Sangerinden Ruth Kristensen: – Jeg ville dø!

Mobning, voldtægt, alkohol- og stofmisbrug fik Ruth til at planlægge selvmord, da sangen ”Majestæt” flyttede hendes blik opad.Ruth Kristensen havde oplevet livets grimme ansigt og ville tage sit liv. Men Gud havde en anden plan.Glæde, tro og sang er tre nøgleord, som beskriver 43-årige Ruth Kristensen bedst. Med guitaren i favnen og et smil på læben spiller og synger hun de ord, som Gud har lagt hende på hjertet.
Hun er netop udkommet med sin debut-cd ”Hejs det danske flag”.
– Jeg elsker at spille guitar, og jeg har udgivet en cd med tre af mine sange, fordi jeg vil have Gud og næstekærligheden tilbage til Danmark. Jeg ønsker at gøre en forskel i danskernes hverdag med de sange, jeg får, siger Ruth.
Iver og livsglæde strømmer ud fra sangerinden, som for blot 10 år siden planlagde at tænde lyset for sidste gang – da teksten fra sangen ”Majestæt” fik hende til at råbe til Gud.

Ruth er vokset op i en kristen familie og kom i Frelsens hær i Aalborg. Her var hun som barn medlem af Frelsens Hærs Junior-soldater, fordi hun fik en fin uniform ligesom de andre børn.
Men problemerne begyndte, da hun startede i skole.
– Jeg blev mobbet af de andre elever, bl.a. fordi jeg var kristen. De andre var hele tiden efter mig, og til sidst troede jeg på det, som de sagde. Sådan fortsatte det hver dag, indtil jeg blev 14 år, siger Ruth.
Da hun ikke følte sig velkommen i sin klasse, fandt hun et andet selskab, hvor hun blev accepteret – men der var alkohol og stoffer indblandet.
– Jeg var nysgerrig og ville prøve de ting, som mine nye venner gjorde. Derfor røg jeg hash og begyndte at tømme de grønne, fortæller Ruth.

Drikkeriet tog til, og Ruths forældre kunne ikke styre hende længere. Derfor blev hun anbragt på Ungdompensionen (UP) i Aalborg.
– Jeg kunne ikke lide at være der, så jeg gjorde alt, jeg kunne for at blive smidt ud, siger Ruth.
Hun begyndte at komme på værtshuse, i spillehaller og tog til private fester. Efter tre måneder lykkedes det hende at blive smidt ud af UP og komme på en erhvervsforskole de næste to år.
Forældrenes næste skridt var at få Ruth i familiepleje, for de kunne ikke håndtere hende.
– Mens jeg var i familiepleje, blev mit alkoholmisbrug dæmpet. Jeg boede midt ude på bøhlandet, og der var langt ind til byerne, siger Ruth.
Men hun holdt kontakten til vennerne ved lige, når hun var hjemme i weekenderne, og der drak hun.
– Jeg stak af fra skolen og plejefamilien nogle gange, men så ringede de efter politiet, som hver gang fandt mig på de samme værtshuse, siger Ruth.

Som 17-årig kom Ruth på kokkeskole; hun kunne lide at lave mad og var god til det.
– Her begyndte mit alkoholmisbrug at tage til igen. Jeg havde været udsat for noget, som smadrede mit liv. Jeg kunne ikke holde ud at tænke på det, så jeg dulmede smerten i flasken, siger Ruth.
To år forinden var hun nemlig blevet voldtaget af to mænd, som truede hende på livet med en kniv.
– Efter overfaldet kunne jeg ikke holde mig selv ud. Det skabte en total forkastelse af mig som menneske. Voldtægten fik mig til at skamme mig, og jeg blev ligeglad med mig selv, siger Ruth.

