Harry Evald Pedersen
I 1977 ankom jeg, som den første dreng til familien i det lille hjem på Thyholm.
Fire piger var kommet til før mig, og det satte sine spor i både min opførsel og måden, jeg så ud på. Ikke just den søn, min far måtte have drømt om, da det endelig lykkedes ham at få en.
Da jeg var næsten 11 år gammel, døde min far, og han fik aldrig rigtig lov til at opleve mig som en mand.
For 7 år siden havde jeg dog en meget levende drøm, hvor jeg pludselig stod ansigt til ansigt med min far. I drømmen faldt jeg ham om halsen, mens jeg græd.
Jeg er ikke den store drømmetyder, men det var som om, min far bare lige ville se sin dreng, der nu var blevet til en mand, og sige, at han var stolt af mig og elskede mig. Uanset hvad føltes det som en dejlig oplevelse, og det er det vigtigste for mig.
Til daglig møder jeg mange unge, som må kigge langt efter at opleve en stolt far. Min far forsvandt godt nok pludseligt i en tidlig alder, men jeg har aldrig været i tvivl om hans kærlighed til mig og min familie.
Uanset om du har oplevet en god eller en dårlig far, så har din far været med til at skabe den du er. Du er delvist skabt i hans billede, og du er blevet formet af, hvordan han har behandlet dig.
Mange mennesker overfører det billede, som de har af deres jordiske far på deres Himmelske Far. For nogle kan det være ødelæggende.
Nogen tør ikke komme til Gud, fordi de er bange for, at de har gjort noget forkert, og de ser derfor ikke Gud stå med udstrakte arme, som faderen i fortællingen om den fortabte søn.
Jeg er delvis skabt i min far, Harry Evald Pedersens billede, og det kan delvis ses. Men jeg er 100 % skabt i min Himmelske Fars billede.
Mange kæmper en kamp mod lavt selvværd, og ofte spiller forældre en rolle i kampen. Vi må derfor vende os til vores Himmelske Far, for vi er underfuldt skabt i hans billede, og for ham er vi uendeligt værdifulde.
Lader vi det faktum præge, hvordan vi ser på os selv, vil det præge vores syn på vores jordiske far og alle andre, vi omgås.
