Jakob mødte Guds kraft
Jakob mærkede Helligåndens kraft i sin krop,
da han sidste år deltog på en konference
med den 34-årige amerikaner Matt Sorger.I august sidste år deltog Jacob Andersen på sit første kristne møde i Kolding Kirke Center.Jacob havde ingen tilknytning til kirken, men hans gode ven, Dennis, kom i Pinsekirken i Fredericia. Han havde anbefalet Jacob at tage med til en møderække med den amerikanske vækkelsesprædikant Matt Sorger. For Jacob var de ord, der blev talt, og Åndens nærvær så overbevisende, at han allerede den første aften tog imod Jesus.
Dagen efter tog Dennis og Jacob afsted igen. Der gik ikke lang tid før Matt Sorger spurgte om de vil komme op foran, så han kunne bede for dem. Det endte med, at de begge to faldt om på gulvet og begynder at ryste over hele kroppen. Det havde Jacob aldrig prøvet før.
– Jeg lå på gulvet og rystede. Det var ligesom muskelkramper og det var mærkeligt ikke at kunne kontrollere sin egen krop. Men det var ikke ubehageligt og jeg havde ikke lyst til, at det skulle stoppe. Tidsfornemmelsen forsvandt og jeg opfattede ikke rigtig længere, hvad der foregik omkring mig. Jeg hørte lyde og rummet var lyst. Det er svært at beskrive. Ellers var der bare tomhed og ingenting. Alt lå fjernt, også tanker. Det var som om én gik rundt og arbejdede indeni og tømte ud. Da det stoppede, rejste jeg mig og var afslappet.
Herefter tog Matt Sorger videre til Herning. Dennis og Jacob besluttede sig for også at tage afsted. Under mødet blev Jacob befriet for en dæmonisk kraft, som manifesterede sig i ham.
– Jeg havde ikke styr på, hvad jeg sagde, og følte kroppen blev taget over af noget, der fyldte mig med frygt. Jeg var ved fuld bevidsthed og tænkte, at den her reaktion er ikke normal. Når jeg sagde noget, lød det som fra et fem årigt barns mentalitet.
Men da Matt Sorger beder for Jacob, oplever han en udfrielse, som gør, at han efterfølgende føler sig forvandlet.
– Jeg fik det bedre end nogen sinde før og følte mig glad og lettet. Der var ikke længere noget, der trykkede mig.
Senere beslutter Dennis og Jacob sig for at tage i badeland, og mens de kører oplever Jacob noget helt nyt.
– Jeg kiggede ud af vinduet og lagde mærke til, at græsset var grønnere og himlen mere blå. Jeg følte mig virkelig som født på ny, siger Jacob.
Siden har Jacob været tilknyttet Pinsekirken i Fredericia og oplever stadig en livsforvandling. Og Jacob glæder sig til, at Matt Sorger nu igen besøger landet i denne uge.
– Jeg skal helt sikkert afsted igen og jeg kommer med store forventninger, siger han.