Som 18-årig flyttede Ruth sammen med en mand og fik sit første barn.
– Jeg tog en kold tyrker, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. For det var jo ikke babyens skyld, at jeg drak. fortæller Ruth.
– Desværre begyndte jeg at tage stoffer i et par år og fik et voldsomt alkoholmisbrug oveni. Kommunen sendte mig i behandling på Ajstrupgård ved Tylstrup.
Ruth valgte at få sit 2-årige barn i familiepleje, da hun vurderede sig selv uansvarlig som mor. Under behandlingen fik hun en ny kæreste og barn nummer to.
– Jeg var ret ligeglad med mig selv. På centret fik jeg snakket nogle ting igennem, men jeg fik ingen kontaktperson, og jeg betroede mig ikke til hvem som helst. Jeg havde bare sådan brug for en at snakke med om voldtægten. Men det var pinligt, og jeg skammede mig. Så jeg gik med det selv, siger Ruth.

I 1990 stoppede Ruth med at ryge hash og drikke, selv om hendes kæreste fortsatte med at tømme flaskerne.
– Jeg fik sådan en hovedpine, at jeg ikke kunne holde ud at indtage alkohol eller euforiserende stoffer, siger Ruth.
Hun begyndte at komme i Frelsens Hærs varmestue som frivillig, men de skulle ikke prøve at omvende hende. Hun sang også i deres gospelkor, fordi hun kunne lide at synge.
Efterhånden blev Ruths forhold til kæresten uudholdeligt, for han fortsatte med at drikke.
– Han havde et guldhjerte, når han ikke var fuld. Problemet var, at han sjældent var ædru. Jeg følte, at jeg var fanget i et forhold, som jeg ikke kunne komme ud af. For jeg var bange for, hvad andre ville tænke, siger Ruth.
En aften gav Ruth op, hun kunne ikke holde livet ud mere.
– Der var sort i min hjerne, jeg så selvmord som den eneste udvej, siger hun.
Mens kæresten var på druk, puttede hun børnene og tændte stearinlys i stuen.
– Der skulle være hyggeligt, når jeg skulle tage mig selv af dage. Men mens jeg gik og tændte lysene, rungede ordet ’Majestæt’ indeni mig, og så kom jeg i tanke om en sang af Jan Honningdal, som hed ’Majestæt’, siger Ruth, som besluttede at sætte cd’en på, inden hun begik selvmord. Det endte med, at hun syntes, at sangen var så god, at hun hørte den gentagne gange.
– Tanken, ’hvad vil der ske, hvis du løfter hænder og bøjer knæ?’ rungede i mit hoved, siger Ruth.

Ruth besluttede at give Gud én sidste chance.
– ’Gud, hvis du virkelig lever, så vis mig det nu! Ellers tager jeg mit liv, og du ved, at jeg mener det!’ råbte jeg, siger Ruth.
– Egentlig var det bare noget, jeg gjorde, jeg forventede ikke, at der skete noget. Men i et splitsekund forsvandt al mørket i mit liv og jeg oplevede lyset bryde ind i mit sind. Det var, som om der kom en vind af kærlighed og svøbte mig, siger Ruth.
Hun fortæller, at hun ringede til sin søster, som sagde:
– Jamen Ruth, du har været inde i Guds inderste forgård.
– Jeg begyndte at gå i kirke og blev døbt i 1998. Jeg oplevede, hvordan Jesus forvandlede mit liv i de seks år. Kristne bad for mig, og jeg fik åbnet låget for de følelser og tanker, som jeg havde gemt væk. Jeg fik grædt og snakket og råbt til Gud. Skridt for skridt tog han smerten og lægte mit blødende hjerte og min forslåede sjæl siger Ruth.

I dag synger og spiller Ruth i forskellige sammenhænge med tekster inspireret fra Bibelen eller den danske natur. Ruth holder også foredrag og er derfor et kendt ansigt i Aalborg.
– Jeg oplever tit, at folk ringer eller stopper mig på gaden og beder om hjælp. Jeg ønsker bare at være Guds redskab til at sprede glæde og liv i andre menneskers liv og hjælpe dem videre, siger Ruth og tilføjer:
– Jeg blev selv hjulpet videre. Jeg kender til mange års smerte og skam, og det er fantastisk at være fri. Jeg er så taknemmelig over for Jesus, for nu kan jeg hjælpe andre, som har det svært. Derfor synger og fortæller jeg om Jesus, for jeg har oplevet hans store kærlighed – en kærlighed, som skjuler mange fejl.