Altafgørende valg

– Vi står på tærsklen til et altafgørende valg – ikke kun for Kristendemokraterne, men for alle danskere! sagde Bodil Kornbek på partiets landsmøde.
Vi bringer her uddrag af talen.Hver eneste vælger holder med sin stemme Danmarks fremtid i hånden.

Bodil Kornbek er landsformand for Kristendemokraterne og har tidligere siddet i Folketinget. Hun er opstillet i Købenmhavns Storkreds.

For Kristendemokraterne handler det helt grundlæggende om de værdier, der er inspireret af kristendommen. Vi tror på, at alle mennesker er ligeværdige, og derfor skal behandles med respekt.
Det gælder det ufødte foster og den politiske kamp for at bringe aborttallet ned.
Det gælder vores børn og unge, familierne, dem på arbejdsmarkedet og dem udenfor, den enlige mor, seniorerne og den døende.
Vi tror på, at alle skal behandles medmenneskeligt og med den omsorg, de har behov for. Som politisk parti er vi advokater for de mest udsatte, for dem som har svært ved at tale deres egen sag.
Jeg vil derfor med det samme slå fast, at Kristendemokraternes helt unikke kendetegn er at være det borgerlige parti, som under inspiration fra de kristne værdier kæmper for anstændighed i alle livets relationer.

Mange har lagt mærke til, at der sker noget hos Kristendemokraterne – at vi er langt inde i en moderniseringsproces med det klare formål at gøre kristendemokratiet relevant for danskerne. Det fascinerende og solide ved vores proces er, at udgangspunktet – vores ideologi – er så stærkt forankret i det kristne menneskesyn. Det betyder helt enkelt, at det menneskelige hensyn altid kommer først i vores politiske forslag. Vi tør have holdninger, og vi står ved dem! Der er brug for et politisk parti, som ikke alene har økonomisk vækst som mål. Et parti, der ikke lader dine præstationsevner afgøre, hvad du er værd! Vi tror på, at mennesket har værdi i sig selv – fordi det er til! Som mennesker har vi brug for hinanden. Det handler ikke kun om mig, mit og mine!

Politik er som bekendt det muliges kunst. Det handler om at kunne samarbejde og sikre en politisk udvikling til gavn for den enkelte og for fællesskabet. Kristendemokraterne ønsker det brede samarbejde hen over midten i dansk politik, og ikke en lovgivning der på de centrale politiske områder føres igennem på snævre flertalsafgørelser. Det er desværre, hvad VK-regeringen har valgt at gøre i de seks år, hvor de også har fulgt Dansk Folkepartis fortolkning af de danske værdier. Derfor vil Kristendemokraterne kæmpe for at styrke den politiske midte og sikre en regering, der hviler på et parlamentarisk flertal på tværs af blokkene.
Helle Thorning-Schmidt har vist betydelig vilje til at arbejde hen over midten og gøre op med blokpolitikken. Derfor har vi valgt at pege på Socialdemokraternes formand som vores statsministerkandidat, for at give hende mandat til at sikre en midterorienteret regering og et definitivt opgør med blokpolitikken. VKO-blokken har i over seks år ført Danmark væk fra det samarbejdende folkestyre og sat næsten halvdelen af vælgernes interesser til side.

Det undrer mig til stadighed, at et solidt borgerligt parti som de Konservative, som Kristendemokraterne på lange stræk deler værdifællesskab med, at de i så lang tid har ladet sig føre rundt i manegen af Dansk Folkepartis fortolkning af danske værdier – en fortolkning jeg ved, mange konservative har det endog meget svært med.
Påfaldende er det også, at Danmarks statsminister har udtalt, at der skal være mindre plads til religion i det offentlige rum. Og det i en tid hvor der mere ned nogensinde er brug for kristne værdier i politik.

Kristendemokraterne tager afstand fra Dansk Folkepartis fortolkning af de danske værdier. Dansk Folkeparti arbejder ikke for at samle mennesker – de spreder i stedet med frygt. Dansk Folkeparti arbejder ikke for at bygge bro på tværs af grænser – de lukker i stedet Danmark inde. Derfor har vi på trods af statsministerens mange kvaliteter som politiker set os nødsaget til ikke at pege på Anders Fogh Rasmussen som vores kandidat.
Ligesom Dansk Folkeparti ikke skal være parlamentarisk grundlag for en kommende regering, så skal Enhedslisten heller ikke være det. Der er brug for en regering, der arbejder hen over midten, og ikke for en ny blokpolitik.

