Mellem tvivl og tro

Den inkarnerede tvivler Manuel Vigilius udfordrer tvivlen.Sandheden i ære: jeg blev faktisk lidt rystet ved forfatterens indledningsord: „Jeg ved ikke, om Gud – eller gud – findes“. Men man skal jo på den anden side heller ikke dømme i en sag, før alt ligger på bordet. Så jeg læste troligen videre – og blev glædeligt overrasket.Manuel Vigilius beskriver sig selv som inkarneret tvivler på godt og ondt og beder os opfatte bogen som en „opfordring til refleksion. Nogle gange i form af provokationer og enkelte steder som konkrete appeller. Men i bund og grund et tilbud – en mulighed“.
Bogen er lille af omfang – men samtidig bevis for, at „småt tit kan være godt“. Stilen er rolig, undertiden nærmest konverserende på en meget behagelig måde.
Forfatteren opregner fire tommelfinger-regler, der leder frem mod udfordringen af tvivlen; f.eks. mener han ikke, at man grundlæggende kan bevise Guds eller den åndelige verdens eksistens objektivt, men til gengæld må den enkelte kunne gøre en bevidst indsats for at få det altafgørende spørgsmål afklaret: „Er der en Gud derude, der vil mig noget?“
Og så til de fem tips:
1) man skal bruge sine erfaringer –
2) tage det hele personligt (vil Bibelens Gud i kontakt med mig?) –
3) kun søge at favne én sandhed ad gangen –
4) fokusere på det vigtigste, så tingene sættes korrekt i perspektiv – og endelig:
5) kende begrænsningens svære kunst.
Overordnet set en ganske sympatisk lille bog, der desværre skæmmes lidt af manglende korrektur-læsning.

Manuel Vigilius: 5 tip fra en tvivler
62 sider • 50 kr. • Credo