Nødhjælpsfilm på Rådhuspladsen

Den 29. oktober havde ”Borderland” filmpremiere på Rådhuspladsen. Det var i sammenarbejde med Caritas og Equator Pictures.

Per Stig Møller

Filmen er optaget i en flygtningelejr i Thailand, som huser flygtninge fra Burma, der ikke kan leve i deres hjemland pga. militærregime og etniske konflikter. Filmen blev vist hver hele time fra kl. 12. -16. Det foregik i et telt stillet til rådighed af Hjemmeværnet. Der var desuden udstillet billeder fra lejrene af fotografen ”Kristian Djurhuus”. Arrangementet bød ikke blot på en filmpremiere, men var også en slags forpremiere på ”Burma Day”, der løb af stablen den 30. oktober, med en stor konference i Eigtveds Pakhus i København, hvor Caritas var medarrangør. Konferencens tema var uddannelse, og den blev åbnet af udenrigsminister Per Stig Møller.
Tabita