Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårsvej 109, Tune
4000 Roskilde
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Kære Suh
Jeg skriver til dig, fordi jeg reagerer alt for voldsomt på, når jeg begår en fejl. Det er selvfølgelig godt at fortryde, at man har gjort noget forkert, men i mit tilfælde er det helt urealistisk – jeg kan gå og bebrejde mig selv i dagevis, ja, ugevis, og have ondt i maven, miste appetitten osv. Det plager mig virkelig (da jeg jo lige som alle andre begår fejl ind i mellem). Kan du hjælpe mig?
Hilsen Den fejlbarlige

Kære Fejlbarlige
Som du selv skriver, er det både godt og naturligt at reagerer med ærgrelse over, at man har begået en fejl. Denne reaktion er en del af en slags evaluering af hændelsesforløbet og hjælper os med ikke at begå den samme fejltagelse igen.
Men når du reagerer så voldsomt, handler det sandsynligvis om, at din krop og psyke forbinder det at begå fejl med noget langt mere alvorligt end blot en konstatering og evaluering af, at der var noget, du kunne have gjort bedre.
Måske har du tidligere i dit liv oplevet, at det at begå fejl var forbundet med stor skyld og skam og måske også med en oplevelse af, at mor/far, eller hvem der har været nær omsorgsperson for dig, trak sin kærlighed og accept af dig tilbage? Hvis man oplever noget sådant i for stor udstrækning, sker der det, at man internaliserer det i sig og fortsætter mønstret over for sig selv.
Når du derfor som voksen begår fejl, sættes der en ubevidst kædereaktion i gang, som bl.a. sender signaler til din krop og psyke om, at du har gjort noget forfærdeligt, og at du ikke længere er værd at elske. Det medfører en stærk følelse af afmagt, forladthed, skyld og skam og kan sagtens give psykosomatiske reaktioner som mavepine, hovedpine, appetit-tab, søvnløshed m.m. Hvis du kan genkende noget af dette, så prøv næste gang det sker at sige til dig selv, gerne højt, at du ikke længere vil acceptere disse konklusioner om dig, når du begår fejl. Vær gerne meget bestemt i dit tonefald, og læg kraft bag.
Prøv også at gøre tanker og følelser omkring fejlen til sætninger, så du får noget helt konkret at forholde dig til. Når du kender indholdet af disse sætninger, så gå i rette med dem og erstat med nye konstruktive sætninger, f.eks. ”det er uundgåeligt at fejle, og jeg er ikke et dårligt menneske af den grund”. Vær overbevisende, også selvom det i begyndelsen er svært!
På den måde skaber du en modvægt til de tanker, der skaber den ubehagelige reaktion i din krop, og kan med tiden begynde at tro mere på de nye.
Held og lykke med det.
Hilsen Suh

Kære Suh
Jeg har en datter på 8 år. Hun er en stille pige og meget følsom. Hun er vellidt i skolen og har flere veninder. Min bekymring for hende går på, at hun alt for ofte ikke får sat grænser over for veninderne. Det er altid dem, der bestemmer i legene, også selvom jeg ved, at hun hellere vil noget andet. Hvordan kan jeg støtte hende i at blive bedre til at holde på sit?
Hilsen E

Kære E
Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, hvad der ligger til grund for hendes adfærd. Bliver der truet med noget – direkte eller indirekte? Er hun bange for at miste veninderne, hvis de ikke får deres vilje? Er hun forlegen ved den opmærksomhed, det giver at være den, der bestemmer?
Disse informationer er vigtige for dig i forhold til at finde ud af, hvordan du bedst støtter hende. Prøv, alt efter situationen, at styrke de sider i din datter, som ikke er så udviklede.
Hjælp hende med at sætte ord på en evt. frygt og derefter med at håndtere og forholde sig realistisk til den.
Sig f.eks.: ”Hvis de andre piger siger, at de aldrig mere vil lege med dig, hvis de ikke får lov at bestemme, så er det en forkert og rigtig dum ting at sige – det er ikke i orden!” På denne måde hjælper du hende til at forstå, at det, der sker, faktisk ikke er i orden over for hende, og at det er o.k. at sige fra.
Giv hende også konkrete eksempler på, hvad hun kan gøre/sige anderledes i situationerne, så hun har alternativer til det nuværende.
Tal også med hende om, hvad det værste er, der kunne ske, og hvordan man så kan tackle det.
Vær også opmærksom på, om du genkender noget af dette mønster i dig selv – har du selv svært ved at sige fra over for andre? I så fald er det allermest betydningsfuldt for din datters udvikling, at du selv begynder at ændre adfærd, for du er jo rollemodel for din datter, og hun vil kopiere dig – på godt og ondt.
Vis hende ved din egen væremåde, hvordan man sætter sunde og gode grænser for andre, og tal gerne med hende om dine egne overvejelser i den forbindelse.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i Brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårsvej 109,
Tune, 4000 Roskilde, eller
mail til: Suh@Udfordringen.dk