Test: Er du en loyal ven?

Prøv denne quizz og find ud af hvor loyal du er over for dine veninder. Når du svarer på spørgsmålene, så vær ærlig og vælg den løsning, som passer på dig. Ikke den løsning som lyder bedst eller den, du ved er rigtigst.Du regner dine point ud på følgende måde:
a’er giver tre point.
b’er giver to point.
c’er giver et point.

Spørgsmål 1

– En af skolens mest populære piger inviterer dig til at spise med hende og hendes veninder. Overrasket siger du ja. Alt går fint, indtil en af pigerne begynder at bagtale din bedste veninde. Hvad gør du?
a. Du siger til pigerne, at at du ikke vil høre dem tale dårligt om din bedste veninde.
b. Tier stille.
c. Griner sammen med dem i håb om, at gruppen vil acceptere dig.

Spørgsmål 2

– Din veninde er syg og kommer ikke i skole. Hvad gør du?
a. Du samler lektier fra hver time og afleverer dem til hende efter skole, så hun ikke kommer bagud.
b. Du laver dine forskellige opgaver derhjemme og ringer til hende efter aftensmad.
c. Du ringer slet ikke. Du ved, hun har det bedre, når du ser hende i skolen igen.

Spørgsmål 3

– Din drømmefyr spørger dig, om du vil med ham til en af kirkens ungdomsgruppe-events. Desværre har du lovet at gå i biografen med en af dine veninder samme aften. Hvad gør du?
a. Du siger, at du meget gerne vil med, men at du har andre planer. Derefter spørger du, om I kan mødes en anden gang.
b. Du siger, at du ikke kan komme, men spørger, om han vil med dig og din veninde i biografen. Så kan du slå to fluer med et smæk.
c. Du tager med på ungdoms-eventen i kirken. Hvis din veninde er en sand ven, vil hun forstå.

Spørgsmål 4

– Din veninde får ingen fødselsdagsfest i år. Hvad gør du?
a. Du planlægger et ”surprise party” til hende og inviterer alle vennerne.
b. Køber en gave til hende.
c. Siger til hende, at det er du ked af, og ønsker hende held og lykke med næste års fest.

Spørgsmål 5

– En af dine veninder har været ked af det i de sidste par uger. Hvad gør du?
a. Inviterer hende til at sove hos dig, så I kan snakke hendes problemer igennem.
b. Ringer og spørger, hvad der er galt.
c. Siger til hende, at hun skal tage sig sammen!

Spørgsmål 6

– Din veninde har fortalt dig, hvem hun er forelsket i. Hvad gør du?
a. Tier stille. Du er god til at holde på hemmeligheder.
b. Siger det til én person, du er bare nødt til at sige det.c. Nævner det til et par klassekammerater, som igen siger det videre til andre.

Spørgsmål 7

– Din bedste ven køber den bluse, som du har ønsket dig de sidste par måneder. Efter at hun har fået det at vide, undskylder hun. Hvad gør du?
a. Siger, at det er lige meget, for der er masser af andre smarte bluser i butikkerne.
b. Siger til din ven, at du har det dårligt med hendes køb, men det er ok, at hun beholder den.
c. Nægter at tale med hende, indtil hun bytter blusen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Spørgsmål 8

– Du viser din veninde din nye dyre parfume. Uheldigvis taber hun flaconen, og I ser begge to, hvordan den går i tusind stykker. Hvad gør du?
a. Tilgiver hende. Gud har trods alt tilgivet dig for værre ting, du har gjort.
b. Siger, at det er ok, men først efter, at hun har undskyldt en million gange.
c. Siger, at hun skal betale erstatning for parfumen plus omkostninger for, at du skal til byen og købe en ny.

Spørgsmål 9

– Din bedste vens hund er væk. Hvad gør du?
a. Du trøster hende og hjælper med at hænge efterlysningsplakater op.
b. Ringer til hende lidt senere og siger, at det gør dig ondt.
c. Siger at chancerne for at finde hunden er små. Hun kan lige så godt få en ny hund.

Spørgsmål 10

– Din veninde vil melde sig ind på dit fodboldhold. Hvad gør du?
a. Siger, at det er cool!
b.Prøver forsigtigt at forklare hende, at hun ikke er dygtig nok til at komme med på holdet.
c. Siger: ”Fordi jeg er holdkaptajn og den bedste spiller, ved jeg, at du ikke har en chance på holdet. Du vil klare dig bedre på sidelinjen!”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Din score:

10-16 Points
Du er ikke rigtig loyal over for dine venner lige nu, men du har mulighed for at forbedre dig. Styrk dine venskaber og vind dine venners tillid ved at sætte dem før dine egne behov og ønsker. Venskab er dyrebart, og loyalitet spiller en stor rolle i det.

17-23 Points
Du står på grænsen mellem at være loyal og disloyal. Fordi du til tider er en god ven, ved du, hvordan du skal være loyal. Bed til Gud og få ham til at hjælpe dig med at vælge loyalitet i stedet for disloyalitet. Lev derefter med Helligåndens kraft og bliv den ven, som Gud ønsker, at du skal være hver dag.

24-30 Points
Tillykke! Dine venner ved nøjagtig, hvem de skal gå til, hvis de har brug for gode råd – nemlig dig! Fortsæt med at være ærlig og loyal. Det behager Gud at se, hvordan du har omsorg for andre mennesker.
Tabita/Brio