Tilgivelse sætter os fri til at leve
Elisabeth Syré har personligt oplevet, hvordan troen på Jesus har givet hende kraften til at tilgive nazisterne, som under 2. verdenskrig sendte hendes familie på flugt og dræbte hendes søster. – Jeg er i live i dag, fordi en baptist-familie i Holland reddede min familie under holocaust, fortalte Elisabeth Syré, da hun for nylig besøgte Danmark.
Elisabeth Syré blev født i Holland under 2. verdenskrig. Familien var jødisk. Derfor måtte hun flygte sammen med sine forældre, tre brødre og en ældre søster og skjule sig for nazisterne.
Hun har ofte besøgt Danmark, og flere vil kende hende fra kvindeforeningen Aglow.
Allerede i sine unge studieår så Elisabeth Syré et syn af Jesus. Det overbeviste hende, og hun valgte at blive kristen.
Hun blev uddannet som teolog i Holland og har siden 1987 virket i sin internationale tjeneste Global Victory Ministries.
I mere end 30 år har hun nu boet i Cape Town i Sydafrika sammen med sin tyske mand, Herbert. De har to døtre, som i dag bor i USA.
Hun har skrevet bøger, som også er blevet oversat til dansk.
Under 2. verdenskrig havde nazisterne besat Holland. Elisabeths far var leder af en stor fabrik og byrådsmedlem, da han og en kollega med tvang blev taget væk fra kontoret af SS soldater og slæbt ind i et dødstog, som transporterede mennesker til dødslejre i Tyskland.
Faren forstod en smule tysk, og mens toget endnu holdt ved perronen, overhørte han en samtale mellem nogle tyske vagter. De talte om, at toget først ville køre efter midnat. Han besluttede at flygte ud gennem et lille vindue, mens vagterne ikke kiggede, og han løb hen og skjulte sig under et gammelt damplokomotiv.
Han slap væk ved at kravle hele vejen under toget op til enden af perronen. På den måde undgik han at havne i den frygtelige dødslejr, som kollegaen ikke vendte tilbage fra.
Mens det stod på, lå Elisabeths mor derhjemme og bad for, at han måtte komme tilbage. Og det gjorde han. Men familien måtte straks afsted for at finde et skjulested.
I den tidlige morgenstund flygtede de. Elisabeths mor skubbede en barnevogn foran sig med deres ejendele ovenpå, mens faren gik 200 meter foran familien for at beskytte dem, hvis nogen skulle identificere ham.
De havde gået mange kilometer, da de endelige kom til en lille bondegård, hvor en baptistfamilie boede. De kendte ikke familien, og alligevel var de villige til at lukke dem ind og beskytte dem mod fare.
Der blev bygget et skjulested under gulvbrædderne i dagligstuen. Når sirenerne lød, eller lyden af tungt køretøj nærmede sig, gemte Elisabeths familie sig under gulvet.
– Hvis de ikke havde gjort det, ville jeg ikke havde været her i dag. Er det ikke overvældende at tænke på? siger Elisabeth Syré.
2. verdenskrig gav Elisabeth en hård start på livet. Hendes søster blev skudt i de sidste år af krigen, hvilket var en medvirkende årsag til at moderen fik en depression, som gjorde, at hun ikke kunne tåle høje lyde.
Brødrene flygtede til England og kæmpede i Japan i RAF i de britiske og amerikanske styrker. Faderen var stærk og blev en del af undergrundsbevægelsen, hvor han blandt andet hjalp 23 jødiske børn i sikkerhed.
jødisk ophav
På grund af jødeforfølgelsen skjulte familien sit ophav for omverdenen. Elisabeth, der kun var et barn under krigen, vidste derfor først mange år efter, at hun kom fra en jødisk familie.
Det skete, da en profetinde i Sydafrika mange år senere kaldte hende frem til et møde og sagde til hende, at hun var en sand datter af Abraham og opfordrede hende til at finde tilbage til sine rødder. Hun konfrontede faderen, nogle få år før han døde, og han indrømmede, at familien var efterkommere af jøderne, både på hans og moderens side. Han bad hende inderligt om altid at respektere og elske Israel.
Og den bøn har Elisabeth holdt. I dag har hun et hjerte for Israel. Hun har stået for mange rejser til Israel.
