Ud af kirken ud med evangeliet
Kirken, den er et gammelt hus, står om end tårnene falde, synger vi i en dejlig salme af Grundtvig. Men sætningen kan også føre tankerne hen på en borg, som det kan være svært at indtage, et sted, hvor menigheden gemmer sig. Et sted, hvor menigheden hygger sig i ro og mag.Ind imellem kan man godt få en fornemmelse af, at menigheden i Danmark hygger sig og er blevet sig selv nok. At menigheden har lært at leve med en det-går-nok-følelse. Men sådan har Gud ikke tænkt sig sin kirke. Han har kaldet os til at være disciple, være efterfølgere, og han har sendt os ud med evangeliet til al verden. Vi er sendt med evangeliet til en verden, der vil gå fortabt, hvis ikke det enkelte menneske møder Jesus til frelse og genoprettelse.
I denne sommer har man på flere konferencer og stævner berørt emnet Ud af kirken, og temaet berøres også i et interview i dette nummer af Udfordringen. Og det er godt, for vi har brug for at blive vækket til at gå ud med evangeliet.
Temaet brændte sig fast i mit sind, da jeg i ungdomsårene læste Collin Morris´s bog Uden for min dør. Collin Morris var metodistpræst, og en dag fandt han en død pakistaner på trappen uden for kirken. Manden var død af sult og ikke en gang på kirketrappen fandt han hjælp. Den oplevelse blev en stærk prædiken for mig, et kald til tjeneste for mennesker uden for kirkens dør, derude hvor mennesker lever deres liv.
Det er ok, at glæde sig over fællesskabet i menigheden og være en del af det, men det er ikke ok, hvis fællesskabet er så hyggeligt, at det holder os væk fra mennesker i nød, mennesker der er syge, sultne, hjemløse, på selvmordets rand
.
Jeg var sulten, og I gav mig at spise, tørstig, og I gav mig at drikke, i fængsel, og I besøgte mig, siger Jesus og hentyder til disciple, der tog kaldet om at møde næsten med evangeliets kærlighed alvorligt. Uden for vor dør, uden for kirkens dør lever nutidsmennesket i stress og jag, på jagt efter karriere, ny ekstra bil, ny fladskærm, ny
, ny
, og imens skriger hjertet efter en mening med tilværelsen. Mennesker er skabt til fællesskab med Gud, men de fleste ved det ikke i dag, og dem, der ved det, kommer ikke uden for kirken med det.
Lad os vende om! Lad os rejse os og komme ud – ud med evangeliet!