Kristendemokraterne går til valg på et bedre og sundere familieliv, på et ordentligt arbejdsmarked med plads til alle og på en klimapolitik, der også sikrer vores børn og børnebørn et godt liv. Fælles for disse temaer og alle andre politiske områder er, at de handler om relationer.
Jeg vil derfor stille dig et grundlæggende spørgsmål:
Hvilke relationer er vigtige for dig i din hverdag?
Måske er det første, du tænker på din familie, dine venner eller dine kolleger. Det kan være nogle studiekammerater eller den pædagog, som passer dit barn, mens du er på arbejde. Vi får helt naturligt billeder på nethinden af mennesker, som har gjort indtryk på os, og som på en eller anden måde er kommet ind under huden på os.
Fælles for alle relationerne er, at de udfolder sig mellem mennesker. De bygger på værdier, og de udfordrer dit og mit personlige ansvar, og ikke mindst hvordan det ansvar skal udfolde sig i fællesskabet med andre.

Da jeg stillede spørgsmålet om, hvilke relationer der er vigtige i hverdagen, tænkte mange af jer helt sikkert på familien som det første. Og ja, der er ingen tvivl om, at familien er så grundlæggende vigtig for os. Det er her, vi lærer at begå os i fællesskabet. Det er i familien, at vi knytter de stærkeste bånd. Og derfor er det så vigtigt, at familien sikres så gode rammer som muligt.

Aldrig før har vi været så velstillede som nu. Den ene dag spørger teenagebørnene efter Louis Vuitton-tasker, Burberry-tørklæder eller en playstation. Den anden dag er det noget andet. På trods af velstanden er antallet af børn på lykkepiller fordoblet over de seneste tre år, og hver dag forsøger 17 unge at begå selvmord. Antallet af børn med stress er stigende.
Der bliver i dag stillet enorme krav til børnene. De skal måles og vejes, og alt skal noteres. Fri leg er ikke længere fri, men skal have et bestemt formål. Der bliver lagt et urimeligt stort pres på vores børn, og vi ser allerede nu de første tegn på, at nogle af børnene betaler en høj personlig pris. Den udvikling skal vendes nu!
Kristendemokraterne vil stille sig i spidsen for en helt ny måde at tænke familiepolitik på i Danmark. Hidtil er alle velmente forsøg kommet til kort. Det har simpelthen ikke været godt nok! Kristendemokraterne er partiet for familien.

Alle vores familiepolitiske forslag har fokus på familiens vilkår og ikke arbejdsmarkedets. Det er den grundlæggende forskel på Kristendemokraterne og alle andre politiske partier.
Vi vil give mulighed for familieorlov, så det bliver nemmere at være familie, når børnene er små. Vi vil give ret til deltidsarbejde og ret til fædreorlov, så familien lettere kan vælge mere tid sammen.
Med tanke på hvor mange børn, der stuves sammen i vores daginstitutioner, er det mærkværdigt, at der fra politisk hold ikke er større forpligtelse på børnenes miljø, mens de er i institution. Hensigtserklæring gør det ikke alene – der skal handles! Vi vil have en børnemiljølov, som stiller krav til både det fysiske og det psykiske miljø, mens børnene er i institution. Børnemiljøloven vil også gavne arbejdsmiljøet for alle de pædagoger og medhjælpere, der til daglig skal give omsorg og læring til børnene.

En gruppe af familier er særligt udsatte. De enlige mødres situation er meget ofte svær. Både i forhold til at passe et arbejde, tage en efteruddannelse og få de økonomiske ender til at hænge sammen, har mange enlige mødre behov for ekstra hjælp. Den må samfundet ikke være sen til at levere.

