Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårsvej 109, Tune
4000 Roskilde
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Det er en stor glæde for mig at skrive breve
Kære Suh
I mere end 40 år har jeg skrevet breve til familie og venner. Det har indtil d.d. været en stor glæde for mig. Det er ganske få, der giver respons, når de har modtaget et brev. Og ganske få, der svarer tilbage pr. brev. Men langt de fleste reagerer slet ikke – og nu er jeg løbet sur i det – og er gået over til blot at skrive fødselsdagshilsener. Jeg ved, at mine opmuntrende breve glæder, men hvad mener du om dette?
Hilsen fra M

Kære M
40 år er lang tid. Man må sige, at du har givet det – og din familie og venner – en chance.
Inden du dog affinder dig med den nuværende situation, synes jeg, du skal overveje nøje: hvad har været det egentlige formål med at skrive brevene til familie og venner?
Hvis det primære mål nemlig har været at opmuntre og glæde, og du ved, at dine breve gør dette – hvorfor så ikke blive ved, uagtet responsen? Særligt, hvis det at skrive brevene er en glæde for dig selv? Så opnår du jo det, du gerne vil opnå.
Men hvis dit primære formål har været at oprette eller genoprette en korrespondance eller kommunikation, bør du måske se det hele som en strategi, der ikke har virket – og gå over til en anden strategi? Prøv f.eks. i stedet at kommunikere dit budskab meget mere direkte til dem. Fortæl dem – eller skriv til dem – direkte, at du ønsker en gensidig korrespondance, fordi det er selve denne, du er interesseret i. Og vær så åben for deres respons på dette. Måske de gerne vil korrespondancen, men evt. ønsker andre former f.eks. telefon, mail eller personlige besøg i stedet. På den måde kan du måske opnå det, du egentlig gerne vil, men blot på en anden måde?
Og endelig: overvej, om der kan være nogle faktorer i denne sag, som du overser, og som enten sagtens eller med lidt anstrengelser kan ændres. Måske nyder din familie og dine venner faktisk dine breve mere end du ved af, men aner af ukendte grunde ikke, at du har brug for deres tilbagevendende respons på dem. Måske tænker de, at det er fint bare at have givet udtryk for det de første gange, og at du derfor fremover automatisk må vide, hvor meget de værdsætter det? De ved måske heller ikke, hvordan den manglende respons påvirker dig, og alene denne viden ville give dem lyst til at handle anderledes overfor dig og dine breve?
Derfor: hold fast i dine gode initiativer, giv ikke op – men prøv i stedet noget nyt.
Held og lykke med det!
Hilsen Suh

Er jeg nærtagende eller hvad?
Kære Suh
Jeg er så TRÆT af, at når man snakker med andre om diverse problemer, så bliver man så ofte mødt med ”jamen, hvorfor gør du ikke BARE sådan og sådan…”. Jeg bliver vildt irriteret og hidsig og får lyst til at sige nogle grimme ting til dem! Er det BARE mig, der er nærtagende eller hvad?
Hilsen A.B.

Kære A.B.
Nej, jeg synes ikke, det BARE er dig, der er nærtagende.
Jeg er sikker på, at motivet bag ”BARE” er god nok – man ønsker at hjælpe og vil så gerne give gode råd i den forbindelse.
Når ”BARE” så alligevel sjældent har den forløsende funktion, det er ment som, handler det om den signal- og kommunikationsværdi, der ligger i ”BARE”.
Et ”BARE”-svar kan nemlig få os til at føle, at vi ikke bliver taget alvorlig, og i stedet for trøst og forståelse synes man, at der bliver signaleret, at man måske er lidt dum, for det er jo indlysende, at man BARE kan gøre sådan og sådan… .
Omvendt, det man allermest har brug for, når man er ked af det, er at blive lyttet til og rummet.
Gode råd falder ikke ind under nogen af disse kategorier. De virker først langt senere henne i processen.
Din irritation og hidsighed er altså ikke så uforståelig, men i stedet en meget naturlig følelsesmæssig reaktion på ”BARE”.
Prøv næste gang – eller bagefter – at sige til din ven/veninde, hvad du i stedet har brug for. Sig fx ”åh, lige nu har jeg bare brug for, at du lytter til mig” eller ”jeg kan slet ikke rumme dine gode råd lige nu – giv mig dem senere”.
Hvis du således selv er med til aktivt at sørge for, at du får det, du har brug for fra dine venner, så er jeg sikker på, at du på længere sigt vil kunne både glæde dig over og bruge (de fleste) af deres gode råd til noget.
Hilsen Suh

Kommentar fra Suh

Lytte opmærksomt
Når andre mennesker kommer til os og fortæller om deres problemer, en sorg eller andet, der tynger dem, får vi ofte lyst til at ”fixe” det for dem. Give en masse gode råd. Hjælpe. Få deres problemer til at gå væk. Særligt, hvis det er noget, vi selv har erfaring med.
Prøv bare at mærke efter i dig selv, næste gang et menneske betror sig til dig.
Nogle gange handler det om, at det minder os om noget svært i vores eget liv, som måske er ubehageligt at blive mindet om. Andre gange er det snarere vores iboende trang til at gøre noget – handle – for ellers føler vi os magtesløse, og det bryder vi os bestemt ikke om.
Men i virkeligheden er den mest frugtbare handling ofte, ikke at gøre så meget, men bare at være til stede og lide med. Måske er det det, der menes, når vi i Bibelen bliver opfordret til at glæde os med de glade og græde med de grædende?
Så næste gang du bliver konfronteret med et andet menneskes sorg eller problemer, så prøv i stedet for at starte med at give gode råd at:

– lytte opmærksomt – vær nærværende i det, der tales om, spørg gerne ind til emnet.
– passe på ikke at afbryde, selvom det, du vil sige, er af absolut relevant karakter.
– rumme de følelsesudbrud, der evt. følger med (gråd, raseri, fortvivlelse), dvs. lad være med at prøve at stoppe det eller afværge det.
– udtrykke din medfølelse verbalt/non-verbalt (”det er jeg ked af at høre”, en hånd på ryggen eller måske et knus).
– give det tålmodigt masser af tid – nogle gange kan det være lægende i sig selv at få lov at fortælle det samme flere gange.
Og så:
– når du mærker, at den anden er ”færdig” med at tale og ikke længere er så følelsesmæssigt berørt af emnet, kan du begynde at dele dine erfaringer og tanker med ham/hende – og dine gode råd.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle torsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i Brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårsvej 109,
Tune, 4000 Roskilde, eller
mail til: Suh@Udfordringen.dk