Vi har mistet evangeliet
Mennesker skal omvende sig og tro på evangeliet for at blive frelst.Det er meget bedrøveligt, men sandheden er, at det ser ud til, at vi mange steder i vore kirker har mistet evangeliet.
Det er lykkedes Satan at forføre kirken, så vi har mistet det vigtigste og mest dyrebare, vi har: Nemlig evangeliet om Jesus Kristus og korset.
Hvad mener du med, at vi har mistet evangeliet?
Jo, jeg mener, at vi har skudt ved siden af målet, når det netop kommer til Jesus Kristus og korset.
Vi sigter forkert, og derfor rammer vi også forkert, hvilket i virkeligheden gør, at vi præsenterer et falsk evangelium, hvilket igen skaber falsk håb hos mange, da de har sat deres lid til en tro, der ikke kan frelse dem. Lad mig forklare.
Jesus siger, at vi skal omvende os og tro på evangeliet. Markus-evangeliet 1,15.
Vi skal omvende os fra vores synd og vore egne veje og tro på evangeliet om ham.
Det gælder om, at vi må omvende os og lade ham blive vores herre, hvis vi skal frelses. Romer-brevet 10,9.
Troen handler om Jesus Kristus og om korset. Det kristne liv starter ved korset. Korset kommer vi bare ikke uden om.
Enten dør vi PÅ korset rent billedligt og tager vores egen straf, altså går fortabt i Helvedet i al evighed på grund af vores synd, eller vi lægger vort liv ned VED korset og dør fra os selv og lader Jesus tage vores straf, ved at vi så lever hans liv og ikke vores eget.
Så det er enten PÅ korset eller VED korset, fordi korset kommer ingen uden om.
Dette er kort, hvad evangeliet handler om.
Men det sørgelige er, at det i dag ofte ikke handler om JESUS KRISTUS og KORSET, men om at tro på Gud. Det handler i stedet om, at mennesker skal tro på Gud, og tror mennesker på Gud, så er alt tilsyneladende i orden.
Men hvad så hvis 100 % af Danmarks befolkning begynder at tro på Gud?
Så har vi 100 %, der tror på Gud, hvilket er lige så mange som i mange stærke muslimske lande. For spørger du dem, om de tror på Gud, vil 100 % sige ja. De tror på Gud.
Men det er jo ikke den samme Gud, siger du. De tror jo på Allah.
Ja, de tror på Allah, og danskerne tror på en Gud, som de selv har skabt i deres egen fantasi. En Gud som er lidt hen imod den kristne Gud, men alligevel langt fra ham evangeliet taler om.
Og hvad så hvis det så er den rigtige Gud, de tror på, hvad gavner det dem så?
Bliver de frelst af det? Ermennesker nogensinde blevet frelst af at tro på Gud alene?
Vi glemmer ofte det, Bibelen siger, nemlig at der ingen vej er til Gud uden igennem Jesus Kristus og korset. Så hvad hjælper det, at endnu en dansker begynder at tro på Gud, hvis det ikke først går igennem Jesus Kristus og korset?
Vi må ikke lade os forføre til at få mennesker til at tro på Gud, uden Jesus Kristus og korset. For det gavner dem ikke, nærmere tværtimod. Det skaber nemlig i mange tilfælde en falsk tro og et falsk håb, hvilket gør, at mange stopper der og ikke kommer videre.
Jeg bliver bedrøvet, når kristne glæder sig over, at der nu er næsten 80 % af danskerne, der tror på Gud. Om det så var 50 % eller 100 %, så gør det ingen forskel i Guds rige.
Ingen tro på Gud har nogensinde kunnet frelse, hvis det ikke er en tro, der sker via korset og Jesus Kristus.
Men vi er selv skyld i det.. Vi forkynder om tro uden korset… om tro uden Jesus.
I 1800-tallet sagde grundlæggeren af Frelsens hær, William Booth, at i de sidste dage vil der være:
Religion uden den Hellige
ånd.
Kristendom uden Kristus.
Tilgivelse uden bekendelse.
Frelse uden genfødsel.
Politik uden Gud
Himmel uden Helvede.
Han havde desværre ret.
Vi kan uddybe og sige, at vi har evangeliet uden korset og troen på Gud uden Jesus.
Så lad os i stedet for at forkynde, at mennesker skal tro på Gud, forkynde OMVEND JER og TRO PÅ EVANGELIET.
Lad os tale om synd og korset. For tro på Gud (alene) har aldrig nogensinde frelst nogen, og det kommer det heller ikke til.
Danskerne behøver at høre evangeliet. Dette gælder også dem, der allerede kommer i kirken.
Torben Søndergaard er pastor i Holsterbo Husmenighed. Han har medvirket i flere tv-udsendelser. Hjemmeside: www.oplevjesus.dk
Kronikker er udtryk for forfatterens egen holdning ikke nødvendigvis Udfordringens.
