Døden før livet – Nyd hvert eneste sekund

Det er titlen på en stil skrevet af Jacqueline A. H. Thomsen på 14 år. Skolen havde stillet krav om at skrive et essay over et frit emne. Det gjorde hun og modtog et 13-tal.Tænk, hvis jeg døde før mit liv begyndte for alvor? Tænk, hvis jeg oplevede livet omvendt af det, som jeg lever nu?

Af Jacqueline A. H. Thomsen

En dag kom jeg til at tænke på det. Hvordan ville det være at leve livet omvendt af det, som jeg lever nu? Tænk, hvis jeg døde først, lod det være starten på mit liv. Starten på det hele. Så behøvede jeg ikke at tænke på, hvornår jeg en dag skulle dø. Når en person dør, bliver der grædt en del over tabet af personen. Når selve begravelsen så finder sted, bryder ens verden for alvor sammen; men hvis det nu var selve begyndelsen på alt liv, hvis livet begyndte med, at man startede med at dø? Man ville vågne op og se på menneskerne omkring én, vise dem, at man levede! Så ville der være glæde i stedet for sorg. Jeg ville stadig være gammel og grå, men for hver dag, der ville gå, ville mit helbred blive bedre og bedre. Jeg ville starte mit liv på plejehjemmet og blive passet der, indtil jeg ville kunne klare mig selv.

I stedet for at være et lille barn, som skulle til at lære at gå og tale, så ville jeg være gammel og sidde på plejehjemmet. Der ville jeg skulle lære at kunne passe på mig selv, så at andre ikke skulle passe mig, hvis jeg var syg. Jeg ville stadig skulle lære nogle ting som gammel, som for eksempel at finde min egen måde at leve livet på. Finde ud af, hvad der er vigtigt i ens liv. Jeg ville skulle tage et skridt mod ungdommen. Et lille barn skulle lære at tage det første skridt ud i den store verden. Den, der ligger foran ens små børnefødder og lære, hvordan verden hænger sammen. Hele verden vil ligge for ens fødder. Jeg ville kunne se frem til den dag, hvor jeg ville være rask nok til at stå på egne ben. Få et glimt af verden på en ny måde. Lave mine egne regler og leve efter dem. Jeg ville kunne se frem til den dag, hvor jeg ville gå i børnehave, hvor man ingen bekymringer ville have. Bare lege i mudderet og få maling på hænderne, helt uden at skulle tænke på, at man skulle ud at handle ind til aftensmaden, huske at sørge for at vaske tøjet og betale elregningerne. Den tid, hvor man kunne gøre, hvad man havde lyst til, uden at det ville have nogen stor konsekvens.

Når jeg nu ville komme ud af plejehjemmet og kunne gøre lige, hvad jeg havde på hjertet, ville jeg finde mig et hjem. Jeg ville nyde hvert eneste sekund. Jeg ville tage ud at rejse og se hele verden. Opleve en masse eventyr. Se hvordan verden omkring mig så ud. Se hvor stor den forskel er på rig og fattig, som præger manges hverdag. Jeg ville ønske, at jeg fik muligheden for at kunne hjælpe andre, som var i nød. Jeg ville udrette noget med mit voksenliv. Ikke sidde hjemme i sofaen hver aften med fødderne på bordet og klikke på kanal to på fjernbetjeningen. Nej, jeg ville få noget ud af min tid. Jeg ville være sammen med mine venner og dem, som betyder noget for mig. Vise, at jeg holder af at have nogle venner og sætte pris på, at de altid ville være der for mig. Naturligvis skulle jeg også finde et arbejde. Et arbejde, som ville få mig til at skynde mig op om morgen. Et arbejde, som jeg ville glæde mig til hver dag.

Arbejde og se frem til tiden med ungdommen. Livet som ung, som mit liv er nu, her i år 2007. Hvor der er en konsekvens ved de ting, som jeg laver hver eneste dag. Dog er livet som teenager lettere end et voksenliv. Jeg lever rart og trygt, selvom jeg ikke altid synes, det er lykke; men når man tænker efter, har de fleste teenagere det ikke særlig forfærdeligt.
Derefter, som årene gik frem mod ungdommen, ville jeg blive yngre og yngre og nå den alder, hvor alt er en leg. Den tid, hvor man kunne møde et andet barn og straks efter fem minutter lege med personen, som om man havde kendt vedkommende i flere år. Den tid, hvor det ingen betydning ville have, om jeg legede fem minutter mere, end jeg egentlig burde. Jeg kunne gøre, hvad børn nu gør. Se frem til en ny dag med nye store eventyr. Opleve verden på en hel anden måde end voksne som regel gør, fordi de har et større ansvar.

Man kan sagtens nyde livet som voksen, men jeg synes, at der er mange, der er stressede. Jeg tror, at man engang imellem må tage en dag, hvor man bare slapper af og ikke laver det, som man egentlig burde. Bare nyder hvert eneste sekund af livet. Mærker den lette vind ind mod sit ansigt, imens man cykler ned af en stor bakke, som man lige har kæmpet sig op ad. Bare nyder det. Ellers tror jeg, det ender med, at man tager mange ting for givet. Det kunne blandt andet være ens venner. Hvis jeg nu var for stresset på grund af mit arbejde eller andre ting og dermed undlod at være sammen med mine venner for at kunne få tid til det andet, som jeg på det tidspunkt fandt vigtigere. Så ville mine venner til sidst være ligeglad med mig, fordi jeg aldrig havde tid til dem. Det ville i sidste ende gå ud over mig selv. Jeg kunne have valgt at prioritere mit liv og min tid anderledes, end jeg måske valgte at gøre. Venner er en af de vigtigste ting i ens liv, synes jeg. De er der for mig og støtter mig, hvis jeg har brug for hjælp eller har problemer, jeg ikke selv kan klare. Du kan altid regne med dine bedste venner i en situation, du ikke selv kan klare.

Jeg syntes selv, at det må være underligt, hvis vores liv var anderledes end det, vi lever nu til dags. Muligheden for at livet startede omvendt ligger stadig i mine tanker, men der har sikkert været en dybere grund til, at livet er, som det er. Det er ikke alt, man kan forstå, og jeg tror også, at det er godt, der ikke er svar på alting i livet. Det er det, der er med til at gøre hverdagen spændende, man må prøve at få så meget ud af den som muligt. Vi lever kun dette sekund en gang i livet, og det bør derfor nydes fuldt ud.