flyttet fra Sunds ved Herning og til den jyske hovedstad for at starte på sin mediegrafikeruddannelse. Louise er oprindeligt fra Lystrup ved Århus og derfor mere scenevant i ”Smilets By”.
– I KFS kom vi i samme bibelgruppe, og det tror jeg ikke var en tilfældighed, siger Louise med et smil.
Udslaget kom dog på KFS’ Discipeltræf i 2004, hvor Thomas var med på den tekniske del af lederstablen, og Louise op til flere gange hentede kaffe til ham.
– Efterfølgende har Thomas fortalt, at han spejdede efter mig, når jeg ikke lige var i nærheden, siger Louise.
Thomas’ lejlighed i en fugtig kælder havde de største edderkopper, hun nogensinde havde set. Men på trods af det faktum, kom hun mere og mere dernede. Og pludselig en søndag aften blev de kærester.
– Det hele var selvfølgelig nyt og sommerfugle i maven, men efterhånden som tiden gik blev det mere og mere seriøst, og jeg følte, at det var mere end en almindelig forelskelse, siger Thomas.

Seks måneder efter forlovede de sig. På det tidspunkt havde deres hjemmeside 1710.dk allerede kørt i et stykke tid.
1710 er synonym for 17. oktober, den dag de blev kærester. Her kunne man både se billeder af forlovelsesringene og få en detaljeret beskrivelse af frieriet.
– Hjemmesiden startede som et sted, hvor familie og venner kunne holde sig opdateret om, hvad vi gik og lavede, siger Thomas.
Senere udviklede den sig dog til mere individuelle sider, der også indholdt mere end bare blogs.
– Det var først der, at vores indlæg måske blev lidt provokerende for nogle mennesker – dog ikke bevidst fra vores side, uddyber Thomas.

Bevidst eller ubevidst. Med ét var hjemmesiden blevet knudepunkt for debatten omkring det faktum, at kristne gifter sig tidligt.
– Det kom ikke bag på mig, at folk reagerede både for og imod ægteskab i vores alder. Det, der overraskede mig, var den måde, nogle valgte at håndtere deres uforståenhed over for det, siger Thomas.
Med det henviser han til, at det ikke kun var lykønskninger og gode ønsker, det unge par fik med på vejen på deres hjemmeside. Én overvejede at købe rettighederne til hjemmesiden ”bare for at sætte en stopper for jeres kontinuerlige og grænseløse ydmygelse af jer selv.”
Louise skrev en dag i sit indlæg, at det måtte være en smule trist at være single for tiden, nu når så mange blev gift, og det tog adskillige af sidens læsere som om, at det unge par så ned på folk, som ikke var gift.
– Folk misforstod det fuldstændigt og kom med masser af kommentarer, som var fyldt med skældsord. Det var lidt ubehageligt at blive skydeskive på grund af en misforståelse, siger Louise, som dog mener, hun fik forklaret sin pointe på hjemmesiden efterfølgende.

Det kom bag på det unge par, at så mange fulgte med på deres side, og de forklarer det med, at emnet provokerede folk til at skrive.
Louise tror, at bølgen af kommentarer på hjemmesiden bunder i, at der mangler et sted, hvor man kan diskutere ægteskab:
– Jeg tror, at unge kristne kan føle sig frustrerede, når folk på deres egen alder og yngre bliver gift rundt om dem. Det er bare ikke noget, man taler om, for sådan har det altid været. På den måde var vores hjemmeside nok et sted, hvor folk åbent kunne komme ud med deres frustrationer og tanker, siger hun.

Gode råd og glade hilsner fik det unge par også på hjemmesiden. Positive kommentarer, som bragte Thomas og Louise tættere på hinanden.
– Men det gjorde de negative egentlig også, siger Louise, og fortæller, at det gav det forlovede par et sammenhold omkring, at andre ikke skulle have lov til at bestemme, hvorvidt ægteskab var en god eller en dårlig idé.
Thomas følger sin kone op:
– Det burde kun være sig selv og sin ægtefælle man står til ansvar for i den situation, men jeg synes, det er rart at dele erfaringer også videre med andre, så længe samtaler ikke drejer over på, at man skal forsvare sit valg.

Hele kulturen omkring blogs og hjemmesider mener Thomas er kommet for at blive:
– Efter TV2 og Urban for eksempel er begyndt at udbyde blog-services, er det blevet mere mainstream. Selvfølgelig vil der være blogs, der dør, men jeg tror det primært går den anden vej. Vi kommer til at se flere og flere blogs.
På spørgsmålet om, hvorvidt Thomas og Louise en dag vil lægge babybilleder på nettet, svarer Louise og Thomas enstemmigt: – Helt sikkert. Louise følger op med et smil: – Men der går nok lige nogle år endnu.