Canadier spillede i Danmark
Den 26. januar gav Sam Rowland koncert i Kvistgård Menighedshus.
Sam Rowland er sanger, taler og komiker fra Vancouver i Canada. Han var inviteret til Danmark af Kvistgårds teenklub for at dele liv og tro med unge.
– Han forholdt sig til de mange spørgsmål om tro og til, hvordan troen kan erfares og leves ud i den vestlige kultur. Med udgangspunkt i sit eget liv gav han et nuanceret billede af det at være kristen. Hans ærlighed og åbenhjertighed er meget fængende, og hans tro på Bibelen og dens budskab og relevans har givet ham mulighed for at påvirke tusindvis af liv verden over, siger Michael Larsen fra Kvistgård Teenklub.
Sam Rowland har hjulpet mange unge mennesker gennem R&B-inspireret musik samt sine oplæg. De unge fortæller, hvordan Guds kærlighed har hjulpet dem videre med deres liv.
Tabita