At lære at tilgive de mennesker, som har gjort hendes familie ondt og dræbt hendes søster, har været et afgørende vendepunkt i Elisabeths liv.
Mens hun studerede, mødte hun Corrie ten Boom, der talte om tilgivelse og kærlighed, og det gjorde et stort indtryk på Elisabeth. Corrie ten Boom er forfatter til bogen Skjulestedet, der ligesom Anne Franks dagbog og Schindlers liste fortæller om jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig.
Corrie ten Boom blev Elisabeths åndelige mentor. Hun sagde blandt andet til hende: Det er ikke vigtigt, hvor meget du har studeret, men det er vigtigt, hvor stort dit hjerte er.
– Jeg var nødt til at tilgive så mange mennesker i mit liv, fortæller Elisabeth.
– Men det kan man ikke bare gøre med sine følelser. Hvordan kan du tilgive, når din sjæl er såret? Men da jeg hørte det kristne budskab om tilgivelse, tog jeg det valg at tilgive. I Bibelen læser vi, at vi skal tilgive hinanden, ligesom Kristus har tilgivet os. Jeg indså, hvor meget han havde gjort for mig. Han døde for mig. Det gjorde ingen anden. Men han gjorde det, for at jeg kunne få det evige liv.
Et andet sted læser vi: Hvis nogen synder imod dig, så irettesæt ham, og hvis han omvender sig, så tilgiv ham. Selv om han forsynder sig mod dig syv gange om dagen og syv gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, jeg gjorde! så tilgiv ham.
Elisabeth Syré har flere gange oplevet, hvordan hun er blivet prøvet i sin tjeneste i forhold til det at tilgive.
– Min tjeneste startede med, at jeg for første gang tog til Tyskland. Jeg måtte rejse gennem Østrig, og her deltog jeg i et møde. Jeg var 24 år gammel.
Pludselig kommer en mand op til mig. Han sagde: Jeg var nazist under krigen, og jeg kan i dag se, hvor forkert jeg har handlet. Tror du, Jesus kan tilgive mig? Kan du tilgive mig?
Det var min første test. Jeg kunne ikke. Mine følelser sagde ikke tale om.
– Men pludselig kom skriftstedet 2. Korintherbrev 2, 10 ind i mine tanker. Der står: Jeg tilgiver… for Kristi ansigt. Det gik op for mig, at jeg kun kunne tilgive gennem Jesu person. Ikke i mig selv. Men i ham. Så jeg rakte hånden ud til denne mand. Som måske var 15-20 år ældre end jeg. Og jeg sagde: Jeg tilgiver dig i Jesu navn.
Mine følelser havde ikke tilgivet; men tak Gud for, at følelser ikke er vigtige for Gud, når det kommer til tilgivelse. Men det er ord, for ord er ånd. Når vi taler, udløses en åndskraft. Da jeg udtalte ordene, blev min ånd sat fri, og mine følelser måtte underordne sig ånden i mig.
Manden faldt ned på sine knæ og græd. Han tog imod Jesus. Nogle måndeder senere døde denne mand.
Hjemme i Sydafrika modtog jeg en dag et brev fra Østrig. Manden havde sat mig ind i sit testamente. I dag bor vi i et hus, som vi har købt efter arven fra denne mand.
– Havde jeg ikke tilgivet, ville Gud ikke have belønnet mig. Tilgivelse giver frihed, siger Elisabeth Syré.
En anden gang var Elisabeth Syré i Stuttgart i Tyskland, hvor hun skulle tale til forretningsmænd til et Full Gospel-møde:
– Der stod et ægtepar ved siden af mig, og jeg fik en vision om, at de var imod jøderne under 2. verdenskrig. De kunne ikke smile og havde stramme ansigter. Herren sagde til mig: Elsk dem. Jeg kiggede på kvinden, og så at hun ikke havde noget ur på sit håndled. Jeg tog mit eget ur fra min bedstemor og sagde: Dette er mit ur fra min jødiske bedstemor og gav det til hende i Jesu navn, og jeg følte mig så fri ved at gøre det, for hvad betyder et ur i virkeligheden? spørger Elisabeth.
Ægteparret tog imod Jesus. Næste dag, da jeg stod på perronen og skulle afsted med mit tog, kom de med et ur til mig. Det er et godt schweizisk ur. Det har aldrig givet mig nogen problemer. For du har aldrig nogen problemer, når du tilgiver, slutter hun.