Med det pres og de krav, børnene i dag bliver stillet over for, har de i mange situationer brug for en uvildig person til at tale deres sag. Det kan være i anbringelsessager, eller hvor myndigheder ikke lever op til børnenes rettigheder. Vi vil have en børneombudsmand, der kan forsvare børnene, når omsorgen svigter.
Vi tror på, at børn uden stress har det sjovere!
(Herefter fulgte en gennemgang af partiets arbejdsmarkeds-, integrations- og miljøpolitik, som af pladshensyn udelades her. Hele talen findes på www.Udfordringen.dk)

Kristendemokratiet er verdens største politiske bevægelse! I Tyskland, Holland og Østrig ledes regeringen netop af kristendemokraterne, ligesom mange af EU’s fædre var kristendemokrater. For mange danskere er det en nyhed.
Da jeg for to år siden blev valgt til formand for Kristendemokraterne, satte jeg mig for at gøre vores idepolitiske grundlag kendt også i Danmark. Hele vores moderniseringsproces har netop haft det mål som omdrejningspunkt, at danskerne skulle lære mere om kristendemokratiet. At de skulle forstå, at vi ikke er et mærkesagsparti, men et fuldtonet politisk parti med holdninger og forslag på alle politiske områder.

Jeg tror dog, at rigtig mange ved, at Kristendemokraterne går ind for et Danmark, som er helt front i bekæmpelsen af fattigdom. De menneskelige lidelser i verdens fattigste lande er overvældende, og vi har et ansvar for at hjælpe medmennesker i dyb nød. Lad mig derfor endnu engang understrege, at ulandsbistanden skal være på en procent af BNI, og at den skal fordeles ligeligt gennem EU- og FN-systemet på den ene side og nødhjælpsorganisationer og lokale NGO’er på den anden side. Danske hjælpeorganisationer er verden over anerkendt for den høje kvalitet i deres nødhjælps- og udviklingsindsatser. Det gode arbejde skal styrkes, og det støtter Kristendemokraterne fuldt ud.

Vi ved, at en væsentlig årsag til den globale opvarmning skal findes i de rige landes enorme energiforbrug.
Samtidig er det blevet tydeligt, at de fattigste oftest må betale prisen for opvarmningen i form af kraftige regnskyl, der oversvømmer hele samfund og efterlader tusinder hjemløse. Det er ikke nok at arbejde for at belaste miljøet mindre i fremtiden. Vi må tage vores del af ansvaret for de skader, der er resultatet af mange års rovdrift på naturen. Derfor foreslår Kristendemokraterne, at der sættes ekstra midler af til en målrettet miljøbistand til disse samfund.

Der er så mange grænseoverskridende politiske udfordringer, som helt naturligt skal løses i et større fællesskab end det nationale. Lad mig blot nævne nogle enkelte – miljø, fattigdomsbekæmpelse og handel med kvinder og børn til prostitution.
EU giver mulighed for en politisk ramme for disse og andre grænseoverskridende udfordringer. Men EU skal være folkeligt forankret, og netop derfor vil Kristendemokraterne have den kommende reformtraktat sendt til folkeafstemning. Det skal være folkets beslutning, hvorvidt Danmark skal tiltræde reformtraktaten. Det lyder hult, når politikere taler om åbenhed, folkelig forankring og demokrati, og så alligevel ikke tør debattere med borgerne. Efter alt at dømme er der ikke tale om suverænitetsafgivelse i den nye reformtraktat, og vi anbefaler et ja til traktaten. Reformtraktaten er en ny begyndelse. Den giver større åbenhed, den styrker borgernes rettigheder, og den giver EU større udenrigspolitisk tyngde. Samtidig styrker den nærhedsprincippet, og via flere flertalsafgørelser øger den EU’s handlekraft.

Snart skal vælgerne afgøre, hvilken politisk retning Danmark skal tage fremover. Det er vores opgave at præsentere befolkningen for et borgerligt alternativ, der tør fortolke medmenneskelighed og solidaritet i overensstemmelse med vores gode danske tradition. Vi skal i stedet alle påtage os et personligt ansvar og behandle hinanden som ligeværdige mennesker.
Det er vigtigt, at vi står sammen nu. Alle sammen. Vi skal sammen ud og kæmpe for KDs vej tilbage til Folketinget. Der er brug for os i dansk politik. Danmark skal være et samfund, hvor alle kan sige ”Vi tror på dig!”