Rundhøj Bodega

De store åndelige oplevelser og lektioner kommer tit på de mærkeligste steder og med de mærkeligste mennesker, og denne sommer var for mig ingen undtagelse.Jeg var taget til Samsø med tre gode venner, og som de unge fyre vi var, havde vi lejet scootere, der kunne køre så stærkt, at den eneste betjent på øen ville få svært ved at fange os. Den første nat overnattede vi helt alene i et område med 5 shelters, og vi sad oppe til et godt stykke ud på natten.
Det blev dog tilsyneladende den sidste aften med hygge på vores præmisser, for da vi kom tilbage til ”lejren” næste aften, var den fyldt med 11 glade, feststemte og stangstive mennesker fra spareklubben på Rundhøj Bodega, og de havde ikke i sinde at gå i seng foreløbig. Efter næsten 2 timer, hvor vi mere eller mindre sad og stirrede ud i luften og blev forstyrret af fordrukne mennesker, der ville snakke, så kom vi til en skillevej. If you can’t beat them – join them!
De havde længe siddet og ”underholdt” os med en masse sange, og de mente nu, det var vores tur. En af mine venner foreslog, at vi skulle synge en lovsang, der hed: ”I’m forgiven because you were forsaken”. Egentlig en god sang, men jeg kunne mærke en indre kamp, som jeg tror mange af jeg kender til. Kampen der opstår, når man overvejer at bringe noget Jesus-relateret ind i en samtale eller sammenhæng, som ikke bevist har bedt om det. Kampen om respekt for andre mennesker – Virker jeg fordømmende? Og kampen mellem menneskefrygt og Gudsfrygt – Forsøger jeg at beskytte mig selv eller Gud?
Jeg kom frem til følgende: Om de mennesker der står overfor mig føler sig respekteret, handler jo først og fremmest om, om jeg respekterer dem. Hvis jeg bare ser dem som fordrukne sutter i stedet for Gudskabte mennesker, så vil de nok ikke føle sig respekteret, men fordømt, uanset, hvad jeg synger for dem. Det andet er, at jeg lige så godt kan lade være med at forsøge at beskytte Gud, for han skal nok beskytte sig selv.
Vi sang sangen, og vi sang 4-5 sange mere. Derefter spurgte Alex, om vi ville synge den første en gang til, ”for den kunne han godt lide”, og det gjorde vi så.
Natten blev lang, og der blev sunget, snakket og skålet, og da jeg kravlede ind i shelteren, tror jeg, at jeg forstod budskabet: Vi ønsker ofte at række Guds kærlighed videre til andre, men vi respekterer dem ikke. Jeg tror det vigtigste er at respektere dem som mennesker først, og det tror jeg Gud vil hjælpe mig med, og dernæst kan jeg forsøge at række Guds kærlighed videre – og i dette tilfælde var det først og fremmest bare at synge en sang.