Café Sonshine fylder 2 år med levende musik

Café Sonshine i Vestergade fejrer fredag den 21. september sin 2-års fødselsdag. Morten Storgaard giver koncert. Han er kendt fra Metalbandet Barricades og fra støjrockbandet Lampshade. Morten kommer imidlertid alene til Café Sonshine med sange fra sit kommende debut-album Silent Highway. Han vil hen på aftenen give en koncert i to afdelinger. Musikstilen vil være Singer/Songwriter med fortællende og personlige sange, der ikke lægger fingrene imellem. Lydbilledet er ganske unikt, også for de kræsne ører, idet guitaren er stemt på en ganske særlig måde og fingrene er præget af ovennævnte bandbaggrund, fortæller caféejer Lissi Winther.
Schwartz