Bøn og faste giver gennemslagskraft
Gudrun Toldam er med i ledelsen af Midtjyllands Frikirke.
Hvad siger denne tekst dig?
– Der er stor kontrast mellem denne oplevelse og den, disciplene havde lige forinden. Jesus havde netop haft disciplene med oppe på et bjerg. Her viste han dem noget af sin herlighed, og de fik en stærk oplevelse af, hvem han var. Og det var helt bevidst. Jesus vidste nemlig, at de ville få brug for det senere hen, når de kom ned i dalen, hvor mennesker havde behov for hjælp.
Jeg tror, at år 2008 måske bliver et år, hvor vi skal være opmærksomme på at være der, hvor behovene og problemerne er. For som kristne vil vi så gerne have stærke åndelige oplevelser, men det er der, hvor virkeligheden er, at vi skal være – ikke så meget oppe på bjerget.
Et af problemerne kan være det, vi møder her. Et barn, der har et alvorligt problem. Men Jesus viser, hvordan problemet bliver løst, noget som disciplene havde bakset med i lang tid.
Hvordan skal man efter din mening forholde sig til onde ånder i dagens Danmark?
– Jeg synes, det er meget enkelt. Hvis vi tror, at Bibelen er vores autoritet for liv og lære, så kan vi se, hvordan Jesus forholder sig til det meget realistisk her. Der er tale om en ond ånd og en dæmonisk magt, som ikke skal have lov til at plage den lille dreng. Og det har Jesus autoritet til at sætte en stopper for, så det gør han.
I dag er der nogle, der har en teori om, at det med de onde ånder var noget, man troede på dengang, fordi man ikke have forstand på sygdom. Men jeg tror, der er noget, der hedder dæmoner, og at vi har fået autoritet til at få dem til at forsvinde. Jesus viser os her, hvordan man gør, selv om det var meget dramatisk med en masse tumult.
For ikke nok med at Jesus har den autoritet, der skal til – han har også givet den videre til os. Han siger blandt andet i slutningen af Markusevangeliet, at vi skal lægge hænderne på de syge, og de skal blive raske, men der står også, at vi skal uddrive dæmonerne.
Det er bemærkelsesværdigt, at han tager det med dæmonerne med som en af de hovedopgaver, vi har fået, ud over at prædike evangeliet og helbrede de syge. Det må betyde, at det er et temmelig udbredt problem, at der kan være noget åndeligt, der binder. Men sagen er, at det er meget pinefuldt, og det vil Jesus hjælpe os med at blive fri af.
Jesus kunne uddrive dæmonen, men disciplene kunne ikke. Hvad får du ud af Jesu svar på, hvorfor de ikke kunne uddrive dæmonen?
– Han siger rent ud, at det sker ved bøn og faste. Så det må vi forholde os til. Både til bønnen, som vi kender godt, og til fasten, som vi ikke altid er så gode venner med. Jesus giver os det som et redskab til at få større indflydelse i den åndelige verden og til at få en større bedømmelse af hvad, der er hvad.
For Jesus kunne ofte sætte ord på, hvilken ånd, der var på spil. Du døve og stumme ånd, sagde Jesus i en situation, hvor han gjorde en person rask. Gennem faste og bøn sker der det, at vi bliver mere klarsynede, så vi bedre kan bedømme det åndelige. Det er en af Åndens nådegaver at kunne bedømme ånder, så det er noget af det, Gud ønsker, vi skal have mere af.
Hvad tror du, der skal til for at motivere kristne i Danmark til bøn og faste?
– Som kristne bliver vi motiverede af, at Jesus har sagt, at vi skal gøre det. Det sker også, når vi mærker, at det gør os mere effektive. Når vi ser nogle af de ting ske, som vi længes efter. Så bliver vi lidt tændt af det og tænker: – Yes, det er det, der skal til!
Det er også motiverende, når lederne i menigheden går foran og arrangerer en uges faste og bøn. Det er så forskelligt, hvor meget den enkelte faster. Nogle afholder sig blot fra fjernsyn eller computer. Andre faster totalt og drikker kun vand i en uge eller to. Og erfaringen er, at det er noget, man kan mærke i menighedens liv. For det giver større gennemslagskraft.
Interview: Michael Bobjerg
