Kristent mødested sikret fortsat støtte
Mødestedets eksistens på Vesterbro er sikret også i 2008. Mødestedet er en del af folkekirkens indvandrerarbejde og drives af missionsselskabet Danmission i samarbejde med Vesterbro Provsti.Provstiet har besluttet fortsat at støtte mødestedet med 750.000 kr. årligt. Men de er ikke alene om at holde Mødestedet kørende. Velfærdministeriet har netop bevilget 100.000 kr., og Københavns kommune har lovet at spytte 125.000 kr. i bøssen. Og før jul fik Mødestedet flere gaver og legater fra private:
– Det er vi meget glade for. Vi håber, Mødestedet i det nye år må give håb, være et hjem, et kildested, et sted med kærlighed og forsoning, et sted i protest mod uretfærdighed og et sted med mange gode drømme, lyder det i Vennebrevet.
/sl