Tv-stjerne som rollemodel

Candace Cameron Bure alias DJ Tanner fra Full House lever for sin kristne tro.Skuespillerinden Candace Cameron Bure er aktiv kristen og ser det som sit livsmål at sprede evangeliet.

Candace Cameron Bure.

Candance Cameron Bure blev født i 1976 i Californien og er søster til Kirk Cameron, som b.la. er kendt som ”Buck Williams” fra Ladt Tilbage serien. Candace har medvirket i forskellige shows, serier og film. Bedst kendt er hun i rollen som DJ Tanner fra TV-serien ”Full House”.I 1996 giftede hun sig med den russiske hockey stjerne Valeri Bure, og sammen har de tre børn.

Lo ad tanken om Gud

Som 12-årig var Candace for første gang med familien i kirke.
– Vi talte aldrig om Gud. Da jeg som 12-årig hørte, vi skulle i kirke, lo jeg ad tanken om Gud. Men da jeg så, hvor glad min familie var, ville jeg have det, som de havde. Så jeg bad Jesus om at komme ind i mit hjerte og blive min personlige frelser, siger Candace.

Syndens bedrag

Candace som DJ Tanner.

Som teenager havde Candace et liv, som de fleste drømmer om at få. Hun var et TV-hit, tjente styrtende med penge og havde en dejlig familie. Hun rejste verdenen rundt, og mange fans så op til hende. Ved siden af det travle og spændende liv, var kirken ikke længere Candaces første prioritet.
– Som 18-årig flyttede jeg hjemmefra, og når fristelserne kom, gav jeg ofte efter. Jeg tænkte, ‘jeg er stadig et godt menneske. Jeg er hverken på stoffer, drikker, stjæler eller sidder i fængsel.’ Når jeg sammenlignede mig selv med den slags unge, så jeg mig selv som højhellig. Fik jeg dårlig samvittighed, sagde jeg bare undskyld til Gud. Han skulle jo tilgive mig, når jeg havde bedt ham om at komme ind i mit hjerte. Og så fortsatte jeg med at gentage mine synder og bede om tilgivelse bagefter, siger Candace.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hjælp, jeg er en synder

Da Candace læste bogen “Ladt Tilbage”, fik hun øjnene op for sit dobbeltliv.
– Jeg forstod pludselig, at jeg ikke bare kunne gøre, som jeg havde lyst til, og så stadig komme i Himlen, når jeg døde, siger Candace.
Hendes bror Kirk gav hende bogen ”Mesterens Vej”, og det forandrede hendes liv.
– Pludselig forstod jeg, at jeg var en synder og at Gud ikke dømte mig ud fra en mennekelig standard, men efter sin egen. Mens jeg troede, jeg var et rigtig godt menneske sammenlignet med andre, gik det op for mig, hvilken forfærdelig person jeg efter Guds standard var. Da jeg blev klar over min synd, gik det op for mig, hvad det var Jesus havde gjort for mig. Jeg brød loven, og Jesus betalte min straf, siger Candace og fortsætter:
– Gud har forvandlet mit liv på en ubeskrivelig fantastisk måde. Det, som før var vigtigt for mig, mistede værdi. I dag må jeg bare dele evangeliet om Jesus med alle, som jeg møder. Livet uden Jesus er ødelæggende og får evige konsekvenser. Mit budskab er derfor: Overgiv dit liv til Jesus, omvend dig fra din synd, og stol på ham af hele dit hjerte. Begynd at læse Bibelen, den vil forvandle dit liv, slutter Candace.

Vil du teste dig selv, så læs her