Giv Gud hvad Guds er!
Samuel Roswall fra Hillerød er tidligere funktionschef
i Told og Skat.- Nu sejer do got nok moms, men det æ et rejti slauen igjemmel ue ve wos.
Sådan lyder det i en af De Nattergales parodier.
Det kom jeg til at tænke på, da en sælger for nylig sagde til mig: Skal prisen være med eller uden regning?
Efter mange år i skattevæsenet var jeg ikke i tvivl om, hvad det betød. Uden regning betyder uden moms.
Jeg kom endvidere til at tænke på dagens beretning, hvor Jesus fik stillet spørgsmålet: Er det tilladt at give kejseren skat? Der er formentlig tale om den skat, som hvert år skulle betales for hver person uanset indkomst. Beløbet var en denar, svarende til en dagløn.
For at komme i gang med snakken indledte spørgerne med de smigrende ord: Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Men bag smigeren lå en fælde. Hvis Jesus svarede ja på spørgsmålet, ville man sige, at han var på den romerske besættelsesmagts side. Et nej ville gøre ham til en oprører mod denne magt. I begge tilfælde var der nogen, han ville få på nakken.
Så nu var der spænding i luften. Hvad svarede Jesus?
Han fik en denar i hånden. På den var der et billede af kejseren. Efter at det var konstateret, sagde han: Så giv kejseren, hvad kejserens er. Underforstået: Kejseren giver man det, der bærer hans billede. Det er ikke i strid med Guds vilje, at man bidrager til samfundshusholdningen. Jesus lod sig dermed ikke spænde for nogen bestemt politisk holdning, den være sig socialistisk eller liberalistisk. Han mente blot, at samfundet skulle fungere med orden.
Så vi kan roligt betale både skat og moms om ikke med glæde så bare efter reglerne.
Men teksten er mere end bare opfordring til samfundssind og god skattemoral. For Jesus tilføjede: Giv Gud, hvad Guds er. Hvordan skal det nu forstås?
I Bibelen får vi den oplysning, at vi er skabt i Guds billede. Det er det særlige ved mennesket til forskel fra alle andre skabninger. Vi er udrustet til at være Guds medarbejdere i skaberværket. Vi har fået en samvittighed til at træffe ansvarlige valg. Vi er sociale væsener med relationer til hinanden ja, og vi er udstyret med evne til at have relation til Gud og i dialog med ham stå under hans vilje og tiltale.
Og så er det, Jesus vil sige os, at ligesom vi betaler skat med en mønt, der bærer kejserens billede, sådan opfordres vi til at overlade vort liv til Gud, der har skabt os i sit billede.
Mon ikke der er en, der nu spørger: Er det ikke lettere sagt end gjort? For hvem giver frivilligt afkald på at være sin egen herre? Men bare rolig. Den vanskelighed har bestået, siden de første mennesker ønskede selv at bestemme og tilegne sig de muligheder, som livets paradis havde at byde på. Det fravalg af Guds spilleregler bragte mennesket på afstand af Skaberen.
Men han, som opfordrer os til at give Gud, hvad Guds er, kom faktisk for at ophæve den afstand. Og i dagens tekst ligger en opfordring til at benytte sig af det. Ofte er det ikke slået igennem hos os. Men hvad er egentlig mere naturligt end at give det tilbage til Gud, som er mærket med hans billede.
Falder man i unåde hos skattevæsenet, kan der være mulighed for kompromis og betalingsaftaler. De metoder bruger Gud ikke. Er man i unåde hos ham, er der kun nåden tilbage. Han får vores fallitbo, og vi bliver en del af hans virksomhed på jorden.
Kristeligt Pressebureau
