Savner Folkekirkens stemme i EU-politik

– Hver eneste gang et emne tages op, er der input fra den katolske kirke, sagde EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen ved en konference om Folkekirkens rolle i Europa.Talerne ved konferencen ’Europas kirker – kirkernes Europa’, der blev holdt den 10. november i Vissenbjerg på Fyn, udfordrede folkekirken til at være mere aktiv på europæisk plan.

– Hvor er folkekirken henne i denne debat? sagde EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen om kirkens rolle i EU-spørgsmål.

Hvad har folkekirken at bidrage med i europæisk sammenhæng, og hvad kan de europæiske kirker lære os? Det var blandt emnerne ved en konference, Fyns Siftsråd indbød til på Vissenbjerg Storkro den 10. november i år.
Blandt foredragsholderne var teologer, politikere og religionshistorikere fra ind- og udland.

Som den første taler skild-rede professor dr. theol. Jens Holger Schörring hovedtendenserne i Europas kirkers historie gennem de sidste 100 år. Han kom blandt andet til den konklusion, at kirkerne flere steder i Østeuropa blev hårdt ramt af marxismen.
– I dag kan man i det tidligere DDR og i Tjekkiet konstatere, at marxismen har været en succes – de kristne repræsenterer flere steder kun 15-20 % af befolkningen.
Han pointerede også, at det ikke kun er de østeuropæiske kirker, der er gået tilbage. Også i det øvrige Europa er kristendommen stagneret, mens den i Afrika, Asien og Sydamerika er i fremgang med nye karismatiske menigheder, hvor de traditionelle kirker er i tilbagegang.

Jens Holger Schörring mener, at kirkens udfordring i dag i langt højere grad ligger i forholdet til verdensreligionerne, til integrationen og til det ’religiøse supermarked’.
– Dette er en fælles europæisk udfordring. Vi må ikke lulle os i søvn. Vi vil nok herefter fra valg til valg se et stigende ønske om at adskille stat og kirke, og der vil blive en nyfortolkning af frihedstraditionen fra Grundtvig, sagde Jens Holger Schörring.
– Mange unge fornemmer, at dette arvesølv fra det 19. århundrede er støvet og ikke nutidigt. Hvis højskolerne og uddannelserne skal overleve ved at have kristendommen med, må arvesølvet pudses.

Senere talte EU-parlamentariker Karen Riis-Jørgensen om folkekirkens lobby-arbejde i EU.
– På en måde kan man sige, at der startede en 3. verdenskrig i folkekirken, da man i år begyndte at tale om at få gjort folkekirken synlig i Bruxelles., sagde Karin Riis-Jørgensen.
Hun beskrev dilemmaet, at vi i Danmark har haft en tradition for, at det er politikere, der debatterer etik, også på EU-plan, men at man i andre europæiske lande har tradition for, at kirken deltager aktivt.
– Den katolske stemme i EU er meget udpræget – hver eneste gang et emne tages op, er der input fra den katolske kirke. Hvor er folkekirken i denne debat? Fordi andre lande og kirker er meget aktive, burde vi sadle om og være med på dette felt. Vi burde lave et åbent og intelligent modspil til den aktive katolske kirke, sagde Karin Riis-Jørgensen, som efterlyste folkekirkens stemme.
– Det ville det være dejligt med en lobbyist, som kan gøre arbejdet mere kvalificeret, én, der kan gennemskue problemer, men ikke én, der kommer med bestemte meninger.

Religionshistoriker Sabina Szalinska fortsatte i rækken af taler med at pointere, at Danmark ikke har tradition for at blande religion og politik.
Danmark sidder dog med i konferencen for europæiske kirker, hvor man kan sige sin mening, men hvor det er svært at skabe fælles fodslag mellem de 125 medlemskirker.
– Den danske kirke er her næsten usynlig og har ikke megen indflydelse, derfor har vi brug for en dygtig lobbyist, slog Sabina Szalinska fast.
Hun fremhævede, at det ofte var den katolske kirke, som fik sine mærkesager frem.
– De mere moderate som folkekirken hører man næsten ikke. Det er ærgerligt, for vi har så meget godt at tilbyde. Ved at tie i folkekirken kan vi skævvride det, der nuancerer det kirkelige billede i Europa.

Som vært ved konferencen var den fynske biskop Kresten Drejergaard også blandt talerne. Han fremhævede den nordiske opfattelse af forholdet mellem tro og politik.
– Den lutherske tradition har værdiskabende elementer i sig som politisk har været med til at forme de nordiske landes forestilling om demokrati og velfærd. Derfor bør de også gøres gældende i en samtidig politisk sammenhæng, sagde Kresten Drejergaard.
I sit foredrag skildrede han den virkning, som Luthers skelnen mellem verdsligt og åndeligt har haft i eftertiden, hvor det f.eks. hos Grundtvig er blevet til en skelnen mellem menneskeligt og kristeligt, samt efter Grundtvig en skelnen mellem kristendom og politik.
– Men i en totalt sekulariseret kultursituation er det også blevet til en skelnen mellem det offentlige rum og det private rum, sagde Drejergaard.

– Vi må gøre omverdenen opmærksom på vort medmenneskelige ansvar i samtiden, sagde Dr. Friedrich Hausschildt, formand for Tysklands evangelisk-lutherske kirker.

Konferencens sidste taler var formanden for De Forenede Evangelisk-Lutherske Kirker i Tyskland, Dr. Friedrich Hausschildt. Han mener, at kirken har en stor opgave i europæisk sammenhæng.
– Europa er blevet et stort maskineri uden sjæl, sagde Friedrich Hausschildt. – Kirkerne skal bidrage til, at Europa får en sjæl.
– Med troen i behold må vi som kirke gøre omverdenen opmærksom på vort medmenneskelige ansvar i samtiden. Den grundtvigske/lutherske model i kirken kunne være en 3. vej mellem sekularisering og fundamentalisme, sagde Dr. Hausschildt.

Biskop Kresten Drejergaard afsluttede konferencen med at opfordre til, at tankerne om kirkens forhold til politik ikke kun drejede sig om EU.
– Overvejelserne er faktisk også til ’indvortes brug’ i den forstand, at der også i vores lokale kirkelige sammenhæng er et stort behov for at reformulere og drøfte det livsanskuelige i luthersk kristendom, sagde Drejergaard.