Et glas mælk…
Jeg læste en lille historie, som gjorde indtryk på mig. Efter en dybere research opdagede jeg, at historien var sand:…En fattig ung mand ved navn Howard Kelly solgte i 1800-tallet småting ved folks døre for at kunne betale for sin uddannelse. En dag så han, at han kun havde få håndører tilbage, og han var meget sulten.
Han besluttede sig for at spørge efter et måltid mad ved næste dør. Men da en ung pige åbnede døren, turde han ikke spørge efter andet end et glas vand. Hun gav ham et glas mælk i stedet for. Han drak det langsomt og spurgte, hvor meget han skyldte hende. Hun svarede, at han intet skulle betale, for hendes mor havde lært hende, at man aldrig skulle tage imod betaling for en bamhjertighedshandling. Howard takkede og forlod huset.
År senere blev pigen syg. De lokale læger kunne intet stille op og fik hende overflyttet til et større hospital, hvor specialister blev tilkaldt. Dr. Howard Kelly blev kaldt ind til konsultation. Da han så navnet på den by, hun kom fra, rejste han sig hurtigt op og gik ned på stuen, hvor hun lå. Iført sin hvide lægekittel gik han ind til hende og genkendte hende med det samme. Beslutsom gik han tilbage til kontoret, han ville gøre sit bedste for at hjælpe hende. Fra den dag gav han hende speciel opmærksomhed og efter en vellykket operation lykkedes det ham at redde hendes liv.
Dr. Kelly gav regnsskabskontoret besked om at give ham pigens regning til godkendelse. Han kiggede på den, tilføjede et par linjer og sendte den til hende.
Da pigen så regningen, frygtede hun for at se beløbet, da hun var sikker på, at hun skulle afdrage på gælden resten af sit liv. Forneden på regningen var der noget, som fangede hendes opmærksomhed. Hun læste højt:
– Fuldt ud betalt med et glas mælk. Underskrevet Dr. Howard Kelly…
Under researchen fandt jeg ud af, at Dr. Howard Kelly var en anerkendt læge, som i 1895 grundlagde John Hopkins Division of Gynecologic Oncology på John Hopkins University. Ifølge Audrey Davis, som har skrevet Dr. Howard Kellys biografi, er beretningen sand.
Det fik mig til at tænke, at hvad end vi gør, lad os gøre det af hjertet for Gud. Små ting i hverdagen kan se ud af ingenting, men kan have stor betydning for andre og ikke mindst os selv senere hen.
